Læsetid: 4 min.

De unge kandidater får mere i løn

Nyuddannede kandidaters månedsløn er faktisk højere, jo yngre de er. Det viser en ny undersøgelse, der gennemhuller antagelsen om, at fjumreår og praktikforløb betaler sig i den anden ende. Men erhvervslivet holder fast: Det er klart kvalifikationer og ikke alder, det kommer an på
30. januar 2006

Er du 24, når du er færdig på universitetet, får du en højere årsindkomst, end hvis du er 31. Det konkluderer en ny undersøgelse fra Rockwool Fonden, der viser, at månedslønnen afhænger af den alder, en dimittend har, når vedkommende er færdig med sin uddannelse. For alderen er vigtigere end både udlandsrejser, praktikophold og studierelevante jobs.

"Den observerede sammenhæng mellem den årlige indtægt og alderen er helt tydelig. Men resultatet kommer bag på os. Jeg arbejdede ud fra en helt anden hypotese, nemlig, at de kompetencer, som folk opbygger ved at udskyde afslutningen af deres uddannelse udelukkende giver positive resultater på arbejdsmarkedet," siger sociolog og ph.d.-stipendiat Trond Beldo Klausen fra Aalborg Universitet.

Sammen med forsker Jørgen Goul Andersen står han bag undersøgelsen Catching up qualifications or fooling around?, der bygger på samtlige kandidater, der er født mellem 1954 og 1971, og som har afsluttet en mellemlang eller en lang uddannelse i årene mellem 1985 og 1995; i alt 156.505 personer.

Lønforskel udvider sig

I Danmark er gennemsnitsalderen for kandidater 28 år, når de udklækkes fra universiteterne. Både Velfærdskommissionen og Globaliseringsrådet har længe påpeget det samfundsøkonomiske problem i, at danske studerende er for gamle, når de er færdige med uddannelsen.

Men at den unge dimittend tjener mere end den ældre, selv om de har samme uddannelse og anciennitet er et overset problem. Og lønforskellen udvider sig med tiden: Efter 16 år på arbejdsmarkedet, er den unge kandidats årsindkomst 25 procent højere end den ældres. Altså handler det ikke kun om indkomsten over et helt livsforløb, men om den enkelte persons årlige indtjening, og det kan skyldes flere ting.

"Det kan dreje sig om, at der hos de ældre dimittender kan være konflikter mellem børn og karriere. Det kan også være, at de studerende, der går hurtigere gennem systemet er mere motiverede for at få en højere løn. En tredje grund kan være, at sabbatår mellem gymnasium og universitet gør, at man glemmer det, man har tilegnet sig i gymnasiet, og at man derfor taber terræn," siger Trond Beldo Klausen, der i rapporten sammenligner situationen med eliteidræt, hvor en person, der som 18-årig holder en tre-årig pause senere vil præstere dårligere end vedkommende, der bruger de tre år til at træne.

Firmaer ser på evnerne

Indtil videre er forklaringerne på lønforskellene dog kun hypotetiske. Rapporten er en ud af flere, hvor undersøgelsens næste skridt bliver at belyse, hvorfor de unge kandidater tjener mere end de gamle, og her vil forskerne især fokusere på erhvervslivet.

"Arbejdsgiverne går efter de bedste kandidater, og det kan være, at virksomhederne ser en fordel i at ansætte de unge, fordi de muligvis er mere omstillingsparate og fleksible," siger Trond Beldo Klausen.

Men arbejdsgiverne går udelukkende efter kvalifikationer, lyder det entydige svar fra både virksomheder og erhvervsorganisationer. Her spiller alder ingen rolle, siger Ulrik Langermann, der er chef for HR - human ressource-afdelingen ved ingeniørvirksomheden Carl Bro.

"Vi ser ikke alder i sig selv som et væsentligt kriterium, men vi ser på, hvad vedkommende har lavet, hvilke erfaringer han har, og hvad han kan bidrage med. Jeg kan ikke genkende mønstret med, at de yngre har bedre ansættelsesvilkår end de ældre," siger han

Hos Grundfos er kommunikationsdirektør Sune Salling-Mortensen enig. Han har været med til flere ansættelser og undersøgt problemstillingen i virksomhedens personaleafdeling.

"Vi tager de bedste. En særligt ung alder er ikke i sig selv en kvalifikation. Vi lægger vægt på modne mennesker med alle de kvalifikationer, de besidder, og vi ser på de faglige kompetencer og ikke på, hvor ung den pågældende er," siger han.

Gavnlige fjumreår

En kandidat, der har brugt syv år på sit studium kan nemlig sagtens være mere kvalificeret end en kandidat, der har gennemført studiet på normeret tid. Det afhænger af, hvad man har brugt årene på, lyder meldingen fra Bernt Hertz, der er pressechef ved Siemens.

"Vi ser på kvalifikationer alene og på, om man kan indgå socialt i arbejdssammenhænge. Her spiller de kvalifikationer, man har erhvervet sig i løbet af studierne helt sikkert en rolle. Alder betyder ingenting, det vigtigste er, at man er dygtig," siger han.

Erhvervsorganisationen Dansk Handel & Service, hvis medlemmer hører til de virksomheder, der aftager flest akademikere i det danske erhvervsliv påpeger det samme mønster.

"Vores medlemsvirksomheder går ikke op i alder, men i hvad medarbejderen kan. Virksomhederne har brug for ansatte, der kan håndtere sociale konflikter, der kan samarbejde og har forståelse for andre kulturer, og som samtidig har en stærk faglig kompetence," siger Jannik Schack Linnemann, der er chefkonsulent inden for forskning og innovation.

Derfor har Dansk Handel & Service heller ikke været tilhænger af den regeringslinje, der går ud på, at de studerende skal presses hurtigere gennem uddannelsessystemet.

"Der har været en mindre heksejagt på de studerende, for at få dem hurtigere gennem universitetet, men vi mener, at fjumreår sagtens kan være udviklende og give et globalt udsyn, der er gavnligt for en senere karriere. Man får ikke noget ud af at true de studerende og ved at presse på, risikerer man at sætte kompetencer over styr. Det gælder om at balancere flere hensyn på en gang," siger Jannik Schack Linnemann, der samtidig understreger, at de studerende bør opfatte studierne som et arbejde med de forpligtelser, der hører med.

"Vi skal sætte lid til de frie individer, og de studerende må gå ind i uddannelsessystemet med åbne øjne og selv finde ud af, hvad der fungerer bedst. Virksomhederne har ikke brug for 24-årige nikkedukker," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her