Læsetid: 4 min.

Universiteterne oversvømmes af nye ledere

Universiteterne ændrer ledelsesform og i den forbindelse vælter det frem med mellemledere. De skaber bureaukrati og koster penge, som kunne være brugt på forskning og undervisning, mener kritikere
11. april 2007

Engang var der en prorektor - nu er der to. Engang var der en prodekan - nu er der tre. Engang var der en institutleder - det er der stadig, men der er også to viceinstitutledere. Det er virkeligheden for mange almindelige universitetsansatte, der de seneste år har fået et hav af nye ledere over sig. Dertil kommer et væld af ekstra administrativt ansatte i form af vicedirektører, chefkonsulenter med mere. Men de mange nye ledere gør ingen gavn, mener professor på Københavns Universitet og præsident for Videnskabernes Selskab, Tom Fenchel:

"Det bugner med nye ledere, men den administrative del er ikke blevet bedre. Da jeg kom til Københavns Universitet i 1987, var der tre mand ansat på fakultetskontoret, og det fungerede fint - i dag er der vel 20-30 stykker, og antallet af videnskabeligt personale har ikke ændret sig væsentligt siden."

Ledelsesaristokrati

Tom Fenchel er ansat på Biologisk Institut på Københavns Universitet. I hierarkiet over sig har han en viceinstitutleder for forskning, en viceinstitutleder for uddannelse, en institutleder, en prodekan for forskning, en prodekan for uddannelse, en prodekan for formidling, en dekan, en prorektor og endelig en rektor.

"Og så kommer alle DJØF'erne og HK'erne i administrationen oveni. Lederne skal jo have en chefkonsulent hver, eller hvad de nu kalder det," siger Tom Fenchel. Han undrer sig over, hvad de mange nye ledere får tiden til at gå med: "Vi, som forsker og underviser, hvilket man skulle tro var det væsentlige på et universitet, undrer os over, hvad de mange nye ledere laver. Og hovedproblemet er jo, at der er færre midler til forskning og undervisning, fordi man bruger pengene på ledere," siger Tom Fenchel.

Ole Thyssen, som er Professor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School, har et bud på, hvad de nye ledere laver:

"Vi har fået et ledelsesaristokrati, som bruger ganske meget krudt på at udvikle sig selv og holde sig i gang, og så er spørgsmålet, om det er den rigtige måde at bruge ressourcer på.

Lange ledermøder

For hvad der går af midler på at vurdere, evaluere, pleje og udvikle - det er ikke småting," siger Ole Thyssen. Og det er selvforstærkende, mener han:

"Ledelsen genererer stadig nye problemer, som ledelsen skal løse. Og jo flere ledere man får, jo større problemer får de med at koordinere sig selv, og så får vi det her ledelseskompleks, der vokser og vokser. Så ved man ikke, hvem der har ansvaret for hvad, og så må man jo holde koordineringsmøder, hvor man udnævner koordineringsledere, og planlægningsledere og udviklingsledere, og så skal man også huske at holde udviklingssamtaler og udviklingsmøder, hvor forskerne skal sidde med små gule sedler og sige, i hvilken retning de synes, forskningen skal gå. Det går der en helvedes masse tid med." Og det hele synes ikke at have noget mål, siger Ole Thyssen.

Tom Fenchel: "Der sker en bureaukratisering. De skal jo alle sammen have noget at lave - og bureaukrati tager tid. En leder skal tilsyneladende have to underledere, så det giver allerede anledning til eksponentiel vækst - og når du så er ansat som mellemleder, skal du have en funktion, og den må man så finde på. Eksempelvis udfylde nogle formularer. Den form for åndssvagt bureaukrati er der virkelig kommet mere af."

Tidsånden

På Københavns Universitet, som er et af de universiteter, der for tiden ansætter mange nye ledere, mener rektor Ralf Hemmingsen, at de nye funktioner er nødvendige:

"Der er jo en udvikling i samfundet. Tidskadencen er skrappere, der er flere myndighedskrav, og den internationale konkurrence er større. Hvis man gerne vil tiltrække de bedste og beholde dem, så må man servicere dem - og det koster nogle forvaltningskroner. Vi ansætter nu en vicedirektør for personaleudvikling, det har vi ikke haft før, og det var fuldstændig forældet. Vi havde ikke tilstrækkelig kapacitet til at rådgive om og planlægge personaleudvikling og lave rekrutteringsprogrammer. Alt sådan noget, som man har i virksomheder i dag for at kunne overleve i konkurrencen."

- Hvad med at give de bedste nogle midler til forskning i stedet?

"Vi har også øget forskningsbevillingerne de seneste år. Og det er heller ikke sådan, at vi ikke gør noget for at reducere administrationen. Vi har aftalt at reducere 12 procent af administrationsomkostninger over de næste tre år. Så de nye ansatte er ikke bare noget, der bliver lagt oveni. Der er modgående besparelser, som det hedder i bureaukratsproget."

Dyrt

Tom Fenchel mener, at denne virksomhedstankegang slet ikke passer til universiteternes tradition og struktur:

"Det er så ikke-universitetsagtigt, som noget kan være - normalt er universiteterne karakteriseret ved kollegialt styre, nu skal vi til at betragte dem som en koncern. Man indfører en kultur, som ikke er normal for universiteter, og som i øvrigt ikke findes på universiteter andre steder i verden," siger han.

Økonomisk set er den nye ledelsesstruktur også problematisk, mener Ole Thyssen:

"Selvfølgelig skal der ledelse og koordinering til, men det har udviklet sig til en arrogant holdning om, at forskning er noget, der skal styres - ikke noget, der skal plejes. De nye ledere tjener langt mere end alle andre, så også økonomisk er de hovedpersonerne. Det skaber et misforhold i forhold til, hvad universitetets arbejde er."

Rektor Ralf Hemmingsen mener dog, at løntillæggene er helt naturlige:

"Det er ikke et mål i sig selv at holde lønnen lav. Det skal passe til de kompetencer, man har. Det er en vurdering af konkurrencesituationen ligesom alle andre virksomheder laver," siger Ralf Hemmingsen og understreger, at man har skaffet mange af pengene ved at lave sammenlægninger af institutter og i den forbindelse reduceret antallet af ledere på institutniveau.

Tegning: Jenz Koudahl / Spildaf tid

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu