Læsetid: 9 min.

Universiteter er for ringe

De danske universiteter er en hjerneblender, der rører de kloge og de dumme sammen til én og samme fars. Privatiser universiteterne, foreslår formand for tænketank
20. juni 2005

Venstrefløjen har fundet det fjendebillede, som Anders Fogh Rasmussen aldrig rigtig har kunnet levere.

Den politiske tænketank - den første seriøse af sin slags i Danmark, CEPOS - iscenesatte sig selv ved åbningen på Hotel D'Angleterre i København.

Med klavermusik af Fabricius-Bjerre og et sammenrend af direktører og borgerlige spidser var fjenden pludselig blevet genkendelig igen.

Ikke noget med at løbe fra minimalstaten eller føre socialdemokratisk politik tilsat kunstig liberal smagsforstærker.

Det var fjenden uden forklædning - og han fik løn som fortjent.

I de følgende uger fik tænketanken læst og påskrevet: "Den slags behøver man heller ikke en fuldfinansieret tænketank til at sige, det kan man høre over hver eneste civile havehæk i velaflagte villakvarterer. Helt gratis," skrev forfatteren Bent Vinn Nielsen i dette dagblad.

"De er det åndelige arvegods fra 1980'ernes Thatcher-Storbritannien," lød dommen i Information.

Og det fortsatte.

"Den hidtidige ageren tyder først og fremmest på, at den er den skattesky overklasses tænketank," lød dommen fra professor Christen Sørensen, formand for AE-rådet.

"Mere systemkritik - mindre D'Angleterre," efterspurgte Politikens leder.

Det er derfor helt forståeligt, at bestyrelsesformanden for CEPOS, tidligere forsvarsminister Bernt Johan Collet, til slut, da interviewet egentlig er overstået, rømmer sig lidt og læner sig frem:

"En ting, jeg mægtig gerne ville have, at du fik med. Selv om det er en rygmarvsagtig klassekampsreaktion fra de venstreorienterede, piner det mig alligevel, at vi bliver opfattet som en slags onde mennesker, som kommer efter de fattige. Og som udelukkende vil berige visse grupper. Vi er til for at forsøge at gøre landet bedre - også for dem, som har det skidt. For det er én af de ting, som det statslige velfærdsmonopol heller ikke evner, nemlig at sørge for, at de folk, som faktisk har det skidt, de bliver hjulpet ordentligt".

Det er et fromt ønske om at blive vurderet på idéer - ikke ud fra en klichéforestilling, tilføjer han.

Fogh er sløv

Fogh er sløv. Så er det sagt.

Så til synet på den velfærdsstat, som tænketanken ikke vil afvikle, men udvikle. Her begynder Bernt Johan Collet med en mild kritik af den nuværende statsminister og regeringen:

"Hvis man skal se på deres gerninger, deres løfter og deres tilkendegivelser, så er det meget lidt. Meget, meget lidt, man tør. Jeg håber, jeg tager fejl, for tænk, hvis der kom noget virkelig spændende," begynder han.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har sat en præmis op for de ændringer af samfundet, som regeringen måske vil foretage, når Velfærdskommissionen til efteråret afleverer sin rapport med forslag til reformer. Den Fogh'ske katekismus lyder:

1. Der foretages ingen ændringer uden Socialdemokraterne.

2. Ændringer varsles før et valg og træder først i kraft efter et valg.

Foghs regel imponerer ikke den konservative eks-minister fra Schlüter-regeringen: "Forskellen på måden at føre politik på dengang, og den måde der føres politik på i dag, handler om ledelse. Dengang var det management-by-action i stedet for management-by-reaction - som især gælder efter valget," siger Bernt Johan Collet.

Han nævner én af de første store reformer for Schlüter-regeringen: Da den automatiske forhøjelse af lønnen, prisreguleringen, blev afskaffet i 1982. 200.000 danskere stod på slotspladsen og demonstrerede mod regeringen, men reformen blev gennemført. Og så var der selvfølgelig kartoffelkuren, som førte til en brat økonomisk opbremsning og tvangsauktioner.

"Man kan ikke umiddelbart bare overføre den model til i dag, for det var et andet land dengang. Men en regering kan trække tingene meget langt i den retning, man ønsker. Se hvad Tony Blair tør: En socialdemokrat, der indfører brugerbetaling på universiteterne for at forbedre uddannelserne," siger bestyrelsesformanden.

Og hvis ikke de nødvendige skridt kan tages under en VK-regering, hvornår så?

"Nu er der fire år tilbage at regere i - formodentlig ikke mere - så kunne man godt mere energisk prøve at komme igennem med en borgerlig-liberal politik," konstaterer Bernt Johan Collet.

Rig i Burkina Faso

De første udspil fra CEPOS har været kendetegnet af én ting - nemlig det gennemgående ønske om en skattereform med lavere skat.

Ordene lavere skat sniger sig da også ofte ind i Bernt Johan Collets forklaringer. En lavere skat, som vel at mærke er beregnet på at sænke den såkaldte marginalskat, og ifølge mange økonomer begrænser lysten til at arbejde ekstra.

- CEPOS' første udspil er blevet kaldt asocialt. Er det ikke uheldigt altid at begynde debatten der?

"Det er jo ikke klassepolitik set fra vores side. Vi vil have gang i landet og sørge for, at driftigheden øges, og at vores bedste hjerner ikke forlader os. Når studerende først én gang har været i udlandet og finder ud af, hvad man betaler i skat... så kommer de ikke tilbage igen. Det samme gælder vores forskere - de stikker af. Vi fører ikke omvendt klassekamp. Omlægninger af skattesystemet medfører, at landet bliver rigere," siger Bernt Johan Collet.

Sammen med skattelettelserne indgår ønsket om at nedregulere stigningen i f.eks. dagpenge og bistandshjælp i CEPOS' repertoire.

Og heller ikke her er der tale om at sætte de fattige på smalkost, mener Collet:

"Vi beskærer ikke overførselsindkomsterne. De bliver stadig reguleret for inflation. Men det giver mere gang i samfundet, velstanden øges, og købekraften stiger - det gavner dem på overførselsindkomst. Du vil hellere være fattig i USA end rig i Burkina Faso, ikke".

Den samfundsøkonomiske inspiration er i virkelighedens verden hentet fra Irland:

"Irland. Irland er et klokkeklart eksempel på, hvordan man har sat skatterne helt i bund og tiltrukket hjerner, business fra hele verden. Da de begyndte for 20 år siden, var de et af de fattigste lande i Europa, nu er de et af de rigeste," forklarer Bernt Johan Collet.

Her er det, at CEPOS-modstandere vil indvende, at 'reformer af velfærdssamfundet' altid kommer til at lyde som spareforslag, der rammer de ca. 750.000 danskere uden for arbejdsmarkedet.

"Det er jeg lidt ked af. Vores idéer bliver selvfølgelig kritiseret, men det er ikke sådan et målbevidst angreb på dem, der har det dårligt. Det er ret beset ikke nedskæring. Jeg kan mærke på den modtagelse, vi har fået, at man stadig sidder fast i den gamle klassekamp. At vi er sådan en slags eksponenter for den gamle klasse, som socialisterne altid bekæmpede," mener CEPOS-chefen.

Han peger på, at tænketanken f.eks. har foreslået at tre-doble det såkaldte beskæftigelsesfradrag, samtidig med at efterlønnen afskaffes. Det vil kontant gavne en typisk LO-familie med 1.000 kroner om måneden og skaffe ca. 10.000 flere i arbejde, viser CEPOS' beregninger.

"Altså - vi har bestemt et borgerligt-liberalt udgangspunkt, men hvem har ikke det? Der er snart ikke en ægte socialist tilbage her i landet. Men meningen med de idéer, vi fremsætter, er ikke at skade nogen, men at gøre Danmark til et bedre land at bo i for alle," siger han igen.

I en tidligere undersøgelse er danskerne blevet spurgt, om de helst vil have bedre offentlig service eller lavere skat - flertallet ønsker det første.

- Danskerne ønsker vel dybest ikke det samfund, CEPOS taler for?

"Det er en rigtig maninpulerende undersøgelse. Når man spørger på den måde, udnytter man, at folk ønsker mere offentlig service, men glemmer, at de selv skal betale for det i form af højere skatter. Spurgte man i stedet, om man ønskede at få 20 procent flere offentlige ydelser, mod at man skulle betale 20 procent mere i indkomstskat, så ville appetitten på de nye offenlige ydelser helt forsvinde," siger Collet.

- Hvorfor ikke gå ind på en tankegang om at lade de rige betale mere selv?

"Det bør man da. Grundlæggende er det forkert, at velhavende mennesker først betaler ind i skat, og derefter får tilskuddene tilbage. Hvad er visdommen i det? De folk, som har det dårligt, bliver ikke hjulpet så meget, som de skal, fordi middelklassen, som der er et enormt antal stemmer i, løber med alle tilskuddene. Resultatet bliver det bizarre, at de 80 procent rigeste i landet, betaler til de 80 procent fattigeste, og dem der har det rigtig elendigt, glemmer man. Det er da pip!".

CEPOS retter skytset mod den offentlige sektor.

"Det, der er mest galt, er, at staten har et velstandsmonopol på de offentlige ydelser. Og der er klare degenerationstendenser i den offentlige sektor. Der, hvor vi gerne vil hen, er, at der bliver mulighed for at vælge noget andet. Monopoler er pr. definition ineffektive, uanset om det er det private eller det offentlige. Det er derfor nødvendigt at have flere udbydere af en lang række af de nuværende offentlige ydelser. Borgeren vil så vælge de bedste udbydere og dermed holde de andre på tæerne," siger bestyrelsesformanden for tænketanken.

Han citerer en undersøgelse fra 1990'erne, der viste, at produktiviteten i den offentlige monopolsektor faldt med 10 procent, mens produktiviteten i den private sektor steg med 20 procent.

Så til et område, hvor bestyrelsesformanden har konkrete tanker om at bryde statens monopol - på viden.

Prokrustesseng

Uddannelse og opkvalificering er kommet i en nøgleposition i dagens debat om at tilpasse det danske samfund til globaliseringen.

Konkret har regeringen syslet med tanker om et privat drevet universitet. Foreløbig - ved den sidste universitetsreform - blev universiteterne udstyret med egne bestyrelser efter erhvervslivets forbillede.

"Det er død stift. De bør gøres til selvejende institutioner. Hvad hjælper det at få en bestyrelse, hvis bestyrelsen ikke har myndighed? Autoriteten er i høj grad deponeret i Finansministeriet med hensyn til økonomien og i Forskningsministeret med hensyn til, hvordan de skal indrette sig," lyder kritikken fra Bernt Johan Collet.

- Så universiteterne kunne få et årligt bloktilskud og bestemme selv?

"Yes. Det ville være en god idé. En selvejende og fri - ikke prøveløsladt - institution. De skal selv bestemme over lønvilkår, drift, nye uddannelsesretninger, de vil søsætte".

- Skal uddannelse på universiteterne stadig være gratis?

"Tag det nuværende taxametertilskud og sig: Det får I stadigvæk. Så må universiteterne selv bestemme. Tag nu, hvis det gik rigtig godt på en læreanstalt, og der blev en lang kø af studerende, der ville ind. Så er mulighederne til stede for, at man tager en - evt. fradragsberettiget - brugerbetaling. Der er masser af skoler, hvor forældre eller studerende selv betaler 10.000, 20.000 eller 30.000 kroner om året yderligere. Dermed har læreanstalten råd til at tiltrække den bedste inden- og udenlandske, akademisk arbejdskraft. Hvad sker der så med de andre universiteter, når de ser, at alle eleverne søger over til de bedste læreanstalter? De opper sig. Det er den øvelse, du skal have".

- Men får du så ikke A- og B-universiteter, hvor de rent offentlig finansierede bliver stadig mere ramponerede?

"Nej, alle får jo stadig taxametertilskuddet. Men man opnår ved forslaget at få hævet det gennemsnitlige uddannelsesniveau. Du får folk, som får en hamrende god uddannelse, fordi de har gået på en fremragende læreanstalt. Dermed får du folk, som har haft mulighed for i højere grad at realisere deres muligheder, og som kan bidrage mere til fællesskabet. Landet bliver rigere derved," siger Collet.

Han sammenligner det statslige uddannelsessystem med den mytologiske græske røver Prokrustes, der lagde sine ofre på en seng, udstrakte de korte og skar noget af dem, der var for lange, så alle blev ens:

"Du kan altid lave en prokrustesseng, hvor alle skal være lige lange. Det er klart, at du ved hjælp af statens autoritet kan sørge for, at alle får lige nøjagtig den samme uddannelse - det kan du gøre med tvang. Det er det, der sker i dag. Næsten alle kan komme ind på universiteterne, ingen skal betale noget, og alle lektorer i landet får den samme lønsats. Hvor er tilskyndelsen til at gøre en ek-stra indsats? Hvor er mobiliteten henne? Det svarer til stændertænkning".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her