Læsetid: 6 min.

Universitetsloven har indført enevælde

Loven fra 2003 har dræbt den frie forskning og smadret debatklimaet på landets universiteter, mener kritikere - altså de af dem, der tør sige noget
22. september 2006

"Øjeblik, jeg skal lige lukke døren." Sådan lyder det ofte, når man ringer til universitetsansatte og siger, at man gerne vil tale om universitetsloven. For de ansatte er bange for at udtale sig. Enkelte beder endog om at blive ringet op på deres mobiltelefoner, fordi de tror, at ledelsen aflytter deres telefoner. Sådan står det til med den frie debat på landets universiteter:

"Folk tør ikke sige noget herude. De er simpelthen bange for konsekvenserne, så den kritiske faglige debat, der bærer et universitet, er virkelig nødlidende," siger Mogens Heefelt, som er fællestillidsmand på RUC, og derfor ikke kan fyres.

En mangeårigt ansat på Danmarks Tekniske Universitet, der ønsker at være anonym, udtrykker det således:

"Debatten er død herude. Eller den foregår på herretoiletterne og i frokoststuerne. Men den rigtige og vigtige debat, som foregik i universiteters blad Sletten i gamle dage, er der ikke et forum til længere. Jeg opfatter det som om, at folk er bange for at udtale sig på grund af den enorme topstyring, der er kommet. Man er simpelthen bange for brødet," siger han.

Angsten for at udtale sig kritisk hænger sammen med den universitetslov, der blev indført i 2003. Universiteterne er blevet mere topstyrede, og hele universitetsstrukturen ligner i dag i højere grad strukturen i en privat virksomhed med en leder i toppen. Før 2003 var universitetsrektorerne demokratisk valgt. I dag bliver de som i det private erhvervsliv ansat af en bestyrelse med overvægt af folk ude fra.

Rektorens beføjelser og også blevet langt større end tidligere:

"Helt overordnet er det sket det, at man har indført enevælde. Der er intet demokrati tilbage," siger Mogens Niss, som er professor på RUC, og en af de få, der ikke er bange for at står frem ved navn. Det samme gælder Jens Gravesen, en yngre lektor på DTU:

"Der er ikke noget demokrati. Der er en udpeget bestyrelse, som udpeger ledere, og det er jo en slags diktatur. Engang var det bottom-up - nu er det top-down. De menige ansatte og de studenterne bliver styret oppefra," siger han.

Idiot

Der er forskel på, hvor store problemerne med den nye lov er på de enkelte universiteter. På RUC og DTU har man haft alvorlige sammenstød mellem rektor og ansatte, på andre universiteter er den nye universitetslov blevet implementeret gnidningsfrit:

"Hvis du har en fornuftig leder, er der ikke nogen problemer. Omvendt kan en gal rektor køre et universitet i sænk. Kun bestyrelsen kan gøre noget, og det ville være et nederlag, for det er jo dem, der har udpeget rektor. Engang skulle der mange idioter til, før det kunne gå galt. Nu behøver man kun en idiot," siger Jens Gravesen. Hans anonyme kollega er enig:

"Hvis man får den forkerte mand ind i toppen, er det en katastrofe. Se bare, hvad der er ved at ske på RUC. Der er rektor jo ved at ødelægge det hele på et halvt år. Noget som det vil tage 20 år at genopbygge," siger han. Mogens Niss fra RUC beskriver det sådan:

"Christian den 8. var en nogenlunde brugbar konge under enevælden. Men Christian den 7. var gal og Frederik den 6. var dum," siger han.

Når rektors magt er blevet så stor, skyldes det blandt andet, at han selv bestemmer, hvem der skal være institutledere. Før universitetsreformen var også det en demokratisk beslutning:

"Før den nye ansættelsesbekendtgørelse, sagde ansættelsesudvalget, hvem der efter deres mening var nummer et, to og tre. Nu siger man kun, om vedkomne er kvalificeret eller ej, og så kan rektor vælge frit blandt alle de kvalificerede. Det giver samtidig en nepotismedebat, for rektor kan ansætte, hvem pokker han vil. Du kan have verdens bedste og en der blot er 'kvalificeret', men alligevel ansætte den kvalificerede. Og tilmed har ansættelsesudvalget fået tavshedspligt, så man kan ikke engang få at vide hvem, der ellers har søgt stillingen," siger Jens Gravesen.

Frihed

Forskningsfriheden er også blevet mindre med den nye universitetslov, mener kritikerne:

"Der er ikke længere fri forskning, for det er institutlederne, der bestemmer, hvad der skal forskes i," siger Jens Gravesen.

Mange har dog stadig friheden:

"Måske er der stadig forskningsfrihed i praksis mange steder, men ifølge ånden i universitetsloven, er der ikke frihed," siger Mogens Niss.

Og det kan give problemer, mener Mogens Heeflet fra RUC:

"Når man ikke har fri forskning, så vil de mere spektakulære forskningsprojekter blive bremset. De ideer, der ser skøre ud, vil aldrig blive afprøvet. Men en stor del af forskningen viser sig først at give resultat sent - og man kan aldrig vide, hvad der leder til de store resultater," siger Morgens Heefelt.

Det er regeringens mantra 'fra tanke til faktura' kritikerne her langer ud efter. At forskerne skal være bedre til at lave forskning, der kan omsættes til patenter og dermed blive penge værd på det internationale marked.

Mogens Niss kalder det 'fra tankeløshed til faktura' og mener, at den markedsgørelse, der er lagt op til universitetsloven, ikke dur på universiteterne:

"Når markedet styrer, så aflever folk det, som markedet vil have. Men markedet kender kun kortsigtet og populistisk kvalitet, så det er, hvad samfundet får ud af det," siger Mogens Niss.

Knægtet

Desuden kan styringen af forskningen blive et alvorligt problem for universiteterne, mener Jens Gravesen fra DTU:

"En knægtet forsker er ikke en god forsker. Det er ikke attraktivt at være fange. Så jeg frygter, hvad der sker for fagligheden på lang sigt. Men det er jo åbenbart det her, politikerne vil have."

Det kan også blive et problem at rekruttere nye talenter.

"Hvorfor skulle unge mennesker gå for en ringe løn og samtidig være spændt inde i bestemte projekter og programmer, når de kan få det dobbelt i løn i en privat virksomhed. Når de går for en ringe løn på universitetet, så er det jo netop, fordi det er frit, udfordrende og tilfredsstillende," siger Mogens Niss.

Og det i sidste ende vil det gå ud over samfundet:

"Det er vigtigt for et samfund, at man har et sted, hvor der kan sidde vidende folk, der tør udtale sig om al ting. Det mener jeg som samfundsborger - ikke som universitetsmand," siger Jens Gravesen.

Dermed er man inde på hele universitetets grundtanke.

"Demokratiet er helt grundlæggende for universitetet. Mange tror, at det blev indført i med universitetsloven fra 1971, men det har altid eksisteret - lige siden middelalderuniversitet. I 1971 blev det bare udvidet," siger Morgens Niss. Han mener derfor, at det virkelig er en voldsom omvæltning, der er sket på universiteterne med den nye universitetslov.

Unik

Danmark er foregangsland når det kommer til at markedsgøre universiteterne. Det skinner blandt andet igennem, når gæstelærere fra udlandet besøger de danske universiteter, mener Jens Gravesen fra DTU:

"Når udenlandske universitetsfolk bliver ansat, så er de chokerede over det danske system. Der er ikke noget sted i verden, hvor man har så lidt at skulle have sagt - på den måde er Danmark fuldstændig unik. Der er minimal akademisk indflydelse. På universiteterne i Sovjetunionen havde man klart større akademisk indflydelse, end man har i Danmark i dag."

Mogens Niss er enig:

"Danmark er det eneste sted i verden, hvor man på de offentlige universiteter sætter en diktator i spidsen. Det pudsige er, at der, hvor der er størst akademisk frihed overhovedet, er på de private amerikanske universiteter som MIT, Harward osv. Der har man forstået vigtigheden af det," siger Mogens Niss. Det gør man ikke i Danmark, og det vil man næppe heller komme til:

"Jo mere man strammer grebet om forskerne, jo værre bliver det, og jo mere sakker man bagud i forhold til USA og andre. Men folk kan ikke se det, og når de endelig opdager det, vil de tro, at det er fordi, forskerne ikke bliver styret stramt nok. Så vi er galoperende på vej væk fra det, vi siger, at vi gør. Den mekanisme, der skaber god forskning og undervisning forstår det politiske system ikke."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu