Læsetid: 4 min.

Unge fanatikere bag trusler

Fortsat dødsstraf for blasfemi og ægteskabsbrud står øverst på listen hos den pakistanske Jamaat-e-Islami-bevægelse. Præsidenten har opgivet at ændre loven, og religionsministeren støtter de unge fanatikere
8. december 2005

Boghandleren i Islamabad glemmer det aldrig. Han blev tvunget til at leve i skjul hos nogle venner i et halvt år, og vovede sig ikke engang ud om natten. Dødstrusler og flere store demonstrationer tvang ham næsten i landflygtighed. Kun et stort opbud af politi forhindrede, at der blev sat ild til butikken.

På betryggende afstand af urolighederne fik jeg at vide, at ejeren af 'Mr. Books' var blevet anklaget for blasfemi: Nogle dage tidligere havde en kunde i forretningen opdaget en tegning af profeten Muhammed i et britisk opslagsværk, der stod på hylden.

"Jeg var blevet lynchet, hvis de havde fået fat i mig," sagde han til mig i sommer.

Mange af demonstranterne tilhørte samme ungdomsbevægelse, som nu siges at have udlovet en belønning på 50.000 kr. for at dræbe hver af de 12 danske tegnere, der har afbilledet profeten i Jyllands-Posten.

Hændelsen jeg refererede til, fandt sted for syv år siden. Men Jamaat-e-Islamis aktivister deltager med næsten usvigelig sikkerhed i den vold, der så ofte piskes op i forbindelse med blasfemisager i Pakistan, og et stort antal af de anklagede er blevet dræbt i religiøst raseri. Fanatikerne siger ikke undskyld til nogen. Kun få er blevet straffet, og de ser sig selv som forsvarere af både islam og samfundet.

Men det er vanskeligt at besvare spørgsmålet om, hvor farlige deres dødstrusler mod de danske tegnere er. Trods et ganske lavt antal medlemmer har Jamaat-e-Islam haft enorm indflydelse i Pakistan siden 1977. Det år styrtede general Zia ul Haq præsident Ali Bhutto. I samarbejde med hæren har Jamaat-e-Islami i lange perioder været en stærk men næsten usynlig regeringspartner, trods en meget lille repræsentation i parlamentet. Mujahedinernes krig mod de russiske besættelsesstyrker i Afghanistan gav bevægelsen både muskler og penge, der i 1993 og 1996 anvendtes til, via massedemonstrationer, at få den folkevalgte Benazir Bhutto afsat. Det farceagtige valg i efteråret 2002 gav partiet en tredjedel af mandaterne i parlamentet, som en del af den fundamentalistiske MMA-koalition.

Forsvar for islam

Mullah Qazi Hussein har ledet Jamaat siden 1984, og i den periode er bevægelsen blevet mere og mere populistisk og voldelig. Unge arbejdsløse, mange af dem uddannet på koranskoler, er blevet til et effektivt gadens parlament, ofte via 'million-marcher', og retfærdiggør deres metoder med udtryk som "forsvar for islam og forpligtelser over for samfundet".

Rent ideologisk står de et sted mellem jihad og fundamentalisme. Der findes en del hellige krigere i ledelsen, men for flertallets vedkommende er der tale om hedsporer, der ser sig selv som religionens 'vagthunde'.

Ifølge de love, der blev indført af diktatoren Zia i 1981, er der kun én straf for blasfemi, døden. Og blot anklager for blasfemi førte til øjeblikkelig arrestation og årelange fængselsdomme, hvilket igen førte til et omfattende misbrug af loven, når folk ville hævne sig på deres fjender.

Hærværk og optøjer

Jamaat-bøllerne handler sjældent på egen hånd i blasfemisager. I stedet ophidser man omgivelserne, godt hjulpet på vej af den tiltagende islamisering. Resultatet bliver ofte hærværk og optøjer som i Sangla Hills i nærheden af Lahore for en måned siden. En kristen mand blev anklaget for at have besudlet den hellige koran, hvilket fik pøbelen til at afbrænde to kirker, et sygehus, skoler og boliger, der tilhørte kristne.

Mindretallene - kristne og ahmedianere - lever livet farligt. En enke, som tabte en koran blev tidligere i år dræbt i Gujranwala nær Lahore, og en advokat blev dræbt på sit kontor på grund af et rygte om, at han havde brændt en koran. Et provokerende indlæg, skrevet af en jøde, førte i januar 2001 til at Jamaat stormede og nedbrændte avisen Frontier Posts redaktion i Peshawar. Redaktøren, der var på medicin og mentalt syg, blev dømt til døden ved to instanser, inden han blev frikendt i Højesteret.

Offentlig omtale af udlændinge, der anklages for blasfemi, fremmer naturligvis Jamaat-ungdommens sag. Partiet forsøger at fremstå som principfast ved aggressivt at modarbejde forslag om ændringer i blasfemiloven, og har gjort hudood - ægteskabslovgivningen - til deres hjertesag. En lovgivning, der tilsiger stening i forbindelse med sex uden for ægteskabet.

Men de pakistanske medier har været tilbageholdende, når det gælder Jyllands-Postens provokation, og Jamaats dødstrusler har kun affødt noteomtale. Flere engelsksprogede aviser har undladt at nævne sagen, fordi redaktørerne nødigt vil 'fodre udyret'. Flere pakistanske journalister kritiserer derfor den danske ambassadør, der har frarådet danskere at besøge området, som situationen er i øjeblikket.

"Jamaat-lederne er populistiske sensationsmagere, der gerne vil i overskrifterne og på den baggrund gøre karriere i deres egen bevægelse," siger en journalist i Islamabad.

Bevægelsen er dårligt organiseret, og det er en af grundene til, at man vover at udlove en stor belønning for attentater i udlandet. De savner ressourcer og har ingen forankring i Europa.

Præsident Pervez Musharraf har fordømt de voldshandlinger, der sker i islams navn, men har opgivet sine forsøg på at ændre blasfemiloven. Religionsminister Ejaz Zia er søn af den nu afdøde diktator Zia ul-Haq og forsvarer fanatikerne.

Oversat af Ebbe Rossander

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her