Læsetid: 4 min.

Unge albanere vil gøre op med politisk apati

De unge albaneres tiltro til landets etablerede politikere kan ligge på et lille sted. Arbejdsløshed, fattigdom, stagnation og korruption er udbredt, og mange drømmer om at rejse til udlandet. Men andre drømmer om at udvikle en ny demokratisk kultur
1. juli 2005

TIRANA - På søndag går Albanien til parlamentsvalg. Socialisterne og demokraterne kappes om de 140 pladser i det albanske parlament. Men de unge albaneres tiltro til politikerne kan ligge på et lille sted.

Albaniens unge generation blev født i en epoke, som ikke længere findes. Men det spirende demokrati og tiltroen til politikerne er blevet stækket af korruption, pyramidespils-kollapser, øget arbejdsløshed og udbredt fattigdom. Drømmen for mange unge er at forlade landet for at skabe sig en bedre fremtid andetsteds.

Der findes dog også dem, der foretrækker at blive. I et lille, uanseeligt kontorlokale midt i hovedstaden Tirana har den uafhængige demokratibevægelse Mjaft ('Nu er det nok') sine lokaler. Mjaft blev stiftet af en gruppe unge, som har studeret i udlandet, men som besluttede sig for at vende hjem til Albanien igen.

Mjafts aktivister nægter at slå sig til tåls med Albaniens historiske underkuelse af besættelsesmagter og den tunge arv fra det mangeårige diktatur som universalforklaring på landets aktuelle dårligdomme.

"Vi vil forandre Albanien, og vores første mål er at gøre vores medborgere mere aktive. Vi vil slå hul på apatien og få folk til at stille krav til politikerne og holde dem ansvarlige for deres løfter og handlinger," siger 23-årige Endri Fuga, der er talsmand for bevægelsen.

Meningerne om landets politikere lader til at være de samme, hvem end man spørger. Ingen af de unge, Information talte med, havde nogen større tillid til landets politiske klasse.

"Der findes ikke noget særligt, vi kan gøre som unge i Albanien, ud over at hænge på cafeer eller internet. Regeringen gør intet for os", siger Marinela Prifti, 17 år og nyslået programleder på Troc, et tv-program, der produceres af unge for unge.

"Det gode ved Troc er, at vi selv afgør, hvilke spørgsmål vi vil tage op. I flere tilfælde har vores kritiske indslag faktisk ført til reelle forandringer, fortæller Marinela Prifti.

"Da den eneste biograf i byen Durrës lukkede, lavede vi et indslag om det. Mange unge beklagede sig over lukningen, og det fik ejerne til at beslutte sig for at åbne igen. Siden producerede vi et indslag om, hvor upålidelig togdriften er mellem Durrës og Tirana. Efter dette indslag er den blevet bedre," siger Marinelas kollega Gentian Dardha.

Ungdomsparlament

Troc betyder 'klarsprog' på albansk. Og selv om Marinela og Gentian ikke opfatter sig selv som specielt kontroversielle, tager de emner op i deres program, som deres forældregeneration aldrig fik lov at tale åbent om. Overhovedet at sætte spørgsmålstegn ved diktator Enhver Hoxas styre førte direkte i fængsel - i bedste fald.

På samme måde som Troc indgår det såkaldte Ungdomsparlament i UNICEF's 'teenagerprogram' i landet.

"UNICEF's mandat er ikke at starte politiske debatter. Vi beskæftiger os ikke med politik. Hvad vi ønsker, er, at de unge selv skal tage aktivt del i de spørgsmål, som de anser for vigtige," siger Leon Shestani, projektleder ved UNICEF.

Ungdomsparlamentets medlemmer indvælges fra landets gymnasier for en periode af to år. Der findes tolv af disse parlamenter spredt ud over hele landet. Parlamentet har egen webside og organiserer med jævne mellemrum forskellige 'optrædener', som de vælger at kalde deres protestaktioner. Det mest brændende spørgsmål lige nu er at få førstegangsvælgerne til at deltage i valget på søndag.

"Mange i Albanien føler sig fremmedgjorte over for regeringen og politikerne. Vi vil motivere de unge til at blive mere aktive i samfundsspørgsmål. Vi vil motivere de unge til at blande sig mere aktivt i politik. Ved at oplyse de unge om gode grunde og argumenter for, hvorfor de skal stemme, tror vi, at vi kan øge andelen af unge, som deltager i dette års valg," siger formanden for ungdomsparlamentet i Tirana, Endri Shabani, 19 år.

Men de spørgsmål, parlamentet tager op, handler ikke kun om politik. I Ungdomsparlamentet debatterer man f.eks. også rygning, narkotika og sex - alle emner, som parlamentarikerne mener, at de unge albanere behøver flere informationer om, fordi skolen og forældregenerationen sjældent har været tilstrækkelig meddelsomme.

"Under diktaturet var det forbudt at tale om sex og narko. Og mange forældre føler stadig, at de bryder et tabu, hvis de tager den slags spørgsmål op i dag. Men det er vigtigt, at de unge f. eks. får at vide, hvordan de skal beskytte sig mod hiv.

"I Tirana er folk mere liberale. Her er forældrene ret positivt indstillede over for Ungdomsparlamentet, og de synes også godt om, at vi engagerer os. Men i landdistrikterne er det helt anderledes. Dér er det langtfra altid, at de unge får lov til at engagere sig," siger Endi Shabani.

Men det er ikke bare 'nye' trusler som hiv, trafficking og narkotika, som de unge albanere står overfor. Mange ældre taler med længsel i stemmen om diktaturet som en tid, da 'vi ganske vist var fattige, men da alle havde job'.

I dag er arbejdsløsheden vokset til et kolossalt problem, men pålidelig statistik over dets sande omfang lader sig ikke opdrive. Ifølge Mjaft er manglen på beskæftigelsesmuligheder den største sociale udfordring for den kommende regering. Endri Fuga siger: "De tal, der måtte blive oplyst officielt, er med sikkerhed alle forkerte. I Albanien er folk ikke meget for at anmelde, om de har eller ikke har arbejde. Hertil kommer, at mange af dem, som er i arbejde, tjener for lidt til bare at klare til dagen og vejen. Hvordan skal de regnes med i statistikken?"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu