Læsetid: 2 min.

Hvad er et universitet?

De nye universiteter kan fremdyrke og vedgå forskelle, som med udvandingen af universitetsbegrebet var ved at gå tabt
6. december 2006

Betegnelsen universitet har i de senere år været udsat for lidt af hvert. Først fik vi i Danmark en hel del flere universiteter, end vi var vant til. Den engelske betegnelse university college blev uddelt til en række mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner (CVU'er), ligesom man gik over til at kalde faghøjskolerne inden for handel, teknik, landbrug og pædagogik for universiteter. Nu samles CVU'erne i professionshøjskoler, og universiteterne fusionerer i nye størrelser, der omfatter meget forskellige enheder fra sektorforskning over tidligere faghøjskoler til klassiske såkaldte flerfakultære universiteter.

Dekonstruktion af kendte begreber skaber i visse tilfælde basis for nytænkning og begavet rekonstruktion. De nye universiteter kan midt i deres faglige og geografiske decentrering og komplekse styreformer udvikle sig til spændende og nyskabende forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Der bliver i kølvandet på den Sander'ske universitære talmystik faktisk skabt nye muligheder for samarbejde og kritisk-konstruktive udvekslinger mellem miljøer, som burde have løbet hinandens døre ind langt tidligere.

Gentænkning af universiteterne

Universiteterne er i gang med at løfte opgaven, der består i at gentænke universitetet. Det moderne universitet, fusioneret eller ikke-fusioneret, består ikke som før af parallelle fakulteter med forskellige faglige grupperinger, men af enheder med grundlæggende forskellige forsknings- og uddannelsesopgaver: strategisk anvendelsesorienteret forskning, forskningsbaseret rådgivning og grundforskning; uddannelser på mange niveauer, til erhvervslivet, undervisningsområdet, udvikling, formidling samt til forskning.

De forskellige typer af universiteter, forskningsinstitutioner og faghøjskoler har traditionelt spillet forskellige roller i samfundet, men forskellene mellem dem er i de senere år blevet udviskede. De samme kriterier var lige vigtige overalt.

I dag ligger mulighederne i både at dele erfaringer og at synliggøre og videreudvikle styrker og profiler. Der er brug for mange typer af forskning, og alle forskere og forskergrupper skal ikke være ens og udvikle sig ud fra samme mål eller krav. Ligeledes er der brug for mange typer af uddannelser. De tidligere faghøjskoler har uddannet professionsorienterede kandidater i nært samarbejde med aftagerne ud fra deres konkrete behov, mens universiteterne krævede total uafhængighed som et grundlæggende træk ved den frie forskning og de uddannelser, der udvikledes omkring den. .

Målet må være at skabe selvbevidste og åbne miljøer for forskellige typer af forskning, udvikling, formidling og uddannelse, med mulighed både for sammenhænge på tværs og udvikling af det unikke.

Hanne Leth Andersen er lektor, ph.d. ved Center for Undervisningsudvikling på Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu