Læsetid: 6 min.

Universitetsloven har kvalt debatten

Hver anden lektor mener, at de universitetsansattes mulighed for at kritisere ledelsen er blevet forringet, efter universitetsloven er blevet indført. Grunden er en gammeldags topstyring, som dræber den frie debat, mener eksperter og oppositionen, som kræver loven ændret
1. november 2006

På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) mener 57 procent af alle lektorer, at universitetsloven har forringet deres mulighed for at kritisere ledelsen og universitetet generelt.

På Aalborg Universitet (AAU) gælder det samme for knap halvdelen af de ansatte lektorer. Det viser en undersøgelse af universitetslovens konsekvenser, som Information har lavet på de to universiteter. Samtidig vurderer 71 procent på DTU og 77 procent på AAU, at de har fået mindre medarbejderindflydelse, efter loven er trådt i kraft.

Ifølge Professor på institut for Ledelse, Filosofi og Politik ved Copenhagen Business School, Ole Lange, skyldes det den nye ledelsesform, som er trådt i kraft med loven:

"Man har fjernet demokratiet og i stedet fået en ledelsesmodel, der er inspireret af de mest gammeldags virksomhedsmodeller," siger professor Ole Lange.

Blandt andet har man med universitetsloven fra 2003 fået en eksternt domineret bestyrelse, der ansætter rektor. Og både dekaner og institutledere udnævnes oppefra, mens de tidligere blev valgt. Den nye struktur gør i følge Ole Lange, at mange - især yngre - er blevet bange for at kritisere ledelsen:

"Man er blevet mere tilbøjelig til at holde kæft, fordi man er nervøs for sanktioner. Der er kommet flere fedterøvstillæg, så ledelsen kan tilbyde folk ekstra løn for en særlig indsats. Det er især blandt de unge, at der er stor tavshed. Det kan være fordi, de er i gang med at avancere fra stipendiat til adjukt til lektor eller til professor. Og så kan jeg godt forstå, at man ikke er meget for at lægge sig ud med en et topstyret system," siger han.

På det helt konkrete plan, giver han også den manglende demokratiske indflydelse og manglen på debatterende organer skylden:

"Der er ikke længere de samme organer, hvor man kan komme af med sin kritik, og hvor man kan udveksle meninger. Man har nedlagt fakultetsrådene, og dermed frataget de ansatte muligheden for direkte indflydelse. Og mange af universitetsaviserne bliver i dag styret af ledelsen. Og det giver en form for censur - eller i hvert fald selvcensur."

Professor i offentlig forvaltning på Københavns Universitet, Tim Knudsen, er enig:

"Når man ændrer magtforholdene så radikalt, som man har gjort her, vil man få et asymmetrisk magtforhold mellem ledelse og ansatte. De ansatte vil bliver bange for, at ledelsen vil bruge magten til at ramme dem, som er mest kritiske," siger Tim Knudsen.

Topstyring

En af de lektorer, der har deltaget i Informations undersøgelse, er Jan Holm Ingemann. Han er også institutleder på Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning på Aalborg Universitet, så han mærker topstyringen i sin dagligdag:

"Der er kommet en ny ledelse, som er ansat på forventninger oppefra, og det giver konsekvenser nedadtil. Vi skal nu udføre ideer, som ledelsen kommer på. Jeg har fået meget ubehagelige opgaver, som jeg ikke selv var enig i skulle udføres, men som jeg bare skulle lave. Og jeg kan ikke engang fortælle om, hvad det er, for det er blevet mig tjenstligt pålagt ikke at fortælle om det. Det er topstyringen, som i den grad slår igennem."

Derfor stopper Jan Holm Ingemann som institutleder til januar.

"Mine kolleger har valgt mig som institutleder, det er det er det system, vi kom fra og havde tradition for. Det var utænkeligt at få et tjenstligt påbud oppe fra. Vi var vant til, at det kørte nedefra og op. Nu har vi en hierarkisk ledelse, som hvis det var en vaskepulverfabrik. Og det vil jeg ikke være en del af," siger Jan Holm Ingemann.

Og universitets fremtid er han bekymret for:

"Det er vigtigt med et kreativt arbejdsmiljø på universitetet. Et miljø, som sikrer god forskning. Og det får man ikke i et system med kommandohierarki. Der bliver man nødt til at have en ledelse med høj grad af indføling," siger han.

Eksperterne bakker ham op:

"I de videnstunge virksomheder, hvor innovation og fornyelse er i centrum, og hvor forskningselementer indgår, har man for længst indset, at man ikke kan køre den gammeldags form for ledelse med central styring oven fra, og derfor giver man mere frihed til forskerne. På universiteterne har regeringen og Folketingets flertal besluttet, at man skal gå den stik modsatte vej," siger Ole Lange. Tim Knudsen er enig:

"Det er en meget gammeldags ledelsesstruktur. Den er fra Henry Fords tid. Henry Ford den ældre, vel at mærke."

Han mener, at Informations undersøgelse taler et klart og meget dystert sprog:

"Samtlige svar tegner en tendens til, at det her er en gruppe af nedslåede medarbejde."

Man skal have en speciel motivation psykologisk betragtet, for at tro på, at det her fører til bedre universiteter. Så skal man tro helt utroligt meget på pisk. De fleste motivationspsykologer vil sige, at det her giver ringere universiteter," siger Tim Knudsen.

"Det eneste optimistiske ved de her tal er, at de viser mig, at det kun kan holde fem til otte år. Så må fornuften sejre. Der vil være så mange konflikter og problemer med de dårlige ledere, at man til sidst må indse, at der er brug for større respekt for den faglighed, universitetsprofessorer og lektorer har," siger Tim Knudsen.

Politisk

Den beslutning ligger hos regeringen og Socialdemokraterne, som står bag den nye universitetslov. Videnskabsminister Helge Sander (V) mener imidlertid ikke, at der er noget problem:

"Det er ikke min opfattelse, at medarbejdernes mulighed for at kritisere ledelsen er forringet med universitetsloven. Medarbejderne har fortsat ret til at ytre deres synspunkter - også de kritiske. Og generelt vil jeg da opfordre universiteternes ledelser til at sikre en fortsat fri debat," siger han. Og medarbejdernes medindflydelse mener han også er sikret:

"Medarbejderne er repræsenteret på samtlige niveauer - bestyrelse, akademisk råd og studienævn. Derudover er det op til universitetets ledelse at sikre, at både medarbejdere og studerende inddrages i universitetets interne beslutningsprocesser," siger Helge Sander. Men oppositionen er ikke enig med ham:

"Det ligger ret meget lige ud af landevejen i den nye universitetslov, at den giver mindre medarbejderindflydelse. Så ingen kan være overraskede over det. Men jeg synes ikke desto mindre, det er katastrofalt," siger Morten Homann fra SF. Han kalder resultaterne af Informations undersøgelse for "meget, meget alarmerende".

"At medarbejderne har stor indflydelse gør jo netop universitetet til den unikke institution det er. Nu er indflydelsen væk," siger han. Og det vil få konsekvenser:

"Man har aldrig kunnet konkurrere med det private erhvervsliv på lønningerne - men man har kunnet på frihed og på medindflydelse. Og begge dele er gået fløjten. Så det bliver meget svært at rekruttere de gode forskere med den her lov."

De radikales forskningsordfører Charlotte Fischer er også bekymret - først og fremmest over, at lektorerne er bange for at kritisere ledelsen:

"Vi bliver nødt til at ændre den lov. Vi må sende et signal til universitetsledelserne om, at det er fuldstændig afgørende, at de ansatte skal have en uantastet ret til at sige deres mening." Ellers ryger hele universitetets eksistensberettigelse:

"Universiteternes eksistensberettigelse er at producere viden. Så man skal kunne stole på, på at universiteterne er uafhængige - at de fabrikerer viden uden at tage stilling til, om det er populært. Hvis forskerne begynder at censurere sig selv, så er det den helt forkerte vej at gå. Det forråder det formål, universiteterne har. Så vi bliver nødt til at rejse det politisk, og jeg tror godt, vi kan mønstre et flertal i folketinget, der vil sikre ytringsfriheden," siger Charlotte Fischer.

Og Socialdemokraternes Rasmus Prehn, er villig til at kigge nærmere på loven

"Jeres undersøgelse er bekymrende, og det er noget, vi skal tage meget alvorligt. Vi skal have universitetsloven på værksted, og der vil vi prøve at se, om man kan gøre noget ved de her problemer. Vi bliver nødt til at sørge for, at den rolle, som medarbejderrepræsentanten har i bestyrelserne bliver styrket. På den måde kan vi sikre at medarbejderne kan få varetaget deres interesser og rejse kritik af ledelsen, når det er nødvendigt," siger Rasmus Prehn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu