Læsetid: 1 min.

Unge forgælder sig

Hver femte studerende skylder over 100.000 kr.
28. december 2005

Det er blevet legitimt at låne penge i Danmark, og særligt den yngre del af befolkningen, som aldrig har mærket en økonomisk krise på egen krop, skriver i stigende grad under på studie- og forbrugslån. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Tal fra SU-Styrelsen viser, at cirka en femtedel af de studerende ender med en studie-gæld på over 100.000 kroner. Ligeledes viser nye tal fra Forbrugerstyrelsen, at en femtedel af befolkningen mellem 18 og 29 år inden for de seneste tre år har optaget forbrugslån eller købt på kredit.

Studiechef Jakob Lange fra Københavns Universitet oplyser, at de studerende i løbet af de seneste år har ændret radikalt holdning til at supplere SU'en med lån. Hvor de studerende, grundet forældrenes dårlige erfaringer med studielån, tidligere kviede sig ved at låne penge, er situationen i dag på vej ud af kontrol, mener han.

"Vi ved, at hver femte studerende vil ende med en uoverskuelig gæld på flere hundredtusinde kroner, da mange benytter sig af tilbuddet om at tage et afsluttende ekstra lån, som beløber sig til 70.000 kroner," siger Jakob Lange.

Danske Studerendes Fællesråd er enig i, at det er et stort problem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer