Læsetid: 4 min.

Universiteter og erhvervsliv går i et

Med ledelses- og markedsføringsformer hentet fra erhvervslivet bryder CBS og IT-Universitetet med traditionerne. KU frygter den voksende kommercialisering
24. september 2005

Med begreber som 'social ansvarlighed', kendte politikere og erhvervsfolk som adjungerede professorer, og 'buzztalks' med folk fra det private erhvervsliv er uddannelsesinstitutioner som Copenhagen Business School (CBS) og IT-Universitetet (ITU) ved at tvinge det danske universitetsliv ud i erhvervslivet.

Professor i ledelse ved Handelshøjskolen i Århus Steen Hildebrandt mener, at tendenserne fra det private erhvervsliv vil slå igennem på alle danske universiteter i løbet af en kort årrække - og at det er nødvendigt.

"Det er jo en gammel opfattelse og tradition, at universiteter er selvtilstrækkelige og på forhånd defineret som en institution, der har en berettigelse. Men det er jo bare en konvention, vi har arvet. Man kan lige så vel forestille sig, at universitetet er berettiget i det omfang, samfundet aktivt mærker og derfor støtter universitetet," siger Steen Hildebrandt.

Han mener, at konkurrencen er i gang og anslår, at hele den danske universitetsverden inden for godt 10 år vil blive mere erhvervsorienteret à la CBS og ITU.

"Det handler om at udvikle relevante uddannelser og forskning, som nogen har brug for - og derfor vil være med til at finansiere. Og universiteterne bliver nødt til at bevæge sig ud i samfundet og møde de virksomheder og miljøer, hvor der er behov for kandidaterne," siger Steen Hildebrandt.

Buzz talk og kendte jakkesæt

Klikker man sig ind på ITU's hjemmeside, møder man overskriften 'IT-Universitetet og erhvervslivet'.

Her beskrives det, hvordan ITU samarbejder med erhvervslivet, bl.a. gennem forskningsaktiviteter, projektsamarbejde, praktikophold, workshops og foredragsrækker, de såkaldte 'buzztalks'.

CBS hyrer kendte politikere og erhvervsfolk som Poul Nyrup og Bjørn Lomborg, og flere CBS-ansatte, der kommer fra andre universiteter fortæller i dagens Information om, hvorledes undervisningen og forskningen er langt mere praksis-orienteret på CBS.

"Det, jeg og andre er her for, er jo en slags dannelsesprojekt. Jo mere samfundet ser ud til at definere sig efter erhvervslivets normer, desto mere vigtigt er det for mig, at erhvervslivets normer ikke er for snævre. Det har CBS forstået," siger professor Per Øhrgaard, der midlertidigt har forladt Købehavns Universitet (KU) til fordel for CBS.

Steen Hildebrandt påpeger, at der er stor forskel på den hastighed og intensitet, universiteterne arbejder med, og at universiteter som KU af naturlige årsager ikke er så erhvervsrettede som for eksempel CBS og ITU.

Men dekanen ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, afviser, at KU har været for langsomme til at udvikle sig i forhold til erhvervslivet.

"Jeg synes, der har været en betydelig fremmarch på feltet, der har haft et tilstrækkeligt momentum og i hvert fald ikke et bremsende momentum," siger Ralf Hemmingsen.

Han nævner blandt andet, at det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har nedsat et industriudvalg og et teknologioverførsels- udvalg, der skal formidle kontakten mellem forskning og erhvervsliv. Men han understreger, at universiteternes rolle ikke er at være kommerciel.

"Det er langt hen ad vejen de store vidensinstitutioners ansvar at sørge for deres egen infrastruktur. Hvis midlerne bliver brugt til projektudvikling og opfindelser i retning af det kommercielle, så holder universitetsrollen op," siger Ralf Hemmingsen.

En ansat ledelse - som i firma

På ITU frygter man ikke kommercialiseringen.

"Hvad er der at frygte? Man skal overholde visse grænser i forhold til ytringsfrihed, undervisningscensur og ekslusivaftaler. Men derudover er det til alles fordel, at man har så tæt et samarbejde med erhvervslivet som overhovedet muligt," siger Mads Tofte.

Han mener, at ITU i højere grad end andre universiteter har været i stand til at sætte nytteværdi på dagsordenen.

"Vi er jo et barn af den nye universitetslov med bestyrelser og ansat ledelse. Vi er præget af at være skabt på politisk initiativ, fordi der var mangel på kvalificerede IT-folk. Derfor er det utænkeligt, at vi skulle være nok i os selv," siger Mads Tofte.

For eksempel har ITU udformet en forskningsstrategi, der stiller konkrete krav til forskeren om, at denne skal kunne redegøre for værdien, for eksempel anvendeligheden af sin egen forskning.

Mads Tofte mener dog, at udviklingen går i den rigtige retning - også for de 'gamle' universiteter.

"Jeg siger nogle gange i spøg, at universitetsverdenen er det eneste sted, hvor Reformationen ikke er trængt igennem. Men det er ikke længere sandt. Det har ligget lidt tungt i en årrække, men der sker utroligt spændende ting i øjeblikket," mener han.

Dog ikke som i USA

Forskningschef i Dansk Industri Charlotte Rønhof er enig i, at flere og flere universiteter orienterer sig mod erhvervslivet

"Det er sundt og helt afgørende på det globale uddannelsesmarked, vi er på vej ud i," siger Charlotte Rønhof.

Men hun understreger, at der er lang vej til 'amerikanske tilstande'.

"Vi skal se bestyrelser, der tør foretage de hårde prioriteringer, mål på udviklingskontrakterne og kontante belønninger, når man når de mål," siger Charlotte Rønhof.

Hun peger på, at det er afgørende, at åbenheden også går den anden vej, og at virksomhederne tager deres ansvar og orienterer sig mod den viden og de potentielle medarbejdere, der er på universiteterne.

"For mange virksomheder er det første skridt at ansætte en kandidat for overhovedet at komme i dialog med universiteterne," siger Charlotte Rønhof.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu