Læsetid: 2 min.

Universiteter med vækst og voucher

Regeringen vil lade taxametertilskuddet følge de studerende. Det betyder, at den studerende eller familien selv må til lommerne, hvis drømmeuddannelsen er dyrere i udlandet end herhjemme. Universiteterne mener, at kvalitet i internationale studieophold sikres bedst gennem dialog mellem universitet og den studerende
17. maj 2006

Europas universiteter er kraftværker, der skal producere nødvendig viden - det mener i hvert fald EU's kommissær for videnskab og forskning, Janez Potocnik.

EU-Kommissionen har derfor taget temperaturen på disse kraftværker, og dagsformen er mildest talt ikke i top. De europæiske universiteter er overregulerede og underfinansierede - opsplittede og isolerede, stærkt afhængige af staterne og generelt dårligt forberedte på den globale konkurrence om talenter, prestige og ressourcer. Mens 10 procent af alle udlændinge, der tager en grad i USA, kommer fra EU, tiltrækker EU kun tre procent amerikanere til sine videnkraftværker.

Europas universiteter trænger kort sagt til en modernisering, og det kan man læse om i en pressemeddelelse på ikke mindre end 20 sprog fra Kommissionen fra 10. maj.

Men lidt maling og nyt sand på gulvet gør det ikke. I Europa bruger vi i gennemsnit 10.000 euro mindre pr. student pr. år, end de gør i USA. Det er frem for alt den ikke-statslige finansiering af videregående uddannelse og forskning, der mangler. Der er brug for vækst, og den skal med Kommissionens ord komme fra a mix of diversified sources.

At det ikke står helt godt til på de europæiske videnkraftværker - det har danske studerende vidst i nogle år. I hvert fald er søgningen til det store europæiske mobilitetsprogram Sokrates stagneret og ligefrem faldet, mens andre studiedestinationer stiger støt. Når Anders Fogh Rasmussen ønsker et resultaternes Europa, med bl.a. en fordobling af studentermobiliteten frem til år 2015, så kræver det nye initiativer.

Mobiliteten øges

Måske er det derfor, at regeringen i forlængelse af Globaliseringsrådets forarbejder har lanceret sine ideer om uddannelsesvouchere. Det indebærer, at en studerende ved et dansk universitet kan vælge at bruge den sum, som staten ellers giver til det danske universitet, til at betale for studieafgifter et helt andet sted i verden.

Det vil betyde, at mobiliteten til f.eks. Storbritannien, som næsten har trukket sig ud af Erasmus-programmet, vil kunne øges betragteligt. Men det betyder også, at der på en diskret og lidt uortodoks måde sikres diversified sources, dvs. en forøgelse af det private bidrag til videregående uddannelse. Hvis drømmeuddannelsen er dyrere i udlandet end herhjemme, så må den studerende eller familien nemlig selv til lommerne.

På universiteterne mener vi, at internationaliseringen bedst styrkes gennem samarbejdet med partneruniversiteter, og derfor hilser vi det velkomment, at voucheren også kommer til at gælde for nye samarbejdspladser, som vi på de studerendes vegne kan betale for. Det er en original ide, som kan give ny luft til mobiliteten - også i Europa. Det forudsætter naturligvis, at studiestederne skal være omhyggeligt udvalgt efter kvalitet, europæiske destinationer skal matche Surfers Paradise, prisen skal forhandles i bund, og resultaterne og kvalifikationerne skal kunne godkendes og nyttiggøres herhjemme.

Det er med vouchere og udveksling som med sex - forspillet kan vise sig at være det vigtigste.

John Edelsgaard Andersen er chef for Det Internationale Kontor på Københavns Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her