2. SEKTION - STUDIESTART
Rasul er en glad mand. Hans datter har fået en gratis studieplads på det økonomiske institut ved Moskvas statsuniversitet MGU, uden at han har betalt så meget som en dollar under bordet. Dermed ikke være sagt, at det har været gratis at få hende ind.
Hans datter har fulgt undervisningen på MGU's økonomiske instituts litsej (gymnasie) og forberedt sig målrettet på optagelsesprøverne netop der. I fire måneder op til prøverne modtog hun også privatundervisning af en privatlærer - en underviser fra selvsamme institut.
Rasul fortæller, at hvert universitets optagelsesprøver er udtænkt sådan, at de kun kan bestås af unge, der har læst ved det pågældende universitets litsej eller har modtaget privatundervisning af dets lærere. Litsejerne henviser universiteterne til, men lærerne må man selv finde. Det kan man gøre i aviser, på internettet og ved busstoppestedet, men det er risikabelt. Typisk vælger forældre lærer efter, hvem deres bekendte har brugt, og efter, hvem der kan fremvise den bedste optagelsesprocent.
Et lyst hoved ikke nok
I Sovjetunionen var det også muligt at bestikke sig til en studieplads, men det var kun aktuelt for de knap så dygtige, husker Rasul. I dag er det ikke nok at være godt begavet. På MGU's kommercielle studiepladser koster et studieår op til 5000 dollar. Man kan dog også købe sig til en gratis statslig studieplads. Rasul har hørt priser fra 20.000.
"MGU er et gedemarked, hvor alle vil sælge deres viden. Det er ulempen ved kapitalismen," siger Rasul uden at fortrække en mine.
Han mener, at det er ekstra slemt nu, da det er de store generationer fra babyboomet sidst i 80'erne, som søger ind. Det presser priserne og kravene op.
Rasuls datter aflagde også optagelsesprøve på det økonomiske fakultet ved udenrigsministeriets universitet MGIMO, men Rasul havde lige fra det øjeblik, han begyndte at undersøge mulighederne for optagelse, en fornemmelse af, at her kom hans datter kun ind, hvis han greb rigtig dybt i tegnebogen.
Rasuls datter fik lutter topkarakterer (fem) i folkeskolen og på gymnasiet, men på MGIMO gav de hende kun to-taller, hvilket svarer til fem på 13-skalaen.
"Hvor er logikken? Er international økonomi sværere end almen økonomi," spørger Rasul sarkastisk.
Rasul mener snarere, at forklaringen er den, at han ikke tilbød penge under bordet: "Hvis du undersøger, hvem der har sine børn gående der, så er det for 90 procents vedkommende rige mennesker. Og det er dér, de uddanner alle vores diplomater...
Rasul medgiver, at uformuende provinsboeres chancer for at blive optaget på Moskvas eliteuniversiteter er forsvindende små. Alligevel mener han, at snittet fra folkeskolens afgangsprøve hverken kan eller bør være adgangsgivende til Ruslands eliteuniversiteter.
Forskellige femtaller
"I Moskva og Sankt Petersborg er vidensniveauet et andet, end det er i provinsen. Min datter har gået i almindelige folkeskoler i både Ukraine og i Moskva. Hun fik femtaller begge steder; men da hun begyndte på MGU's litsej, fik hun kun tretaller. I løbet af et år kom hun på niveau med de andre og afsluttede med lutter topkarakterer. Hendes femtaller kan ikke sammenlignes med de femtaller, en mønsterelev på Kamtjatka har fået, siger Rasul.
Rasul mener, at der er to årsager til, at uddannelse er blevet så dyr. Dels manglende moral, dels kronisk underfinansiering af uddannelsessektoren. Rasul er selv statsansat og får 500 dollar om måneden. Han synes, at det er grotesk, at statsansatte på den måde fratages muligheden for at give deres børn en god uddannelse. Hans datter er kun kommet ind på MGU, fordi han supplerer sin indtægt ved at spekulere på børsen.
Rasul mener, at hans børnebørn vil få det lettere. Om ikke andet så fordi, at hans datter vil få en god uddannelse, et godt job og vil kunne give sine børn mere, end han har kunnet give hende. Rasul er dog også optimist på Ruslands vegne:
"Historien rummer ingen eksempler på, at det kan blive ved med at gå ned ad bakke. Og så er vi jo ikke nogen dum nation, men et folk bestående af mange nationaliteter. Og blandet blod giver kloge børn."
Rasuls rigtige navn er redaktionen bekendt.
