Læsetid: 7 min.

'Det uperfekte menneske' - ét år

Tillykke til 'Det uperfekte menneske', som i disse dage kan sætte ét lys i lagkagen. Tillykke til alle uperfekte mennesker, der fylder år. Tillykke til alle uperfekte mennesker. Tillykke til alle!
5. oktober 2006

Kære uperfekte menneske!

Det er nu et år siden, at du med rank ryg placerede dig på landets boghylder. Man kunne frygte, at din skæbne ville være at stå og samle støv, til du blev gammel og grå, men sådan gik det ikke. Tværtimod blev du flået ned fra hylderne og fik sågar den ære at ligge i kongesengen også kaldet bestsellerlisten i en lang periode. Du var ikke en dem, der led under mang-lende opmærksomhed, du fik snarere for meget. Men det betyder ikke, at du har haft en nem barndom. Hvad angår din kære fader, Jørgen Leth, så stak han næsen lidt for langt frem og snablen lidt for langt ind, om man så må sige. Lad mig opfriske tiden efter din ankomst.

Den 29. september 2005. Du havde knapt lagt dig til rette på hylderne landet over, før mediestormen tog fat. Du afslørede nemlig intime detaljer om din faders forhold til en ung kvinde fra Haiti. Denne udpensling kan kortes ned til den berygtede sætning: "Jeg tager kokkens datter, når jeg vil". Disse få, men kraftfulde ord skulle vise sig at være fatale for din fader. Ikke nok med, at du vakte enorm forargelse og dermed affødte voldsomme reaktioner, som Jørgen Leth måtte sluge, han mistede også sit job som sportskommentator på TV 2, sin titel som honorær konsul i Haiti og sin ære.

Ramaskriget

Efterhånden kom modreak-tionen, og pludselig var Danmark delt i to fløje; de, som gik i flæsket på din far - den hvide herremand, magtmisbrugeren, provokatøren - og de, som støttede kunstneren og frem for alt mennesket Jørgen Leth. Aviserne bugnede af indlæg om sagen. Forfattere, feminister, politikere, kønsforskere med flere ytrede deres uforbeholdne meninger, og Jørgen Leth-sagen blev således efterårets mest omtalte. I perioden fra din fødsel og tre måneder frem kan man i avisdatabasen på Infomedia finde 930 artikler, hvor Jørgen Leth optræder. Søger man samtidig på ordet 'liderlig', forekommer der 49 artikler, og cocktailen 'Leth + gris' dukker op i 88 tilfælde. Tyg lige på den! Ramaskrig. Dramakrig. Alt dette bare på grund af lille uperfekte dig.

Din fader; kunstneren, filmmanden, forfatteren, sportskommentatoren, jazz-entusiasten, livsnyderen, forføreren, mennesket Jørgen Leth fik som ved et trylleslag slettet alle sine titler til fordel for én eneste, nemlig Syndebukken.

"Syndebukken er den uskyldige, omkring hvem det altomfattende had samler sig," skriver René Girard i sin bog Job - idol og syndebuk. Og selvom din fader ikke just kan siges at være uskyldsren, led han ligesom Job over at være udstødt og forfulgt: "Mine brødre holder sig på afstand af mig, for dem, der kender mig, er jeg en fremmed. Mine nærmeste og mine bekendte har forladt mig, de folk, jeg havde boende, har glemt mig". Således står der i Jobs bog, men det kunne lige så vel have været din faders ord. Jørgen Leth oplevede lige-ledes, at venner, bekendte og nære fagfæller vendte ham ryggen. Det ville være en umulighed at nævne alle de, som tog afstand, men her er et par enkelte eksempler:

Den 2. oktober 2005 skri-ver journalist på Ekstra Bla-det Maria Cuculiza et brev med overskriften 'Du er en gammel gris' direkte hen-vendt til Jørgen Leth, som hun har kendt i mange år:

"Du er gammel. Endog meget gammel. I forhold til et 17-årigt sort pigebarn er du en gammel, gusten dansk gris med slap hud og grå dinglepik."

I brevet sammenligner Cuculiza Jørgen Leth med en herremand og en ridefoged, ligesom hun mener, at han udnytter og krænker kvinder.

Den 6. oktober 2005 bringer Politiken - Jørgen Leths gamle arbejdsplads - en leder under overskriften 'Liderbasse':

"Sagen er imidlertid, at Jørgen Leth ikke kun er filmmand og cykelekspert, men også Danmarks honorære konsul på Haiti. Og er man på den måde blevet betroet at repræsentere det officielle Danmark, spiller klaveret altså noget anderledes, når det gælder moralsk adfærd. Så er det ikke i orden at have sex med kokkens datter på en måde, der næppe ville være lovlig i Danmark, og bagefter prale af det i en bog."

Ansvarshavende chefredaktør Tøger Seidenfaden står inde for lederen, trods det, at han ikke selv har skrevet den:

"Vi står selvfølgelig inde for den, men jeg vil da godt sige, at jeg synes, det var uheldigt, at den kunne læses, som om det var liderlighe-den, der var problemet", udtaler Seidenfaden efterfølgende i Poul Pilgaard John-sens bog Det fordømte menneske.

Mister alt

Sagen om Jørgen Leth kan ikke i sin konkrete handling sammenlignes med histori-en om Job. Men fælles for begge personer er, at de mister. Job mister alt, hvad han ejer og har; sit helbred, sine børn, sin rigdom, mens Jørgen Leth mister sin ære, sit job og titlen som honorær konsul på Haiti. Både Job og Leth går fra at være idoler til syndebukke.

"Endnu i går anså man ham for ufejlbarlig, og man behandlede ham som en hel-gen; i dag falder alle over ham. Det er ikke ham, der har forandret sig - det er menneskene omkring ham. Den Job, som alle afskyer, kan ikke være så forskellig fra den Job, som alle tilbad," skriver René Girard i Job - idol og syndebuk.

Og det er jo netop omver-denens måde at reagere på, der er interessant. Menne-skets tendens til at udstøde fremmedelementer og ven-de ryggen til synderen og det heterogene:

"Nu har han kørt mig træt! Du har udryddet alle, der hører mig til, og mig har du fanget. Mit forfald står frem som vidne mod mig og aflægger vidnesbyrd imod mig. Hans vrede river og slider i mig, han skærer tænder mod mig, mine fjender sender mig hvasse blikke. De spærrer gabet op mod mig, de slår mig spottende på kinden og rotter sig sammen mod mig."

Job siger ikke, at han ikke har syndet, men derimod at han intet har gjort for at for-tjene den ekstreme ulykke. Det samme gælder din fader Jørgen Leth, som i dig, Det uperfekte menneske, netop erkender sine synder uden at lægge fingre imellem. Han tegner et ærligt og upoleret, somme tider halvkedeligt, somme tider patetisk portræt af sig selv. Du handler absolut ikke kun om hans seksuelle eskapader, men også om hans interesse for jazz, tennis, cykelsport, rejser, venskaber og skabelsen af kunst. Desuden handler du om livets mørkere sider, Leths depressive sind og handlinger, han fortryder.

Selvopofrelse og ild

Overskridelse er et centralt tema i Det uperfekte menneske såvel som i den efterfølgende debat, og Leth er selv meget optaget af - og bevidst om - grænseoverskridelsen i både teoretisk og praktisk forstand. I Det uperfekte menneske skriver han:

"Min stædige eksperimenteren med form og indhold forekom mig at rumme en risiko for en overskridelse af en usynlig forbudt linie," og på side 322 fortsætter han i samme dur:

"Jeg tænkte, at jeg havde overskredet en grænse i dokumentarfilmens kunst. Jeg tænkte på selvopofrelse og ild."

Den 29. september 2005 siger Jørgen Leth i et interview til Ekstra Bladets Kenan See-berg: "Jeg er ikke bange for at sætte mig selv på spil, og jeg er meget bevidst om, at jeg vover noget i denne bog".

Din fader er altså udmærket klar over, at han overskrider en grænse, men debattens ekstremt fjendtlige tone kom alligevel bag på ham. Han udtaler i et interview i Weekendavisen den 14. ok-tober 2005, at han er "choke-ret og overrasket over ond-skabsbølgen, der vældede op", og at det primært er formiddagsbladene, der har forskrækket ham.

Trods den eksplosion, sagen afstedkom, fortryder Jørgen Leth intet:

"Jeg er ked af debattens hadskhed. Men jeg fortryder jo ikke et ord af bogen. Det gør jeg ikke. Det gør jeg ikke. Jeg synes, det er en god bog, og den har jeg ingen lyst til at trække et ord tilbage fra," udtaler Jørgen Leth i et interview i Weekendavisen den 14. oktober 2005.

Et ønsket barn

Kære Uperfekte menneske!

Din fader fortryder ikke, at han lavede dig. Du var ingen fejltagelse, ingen horeunge, men derimod et ønsket barn, som han holder meget af.

Du har fået meget opmærksomhed, men når sandheden skal frem, er den egentlig ikke så velfortjent endda. Du er ikke et stort stykke kunst. Du er ikke himmelråbende, bjergtagende eller noget nær fantastisk, du lever rent faktisk op til din titel, Det uperfekte menneske. Men din fader er stolt af dig, som enhver anden forældre er af sit barn. Men én ting er sikkert, du har været ophav til en meget vigtig debat, der afslører en stinkende råddenskab og dobbeltmoral i det land, der sætter ytringsfriheden tårnhøjt, det land, vi kalder Danmark. Du har vist, at offerrollen er et centralt træk i vores tid, at seksualitet immervæk er tabu, og at det hverken er Dronningen eller Folketinget, men derimod medierne, der sidder tungt på magten.

René Girard skriver om Job: "Han er én af dem, hvis karriere truer med at slutte helt galt, fordi den begyndte alt for godt". Vi må ikke håbe, at disse ord også gælder din fader, for så ville Danmark miste en masse kulturper-sonligheder forenet i én eneste mand.

Tillykke med fødselsda-gen og husk, at ingen er per-fekte.

Anna Beckmann er studerende ved Københavns Universitet

nKronikken i morgen: Laila Ingrid Rasmussen: Ungdomshuset bli'r,I kan rydde Røvhuset

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her