De unge kassedamer og pædagogmedhjælpere dropper den gamle fagbevægelse, mens sygeplejersker og skolelærere trofast betaler deres månedlige kontingent.
Der foregår i disse år en opsplitning på arbejdsmarkedet, hvor unge i fag med stærk faglig identitet - som lærere, sygeplejersker og pædagoger - stadig ser det som en selvfølge at melde sig ind i en fagforening, mens de unge svigter LO-forbund som HK og 3F. I LO-forbundene er der fra 1993 og frem til 2005 blevet 200.000 færre medlemmer under 30 år. Det viser en foreløbig opgørelse fra LO.
De færre unge medlemmer kan få konsekvenser for samfundet på længere sigt, mener forskningsleder ved Center For Ungdomsforskning, Jens Christian Nielsen.
"Hvis LO mister styrke, så risikerer vi at få et samfund, hvor de kortest uddannede har mindre indflydelse. Det kan gå hen og blive et demokratisk problem," sig Jens Christian Nielsen.
Den faglige identitet
Faglig identitet og medlemskab af en fagforening hænger sammen, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet. Han mener, at den dalende interesse hænger sammen med de faggrupper, som er organiseret i LO.
"Det er for eksempel kassedamen, som har meget svært ved at se meningen med at organisere sig. For hende eksisterer der ikke en stærk faglig identitet."
Det kan de mærke i HK, som blandt andet er kassedamernes forbund og et af de største forbund under LO.
Her er tabet af de unge virkelig til at tage og føle på. I løbet af de sidste ti år har HK alene fået omkring 30.000 færre medlemmer under 30 år.
Men ikke alle hovedorganisationer bliver svigtet af de unge.
I FTF, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, mærker de ingen fald i medlemstallene, fortæller Torben Petersen, konsulent i FTF's ungdomsnetværk. Han mener, at en af forklaringerne er, at den faglige identitet er stærk blandt mange af FTF's faggrupper.
"Der eksisterer en stærk professionskultur blandt vores medlemmer. Vores styrke er, at medlemmerne har fælles uddannelse. Det er for eksempel pædagoger, som har gået på seminariet i fire år. De har en stærk professionskultur med deres medstuderende, som de tager med sig ud på arbejdsmarkedet."
Det bekræfter arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen.
"FTF beskæftiger primært mellemlange uddannelser i den offentlige sektor, som har en fasttømret lønmodtagerkultur og tradition for en høj organisationsprocent. Det er for eksempel sygeplejerskerne og folkeskolelærerne. I de erhverv er professionsorienteringen meget stærk."
Skal være synlige
LO har indset problemerne, og informationschef Rune Nørgaard erkender, at de indtil for nylig har hvilet på laurbærrene:
"Vi havde nok vænnet os til, at medlemmerne kom af sig selv. Det kan man ikke regne med, at de unge gør i dag," siger han.
Derfor er man i LO begyndt at gøre en indsats for at være mere synlig for de unge på erhvervsskolerne, folkeskolerne og festivaler rundt omkring i landet. En fritidsjobpatrulje skal rådgive de unge om løn og arbejdsvilkår. På den måde prøver man at møde de unge, hvor de er.
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen mener, at det er afgørende for fagforeningernes fremtid, at fagforeningerne er i tæt kontakt med medlemmerne. Derfor er det nødvendigt at decentralisere det faglige arbejde og flytte ressourcerne ud lokalt.
"Moderne kommunikation har selvfølgelig gjort det lettere for fagbevægelsen at være synlig. Men hjemmesider og emails er ikke nok. De skal også være fysisk til stede."
