Læsetid: 5 min.

De unge østeuropæere drager mod vest

Det er de unge, der rejser fra de nye EU-lande og vestpå, viser ny rapport. Åbningen af det britiske arbejdsmarked har været positiv, mener den britiske regering. Men der er bekymring over, at de uddannede rejser
19. august 2005

"Ung mand uden børn søger arbejde."

Det er den typiske profil på de 175.000 mennesker fra de nye EU-lande i Central- og Østeuropa, der er rejst til Storbritannien for at arbejde. Godt et år efter Polen, Ungarn og de andre blev medlemmer i EU, forsøger en ny rapport nu at give et overblik over, hvilke grupper der flytter fra hjemlandet for at finde arbejde, og hvor de rejser hen.

Rapporten, der er udarbejdet af organisationen ECAS under formandskab af tidligere EU-kommissær Mario Monti, har især sit fokus på Storbritannien, Irland og Sverige. Det er nemlig de eneste lande, der ikke har lagt forhindringer i vejen for arbejdssøgende fra de nye EU-lande.

Blandt de tre lande findes det største antal af gæstearbejdere i Storbritannien (der har godt 60 millioner indbyggere), hvor 175.000 er blevet registreret fra 1. maj sidste år til marts måned i år.

Irland, der har 4 millioner indbyggere, modtog i løbet af det første år efter udvidelsen 85.000 gæstearbejdere. Sverige har med sine 9 millioner indbyggere ifølge rapporten givet 21.800 nye opholdstilladelser. Andre kilder nævner dog tal helt ned til 4.000 opholdstilladelser.

Den britiske regering er tilfreds: "Arbejderne bidrager til vores økonomi, de betaler skat og forsikring og fylder huller på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Vi vurderer, at de fra maj 2004 til marts 2005 har bidraget med omkring 500 millioner pund til den britiske økonomi," sagde immigrationsminister Tony McNulty, da den britiske regering gjorde status over indvandringen i maj. Ifølge McNulty har de nye gæstearbejdere ikke haft større indflydelse på hverken arbejdsløsheden eller lønniveauet i Storbritannien.

Eksport af tandlæger

Faktisk har briterne været ude med snøren for at finde de rette gæstearbejdere. De mangler nemlig både tandlæger og andet sundhedspersonale og har sågar oprettet introduktionskurser for tandlæger i Polen. Briterne håber at kunne hente 230 polske tandlæger til Storbritannien i 2005 for at fylde nogle af de 1000 ledige tandlægestillinger i landet. I juni var de første 120 allerede taget afsted, og 54 gik på skolen, beretter erhvervsnyhederne EUbusiness. Det er lønninger langt over de polske, gode pensionsordninger og internationale erfaringer, der lokker.

Også ungarske læger kigger mod vest efter stillinger. Først på året lavede det medicinske fakultet i Budapest en undersøgelse, der viste, at en tredjedel af de nyuddannede læger ser sig om efter en stilling i Vesteuropa fristet af lønninger, der kan være op til ti gange højere end i Ungarn. Mens nogle af de ungarske læger simpelthen pendler til et naboland som Østrig for at tage nogle vagter, rejser andre helt væk og efterlader huller i de ungarske vagtplaner.

Nogle af de ledige stillinger bliver besat af læger, der kommer fra de ungarske mindretal i de fattigere nabolande Ukraine, Rumænien og Serbien - også de rejser vestpå efter højere lønninger. Alligevel mangler der så mange læger i Ungarn, at det har udløst bekymring.

Modbevægelser

Hubert Krieger fra EU's 'Fond for forbedring af leve- og arbejdsvilkår' i Dublin bekræfter udviklingen. Men han tror ikke, at den kommer til at vare ved.

"Braindrain og youthdrain er særlig kritisk for de mindre udviklede lande," forklarer han.

Den største fare ser han således for Bulgarien og Rumænien, som endnu ikke er EU-medlemmer men forventer at blive det fra 2007.

"Jo bedre det økonomiske niveau bliver i landene, jo mindre er faren for afvandring af unge og uddannede," siger han.

Særligt på sundhedsområdet er en modbevægelse allerede begyndt: Både i Ungarn og Polen åbner klinikker for at tiltrække vesteuropæiske patienter, og det giver penge og arbejdspladser til lægerne.

Han anbefaler dog de nye EU-lande at holde øje med deres unge udvandrere: "De skal være parate til at hente deres emigranter tilbage. Hvis de ved, hvor de er, kan de systematisk kontakte dem, når der er brug for dem på det hjemlige arbejdsmarked. Det gjorde irerne med stor succes, da det økonomiske boom satte ind i 90'erne, og de manglede arbejdskraft," fortæller han.

De udvalgte

Hvor folk søger hen for at skaffe sig et job afhænger i høj grad af de forskellige landes forskellige arbejdsmarkeder. Mens Irland og Storbritannien er meget åbne, og tilrejsende ikke har brug for meget andet end lidt engelskkundskaber for at klare sig nogenlunde, så stilles der for eksempel højere krav i Sverige, forklarer Jean-Pierre Garson fra OECD's migrationsforskning i Paris.

Det kan være noget af forklaringen på, hvorfor der er forholdsvis få gæstearbejdere i Sverige, selv om svenskerne som de eneste ikke blot har givet adgang til deres arbejdsmarked men også til store dele af deres sociale system.

Men Garson ser også, hvordan flere og flere europæiske lande driver en selektiv arbejdsmarkedspolitik. Flere af de rigere lande er begyndt at konkurrere indbyrdes om at tiltrække højt kvalificerede udenlandske medarbejdere. De respektive lande giver derfor opholds- og arbejdstilladelser til særligt udvalgte grupper. Også EU-Kommissionen arbejder på en sådan ordning.

Selv om briterne er glade for højtuddannede og håndværkere til at overtage ledige stillinger, arbejder den største andel af de østeuropæiske medarbejdere dog på fabrikker, som lagerarbejdere, rengøringsfolk eller tjenere. Over 80 procent af de østeuropæiske medarbejdere i Storbritannien er under 34 år, og kommer især fra Polen, Litauen samt Tjekkiet og Slovakiet, viser rapporten. Derimod kommer størstedelen i Irland fra de baltiske lande, fortæller Hubert Krieger.

Mens Storbritannien og Irland endda er på udkig efter arbejdskraft, så er situationen en ganske anden i Tyskland. Ifølge rapporten var der 455.000 østeuropæiske arbejdere i Tyskland allerede inden EU's udvidelse. De er kommet som sæson- eller kontraktansatte. Men Tyskland giver kun meget begrænset adgang til sit arbejdsmarked, og regeringen har på det seneste skærpet kontrollen med illegale eller halv-legale arbejdere.

Især i Tyskland og Østrig men også i Frankrig er der bekymring over arbejdskraften fra øst. Og i går meldte Østrig ud, at landet også i de kommende tre år vil holde østeuropæiske arbejdere ude. De gamle EU-lande kan stille særlige krav eller holde deres arbejdsmarked lukket på flere niveauer, men fra 2011 er det slut med overgangsordningerne, og alle vil kunne søge arbejde i hele EU.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her