Læsetid: 4 min.

En uomgængelig indgang til dansk film

Hvordan ville et opslag om Informations filmanmelder, Morten Piil, se ud i hans eget nye leksika, 'Danske filminstruktører'? Måske sådan her
7. november 2005

Morten Piil blev født den 1. marts 1943 som søn af kunstmaler Axel Davidsen, der dog bortadopterede sønnen til ingeniør Helmuth Piil. Allerede som 9-årig blev drengens interesse for film vakt, især takket være John Fords Den tavse mand, og få år senere var unge Piil en ivrig filmnørd, der systematisk læste og hørte alt hvad der blev skrevet og sagt om film.

Efter en 'besværet og uharmonisk' skoletid blev han i 1961 sproglig student fra Skt. Jørgens Gymnasium i København, og allerede året efter fik han plads som juniorfilmanmelder på Berlingske Tidende. Her blev han indtil 1967, hvor han fortsatte på Dagbladet Information, og i de efterfølgende små 40 år har Piil etableret sig effektivt som den danske anmelderstands grand old man. "Som filmkritiker har Morten Piil altid spillet en division over alle os andre", konstaterede kollegaen Johs H. Christensen således i Jyllands-Posten i 2003. Ved siden af arbejdet som dagbladsanmelder har Piil haft flere poster i den danske filmverden, herunder medredaktør af filmmagasinet Kosmorama (1967-72), filmkonsulent (75-77) og medlem af bestyrelsen i Filmmedarbejderforeningen siden 1990.

I slutningen af 1990'erne tog Piil hul på et nyt kapitel i sit filmliv med Gyldendals Filmguide, det første af en række leksika om dansk film. To år senere fulgte Danske filmskuespillere, ligeledes en vægtig mursten, der blev modtaget med lovord og stor ærbødighed af anmelderkollegerne. I Kristeligt Dagblad sluttede Palle Schantz Lauridsen sin anmeldelse med ordene, "Tilbage står kun at takke Morten Piil for det mageløse og omfattende arbejde - og for mange store oplevelser gennem årene."

Tredie etape i Piils kortlægning af dansk film er Danske filminstruktører et ligeså fyldigt værk som de to foregående, men i modsætning til forgængerne, der var præget af mange opslag og en syndflod af fakta, er Danske filminstruktører bygget op omkring fyldige portrætter af 120 instruktører. Første trediedel af portrætterne består ganske vist af fakta, men de er skrevet i artikelform og garneret med citater fra interview og anmeldelser, i stil med Piils følgende forklaring på hvorfor han valgte at skrive om film i stedet for at lave dem selv:

"Jeg har prøvet at lave småfilm, bare for at prøve det, men det var indlysende, at jeg ikke havde talent for det. Jeg havde slet ikke fantasi til det. Jeg drømte om engang at blive fotograf, men man skal være dygtig til det manuelle, og det er jeg overhovedet ikke." (Information, 2005)

Anden del af opslagene i Danske filminstruktører består af en oversigt over udsendte værker. I tilfældet Piil ville det se således ud:

Se - det er film 1-3 (red. sammen med Ib Monty, 1966). Gyldendals Filmguide - dansk film fra A til Z (red., Gyldendal, 1998). Danske filmskuespillere - 525 portrætter (red., Gyldendal, 2001). Film på hjernen - 40 års bedste biografoplevelser (Informations forlag, 2003). Danske filminstruktører (red., Gyldendal, 2005).

Efter filmografien fortsætter Danske filminstruktører med det sidste kapitel, den endelige dom over instruktørernes bidrag til den danske filmskat. Og takket være den tre-delte opbygning, der giver opslagene præg af essayistiske portrætter, skiller leksikonet sig helt ud fra de to forgængere. Hvor filmguiden og skuespillerleksikonet i høj grad lignede forsøg på at sætte den danske filmhistorie i system, rækker Danske filminstruktører udover leksikon-genrens museale, bogholder-agtige natur. Den byder på oplevelser, den giver plads til at dykke ned i instruktørernes univers, den lægger op til diskussion og den åbner for helt nye indgange til instruktørerne.

F.eks. kaster det et nyt lys over Christoffer Boes film, Reconstruction og Allegro, at læse om hans besættelse af filosoffen Nietszche i 12 års-alderen og hans sympati for ultraliberale ideologier. Piil og hans medskribenter, Christian Monggaard, Kim Skotte og Dan Nissen, har på ingen måde anstrengt sig for at dramatisere deres stof eller svælge i saftigheder, og alligevel er der noget dramatisk, noget filmisk ved at studere de enkelte instruktører, såsom succesdrengen Thomas Vinterberg og hans nedtur efter opturen med Festen (beskrevet af Skotte). Ikke overraskende virker dramaet langt stærkere og mere befordrende for fantasien, når man læser det i tørt leksikonsprog i stedet for saftig ugebladsprosa.

Mens de to foregående leksika gav det indtryk, at Piil var i gang med et grotesk forsøg på at kortlægge dansk filmhistorie ned i mindste detalje - som om de var starten på en serie af leksika over filmkonsulenter, kulturministre, fotografer og filmskolelærere - folder Danske filminstruktører en betydeligt mere betagende verden ud. Når nogen engang skriver et grundigt murstensleksikon om danske filmanmeldere, vil Danske filminstruktører utvivlsomt stå som Morten Piils hovedværk. Og som en uomgængelig dør til den fascinerende verden, der hedder dansk film.

kultur@information

Morten Piil: Danske filminstruktører. Forlaget Gyldendal. ISBN 87-02-02981-2

Per Juul Carlsen er vært for P2's filmmagasin, Filmland

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu