Læsetid: 5 min.

Unge indvandrer-drenge kæmper for anerkendelse

De unge indvandrerdrenge i Tingbjerg-ghettoen fører en social kamp mod omverdenen. Ved at definere sig som ikke-danskere og ved at lave ballade - men også ved at rappe. Hvis ikke vi lytter til deres kamp, kan det gå galt, viser et nyt speciale
De unge indvandrerdrenge i Tingbjerg-ghettoen fører en social kamp mod omverdenen. Ved at definere sig som ikke-danskere og ved at lave ballade - men også ved at rappe. Hvis ikke vi lytter til deres kamp, kan det gå galt, viser et nyt speciale
18. juni 2007

Stine Fehmerlings speciale tager udgangspunkt i optøjerne i de parisiske forstæder i 2005: "Dengang sagde flere eksperter 'Vi ser det nok i Danmark inden for de næste par år, hvis ikke, vi gør noget'. Så jeg satte mig for at undersøge, om et oprør som det i Paris vil kunne finde sted i Danmark," siger Stine Fehmerling, som har skrevet sit speciale i Socialvidenskab og Kultur- og Sprogmødestudier på Roskilde Universitetscenter.

Derfor tog hun til Tingbjerg - den danske ghetto som bedst kan sammenlignes med de parisiske ghettoer - for at iagttage og interviewe unge indvandrerdrenge.

Hun fulgte blandt andet et rap-projekt i Tingbjerg - og flere af gruppen Blok 27's raptekster indgår i hendes analyse.

Krænkelser

Stine Fehmerlings konklusion er, at de unge i Tingbjerg fører en social kamp. Ikke en voldelig kamp, som den i Paris, men stadig en kamp.

"De fører en kamp og den bunder i krænkelseserfaringer. Det er krænkelser på gaden, på diskoteker, på skoler, i medierne og i forholdet til politiet," siger Stine Fehmerling. Krænkelseserfaringerne er mange, og noget de unge lægger stor vægt på i både raptekster og interviews:

"Det er som regel helt små krænkelseserfaringer - at folk rykker sig i bussen, eller at bussen kører forbi uden at tage dem med. En ung fyr fortalte, at han en dag var kørt op i en anden bil. Da den anden bilist så kom ud og så, hvem der er kørt op i ham, sagde han bare 'Det er helt fint,' og skyndte sig at køre videre. Der havde han forvente at blive behandlet som mere ligeværdigt - at han havde sagt 'hvad fanden laver du - du er kørt op i min bil'." Det er disse krænkelseserfaringerne, der danner grundlaget for de unges sociale kamp:

"De siger det ikke politisk: 'Vi vil gerne det og det.' Men de har nogle abstrakte krav om at få respekt og social anerkendelse. Så deres kamp bunder i et krav om social og retslig anerkendelse. Det er helt nede på gadeplan. Det handler om at få lov til at komme ind på diskotekerne og føle, at der er tillid fra politiets side. Eller ikke at blive stoppet og undersøgt for tyveri, når man er i et indkøbscenter," siger Stine Fehmerling.

Kamp

Kampen for de unge i Tingbjerg foregår på tre måder:

"En del af kampen går ud på at definere sig som modsætning til det normgivende. De italesætter sig selv om 'ikke danskere' De er 'perkere' i positiv forståelse. Noget der kræver indvandrerbaggrund og erfaringer fra ghettomiljøet. Desuden er ghettokulturen en kultur der fordrer, at man er lidt småkriminel. Men det vigtige er, at de ikke vil kaldes danskere. Det gjaldt dem alle undtagen én."

En anden kamp er den 'adfærdsstrategiske'.

"I institutionelle sammenhænge tager de ofte ballademagerrollen. De spiller den, der laver fis i klassen, som kommer for sent og som ikke gider lave lektier. Det med at være lidt smart og provokerende tager de med fra gaden og ind i skolen. Og derved udfordrer de det, der generelt er samfundsmæssigt anerkendelsesværdigt." siger Stine Fehmerling.

"Den tredje kamp er rapteksterne. Deres raptekster er yderst samfundskritiske. Alligevel mener jeg, at det er en mest konstruktive af de tre. For selv om rappen er samfundskritisk, så medierer den mellem samfundets krav og ghettoens krav. De bruger det hårde sprog og refererer til ghettokulturen, samtidig med at de har en ekstern modtager, nemlig omverdenen og politikerne."

Styrken ved rappen er netop, at alle respekterer den:

"Rappen bliver respekteret i ghettoen. Det er ikke ligesom eksempelvis Naser Khader - han har ingen respekt der. 'Han er blevet dansker', siger de. Med rappen henvender man sig til ghettoen, men åbner sig samtidig ud ad til. Blok 27 har fået meget 'credit' både i ghettoen og udenfor. Så de netop føler både den samfundsmæssige anerkendelse og ghettoens respekt, som er så vigtig."

Det er naturligvis ikke alle indvandrerdrenge, der kan blive rappere:

"Nogle af dem kunne slet ikke finde ud af det. Dem, der endte med at blive blok 27 var dem, der havde talent."

Derfor er det vigtigt at have andre tilbud også - ellers kommer det til udtryk som det, man eksempelvis så i Nivå i foråret:

"De unge vi så i indkøbscentret i Nivå er måske ikke blevet tilbudt sådan et projekt - eller også har de ikke haft talentet. Så man burde finde mange andre lignende tiltag. Men det skal være forankret i subkulturen. Det skal være noget, der udspringer af deres hverdag, ikke noget der tager udgangspunkt, i hvad kommunen plejer at tilbyde unge," siger Stine Fehmerling og nævner fodbold som en anden god måde at få de unge engageret.

Vold

Det med at tage udgangspunkt i og respektere deres hverdag, er det allervigtigste:

"Hvis ikke man som samfund rummer de her oppositionelle former, hvis man siger, 'du definerer dig som perker, så kan du heller ikke få danske rettigheder.' Eller 'vi må slå hårdt ned på ballademagere'. Eller hvis man ikke inddrager rapteksterne som en del af samfundsdebatten, så risikerer man, at de bare siger 'Fuck jer' og begynder at nedbryde samfundet. Måske med en voldelig kamp, som vi så det i Frankrig. Hvis man ikke rummer, at de også skal have anerkendelse inden for ghettoen, så har man tabt dem."

Derfor er det vigtigt at man ikke bliver mere restriktiv:

"For at undgå det her, må man skabe rum og lade deres krænkelseserfaringer blive hørt i offentligheden. Hvis man bliver mere og mere restriktiv og mindre og mindre anerkendende, så tror jeg sagtens, at det, vi så i Paris, vil kunne ske i Danmark," siger Stine Fehmerling.

Det viser nogle af Blok 27's raptekster også:

"Vi har brug for dialog og et helt nyt input/men et ord forkert og det vil flyde over/og i vil vække en kæmpe, som ellers sover/så stop jeres aktioner, stop jeres visioner/det skaber indre eksplosioner," rapper de.

"Citatet viser, at integrationspolitikken er langt væk, fordi den ikke tager udgangspunkt i deres hverdag. Men der står også, at de parisiske tilstande kan være lige om hjørnet. Det er næsten en trussel," siger Stine Fehmerling.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her