Læsetid: 3 min.

Uoprettelig skade

17. maj 2002

DET BEDSTE ved beslutninger er tit, at de kan gøres om igen. Det gælder også i politik. Én regering skejer ud; så går der nogen tid, og der kommer en anden og fjerner de værste vildskud og laver et par af sine egne, og sådan går verden videre.
Derfor er der en slags politiske beslutninger, der er særligt farlige. Det er dem, der fører til skader, ingen kan rette op på igen. Sådan en beslutning talte De Radikales miljøordfører, Elsebeth Gerner Nielsen, om i onsdagens Information. Hun sigter til Venstre-
miljøminister Hans Chr. Schmidts lovforslag om en voldsom liberalisering af retten til at bygge i landzonen uden for byerne. Hun siger:
»Det er hele ryggraden i den danske naturforvaltning, der rykker sig. Uopretteligt. For når der først er bygget i det åbne land, bliver det ikke revet ned igen.«
Hendes kollega, Socialdemokratiets politiske ordfører, Pernille Blach Hansen, er lige så bekymret:
»Det betyder den mest markante ændring af det åbne land i 100 år. Der vil skyde byggeri op overalt på markerne, blandet med gylletanke, og masser af virksomheder vil slå sig ned andre steder end de planlagte erhvervsområder.«
SF’s miljøordfører Jørn Jespersen kalder forslaget »en fuldstændig lemfældig adgang til at bygge i det åbne land uden dokumenteret behov og med ret til bagefter at frastykke uden begrænsning.«

UNDERLIG ER historien. Da 1960’ernes vækstræs begyndte at hærge det åbne land med spredt og tilfældig bebyggelse, søgte den daværende SR-regering at dæmme op med forslag om fire jordlove til at dæmpe ejendomsspekulationen, beskytte naturen og styre udviklingen gennem planlægning. Venstre og Konservative samlede i Folketinget de 60 underskrifter, der er nødvendige for at få et vedtaget lovforslag sendt til folkeafstemning. VK kørte en skræmmekampagne mod »socialisering af privat ejendom«. Fra kampagnen huskes endnu plakaten med den sorte hånd, der griber ned fra oven og fjerner det lille lykkelige parcelhus. Forskrækkelsen virkede, for på
afstemningsdagen, den 25. juni 1963, stemte et vælgerflertal jordlovene ned.
VK’s triumf blev imidlertid kort. For efterhånden, som den vilde udvikling i det åbne land skred frem, kunne næsten alle se, at den var gal. Så da VK selv kom til magten i 1968 – sammen med De Radikale – måtte de bide i det sure æble og gennemføre en lovgivning, der stort set svarede til, hvad VK havde fået væltet. Venstre skumlede ganske vist, men den konservative boligminister Aage Hastrup sørgede for, at en omfattende planlovsreform kom på plads i 1969. Og sådan har det været lige siden. Venstre har skumlet over lovreguleringen af byggeri i det åbne land, men De Konservative har stået fast.

NU ER ROLLERNE byttet om. Venstre er stort og selvfølende, og De Konservative er skrumpet både i størrelse og overbevisning. Og nu vil Venstre have revanche – også i det åbne land.
Lovforslaget, som Dansk Folkeparti lægger flertalsstemmer til, åbner for sluseportene, så det kommer til at gøre en forskel:
*De 40.000 landbrugsejendomme, der er større end 30 hektar, får lov til at frit at opføre både en ’aftægtsbolig’ og en ’medhjælperbolig’ – uanset om der er landbrugsmæssigt behov herfor.
*De 110.000 landbrugsejendomme, der er under 30 hektar, kan også bygge ’aftægtsbolig’ og ’medhjælperbolig’. De skal bare have lov af kommunalbestyrelsen. Det bliver ikke svært, for kommunerne kappes om at hive byggeri til sig.
*Alle landets 150.000 landbrugsejendomme kan frit indrette både en bolig og en butik i »overflødiggjorte landbrugsejendomme«.
*Alt byggeriet kan bagefter frastykkes og bortsælges, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at »særlige omstændigheder« taler herfor.
Miljøministeren har ikke kunnet oplyse Folketinget om, hvor meget nyt byggeri i det åbne land, lovforslaget vil føre til. Enhver kan have sit gæt. SF’s Jørn Jespersen frygter »flere hundrede tusinde nye byggerier i attraktive naturområder«.

DET TAL AFVISER Hans Chr. Schmidt i dagens avis. Stadig uden at give sit eget bud. Han taler Venstre-fagert om »at træffe beslutningerne så tæt på borgerne som muligt«. Schmidt smutter uden om, at problemet netop er, at kommunerne er for tæt på de lokale særinteresser i ejendomsspekulation.
Med ejerlejlighedsloven i 1966 fulgte en skandale, hvor milliarder af kroner kunne rages hjem i spekulationsgevinster. Noget tilsvarende kan nu frygtes i det åbne land. Plus naturødelæggelse og trafikkaos.
Jørn Jespersen bebuder, at han vil søge i Folketinget at indsamle de 60 underskrifter, der skal til for at få forslaget til folkeafstemning. Måtte det lykkes. For en afstemning vil vise, om befolkningen har fået et andet natursyn siden 1963. Selv om Venstre ikke har.

dr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu