Læsetid: 3 min.

Unge drømmer om fede job

Unge ønsker et arbejdsliv med stor personlig tilfredsstillelse. Men regeringens uddannelsesstrategier ignorerer store grupper af unge, påpeger ungdomsforsker
22. august 2005

Stjerne for en aften, læge eller frisør i Hollywood? Nutidens 16-30-årige har skyhøje forventninger til et interessant og lystfyldt arbejdsliv - realistisk eller ej.

Et mindre vigtigt fremtidsmål er det derimod at kunne forsørge sig selv, og statslig forsørgelse er for nogle grupper bestemt at foretrække frem for et uinteressant arbejde, påpeger ungdomsforskeren Ulla Højmark Jensen.

Hun står blandt andet bag en interviewundersøgelse under Forskningsprogrammet om social arv med 49 udvalgte unge, der ikke er i gang med en uddannelse.

"Forventningerne er forbløffende ens hos helt unge aktiverede og hos de lidt ældre universitetsstuderende," siger Ulla Højmark Jensen, der også mener, at de unges store forventninger kan være en del af deres problem med at finde en plads på arbejdsmarkedet eller på uddannelsesinstitutionerne.

Det nye er, at også unge med dårlige skoleerfaringer og -kundskaber, der førhen ofte valgte korte uddannelser og 'sikre' job, i dag har samme store forventninger til fremtiden som de bedre udrustede.

"Ingen drømmer jo om at stå ved et samlebånd, når vi hele barndommen har tudet de unge ørerne fulde med, at de selv skal bestemme i deres liv," siger Ulla Højmark Jensen.

Hun bakkes op af børnekulturkonsulent i Birkerød Kommune Louise Scheele Elling, der vejleder mange unge om job og fremtid.

"En del unge forestiller sig, at de skal blive set for et eller andet fantastisk talent eller få en fin stilling, f.eks. læge eller journalist, uanset hvad de reelt har evner for. Men mange middelklasseunge er også opdraget til, at de kan, hvad de vil," siger Louise Scheele Elling, der dog også understreger, at mange lærere er gode til at spore de unge ind på, hvad de reelt kan og bør arbejde med.

Unge uden uddannelse

Trods højkonjunktur, lav arbejdsløshed og de efterspurgte 'små årgange' fra 1980'erne udgør den såkaldte 'restgruppe' af unge, der i slutningen af tyverne slet ikke har fået en uddannelse efter 9. klasse, mellem 20 og 25 procent.

Dermed er restgruppens andel af de unge i bedste fald stagneret på et højt niveau, i værste fald stigende, og udgør 9000-10.000 unge fra hver ungdomsårgang, trods adskillige regeringers forsøg på at få alle unge i uddannelse.

Én af årsagerne er, at mange falder fra den uddannelse, de begynder på. Ikke mindst har fagligt svage unge reelt svært ved at holde styr på en krævende, 'kreativ' hverdag med mange valg og stort medansvar. Desuden skal de typisk vælge uddannelse 'for livet' i en yngre alder end dem, der f.eks. går videre i gymnasiet.

Ifølge undersøgelser havner 40 procent af de helt ufaglærte unge statistisk set i 25-30-årsalderen uden for arbejdsstyrken og får forøget risiko for sygdom og sociale problemer.

Retro-kur

Men Ulla Højmark Jensen anser regeringens nuværende strategier for at uddanne flere unge i praktik i erhvervslivet for tilbageskuende og med appel til et fåtal:

"Erhvervspraktik kan måske opfange en mindre gruppe 'gammeldags' unge, de autoritetstro fra ikke-boglige miljøer, som trives med faste rammer og et socialt netværk omkring sig. Men unge er ikke ens, og jeg savner mere nuancerede strategier, som også kan rumme den store gruppe af antiautoritære og selvstændighedskrævende unge, der har det rigtig skidt med, at nogen skal bestemme over dem," siger hun, der i denne sammenhæng beklager, at regeringen næsten har fjernet skolepraktikken og helt har afskaffet den fri ungdomsuddannelse uden at sætte noget i stedet.

Især den fri ungdomsuddannelse havde godt greb i fagligt stærke unge, der blot f.eks. stammer fra brudte familier, har svært ved at indordne sig og lægger vægt på egen kreativ udfoldelsesmulighed - men derfor også risikerer aldrig at komme rigtigt i gang.

Louise Scheele Elling er enig: "Regeringens strategi virker retro og 'tilbage til 50'erne', hvor unge skal stå tidligt op og finde sig i alt på arbejdspladsen. Nogle unge er glade for kæft, trit og retning, men langt de fleste, jeg møder, lægger vægt på at blive talt til som ligemænd - selv om de ikke skal have lov at vælge som ligemænd," siger hun.

Men blot at kalde de unge 'forkælede' og krævende fører ikke til noget, mener Ulla Højmark Jensen: "Det kan godt være, vi synes, de er forkælede, men man kan ikke bare holde op med at forkæle dem lige pludselig. Arbejdsmarkedet og uddannelserne må møde de unge, hvor de er," siger Ulla Højmark Jensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her