Læsetid: 4 min.

Unionens tilstand 2007: Mod et andet Amerika

Med tanke på sit eftermæle vil George W. Bush formentlig holde en tale til nationen, der tegner et rosenrødt og virkelighedsfjernt billede af et USA i fremgang. En ny meningsmåling viser derimod, at flertallet af amerikanerne mener, at USA bevæger sig i den forkerte retning
23. januar 2007

I aften holder præsident George W. Bush talen om unionens tilstand foran begge kamre af Kongressen. For første gang siden 1994 har det Demokratiske parti flertal både i Senatet og i Repræsentanternes Hus. Demokraternes kontrol af Kongressen kom efter det for Republikanerne katastrofale midtvejsvalg i november sidste år. Republikanernes nederlag skyldtes bl.a. amerikanernes stigende modstand mod Bushs Irakkrig.

Med tanke på sit eftermæle vil Bush formentlig holde en tale, der tegner et rosenrødt og virkelighedsfjernt billede af et USA i fremgang. En ny meningsmåling viser derimod, at flertallet af amerikanerne mener, at USA bevæger sig i den forkerte retning. På trods af Bushs forsikringer om det modsatte, er unionens tilstand dårlig.

For et par uger siden meddelte Bush, at han sender 21.000 flere tropper til Irak i et forsøg på at rette op på den kaotiske situation i et land, der reelt befinder sig i en borgerkrig. Bushs beslutning, som gik på tværs af de anbefalinger, der kom fra den såkaldte Baker-Hamilton-kommission, som foreslog en gradvis tilbagetrækning og en dialog med Iran og Syrien, er blevet mødt med massiv modstand fra den Demokratiske kongres såvel som den amerikanske befolkning.

Irakkrigen har nu varet længere end USA's engagement i Anden Verdenskrig. Over 3.000 amerikanere har mistet livet i en krig med ingen ende i sigte, og den kommer ifølge Nobelpristageren i økonomi Joseph Stiglitz til at koste USA mellem 1 og 2 billioner dollar.

Alt tyder på, at Irakkrigen er tabt

Præsidenten har også tabt en anden krig på hjemmefronten. I en tale på Jackson Square midt i New Orleans, et par uger efter orkanen Katrina hærgede byen og afslørede en dyb fattigdom, lovede Bush, at "vi har en forpligtelse til at imødegå denne fattigdom med fast handling".

Over 16 måneder efter orkanen Katrina er flertallet af skolerne i New Orleans stadig lukket. Mere end 13.000 af byens indbyggere bor stadig i midlertidige campingvogne og over 100.000 er spredt over hele USA. En bølge af vold og kriminalitet strømmer ind over byen. I de første 10 dage efter nytår skete der otte mord i byen. Bushs ord er ikke blevet til handling. For 40 år siden advarede Martin Luther King Jr., at "en nation, som år efter år fortsætter med at bruge flere penge på militæret end på sociale programmer, nærmer sig åndeligt død".

Bush er også raget uklar med naboen mod syd. I oktober 2006 godkendte Bush en plan for oprettelse af et 1.125 km hegn langs den mexicanske grænse. Den daværende mexicanske præsident Vincente Fox fordømte tanken om et hegn, som han sammenlignede med Berlinmuren.

Det går også galt med miljøet. I sin tale om unionens tilstand sidste år indrømmede Bush, at USA har en afhængighed af olie. Men han har ikke gjort meget for at forbedre situationen udover at åbne områder i den mexicanske golf og i Alaska til nye olieboringer, der godt nok kan mindske USA's afhængighed af udenlandsk olie, men næppe er til fordel for landets miljø.

Bushs modstander fra 2000, Al Gore, har rejst landet tyndt med sit foredrag om 'Den ubekvemme sandhed', der omhandler faren ved den globale opvarmning, noget som Bush-regeringen afviser.

Tiden løber ud for Bush

Hvad sundhed angår, lader unionens tilstand også noget at ønske. Bush vil i sin tale til nationen i aften foreslå en plan, som skal gøre det muligt for amerikanerne at trække deres sygesikring fra i skat. Men flertallet af de ca. 46-48 millioner amerikanere, som ikke har nogen form for sygesikring, har formentlig ikke råd til at tegne en sygeforsikring i forvejen.

Men nu efter seks år med Bush kan man øjne et andet Amerika. Visse republikanske medlemmer af Kongressen har sluttet sig til Demokraterne i deres modstand mod Bushs eskalering af Irakkrigen. Demokraten Edward Kennedy og republikaneren John McCain har foreslået en indvandrerpolitik, der vil gøre det muligt for udokumenterede immigranter at opnå statsborgerskab.

To demokratiske senatorer (som også er kandidater til præsidentposten), Joseph Biden og Barack Obama, står i spidsen for et forslag, der vil forøge produktionen af ethanol som alternativ til benzin med ti gange den nuværende produktion inden 2030.

Og en republikansk guvernør i landets folkerigeste stat - Californien - har sat sig i spidsen for en miljø- og sundhedspolitik, der er væsentlig anderledes end det, som Bush står for. Da den livslange demokrat, skuespilleren Warren Beatty, modtog en Golden Globe i Hollywood forleden, sagde han i sin tale, at "jeg bad Arnold (Schwarzenegger) om at blive en demokrat, og han gjorde, hvad jeg sagde..."

At dømme efter Californiens guvernørs forslag om reduktion af drivhusgasser og en sundhedsreform, som vil give samtlige indbyggere i staten sygesikring, kan der være noget om snakken.

Blandt Bushs publikum i Kongressen i morgen er 12 medlemmer, som gerne vil være præsident. At valgkampen 2008 allerede er så godt i gang, er måske tegn på, at Bush-æraen nærmer sig sin afslutning før tid. Det kan man kun håbe på, for så er der en mulighed for, at unionens tilstand virkelig kan forbedres.

Carl Pedersen er lektor på Københavns Universitet og adjungeret professor på Copenhagen Business School

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her