Læsetid: 3 min.

Uro i glasbutikken

3. december 1999

BILFRI var noget, de danske landeveje var om søndagen i 70'erne. Ministre fra mange lande havde nok også ønsket, at forsiden på Seattle-Post Intelligencer var Bill-fri, da de gnaskede sig gennem deres morgenkrydder i WTO-konferencecentret i
Seattle onsdag morgen.
I et forsideinterview malede mødevært og præsident Bill Clinton sig selv op i et hjørne. I interviewet kræver han, at grundliggende arbejdstagerrettigheder som retten til at danne fagforeninger eller strejke skrives ind i de internationale handelsregler, ligesom han kræver, at der skal kunne indføres sanktioner over for de nationer, som ikke anerkender disse rettigheder.
Clintons melding har utvivlsomt fået adrenalin-
produktionen til at gå i vejret hos de mere end 100 tilstedeværende ministre fra udviklingslandene, som er villige til at lægge WTO ned for at bremse indførelse af arbejdstagerrettigheder. Også i USA's egen forhandlingsdelegation er der nok nogle, der har fået sig en overraskelse. Ganske vist har synspunktet på sin vis været markedsført under de månedlange forhandlinger i Genève med de øvrige 133 medlemslande. Men slet ikke så firkantet. De amerikanske forhandlere satte ikke tingene på spidsen, som Bill Clinton nu gør.

REAKTIONEN fra u-landene kom prompte.
Thailands vice-premierminister Supachai Panitchpakdi - som samtidig er kommende chef for WTO - gav udtryk for, at Clintons kluntede diplomati kunne få u-landenes delegationer til at udvandre. Og han tilføjede meget diplomatisk: "Jeg mener ikke, Clintons forslag vil hjælpe os med at enes om en ny forhandlingsrunde." En anden højtstående forhandlingsleder fra et udviklingsland frygtede, at forslaget "ville få konferencen til at eksplodere."
Det meste af dagen havde amerikanske embedsmænd travlt med at feje op efter Clinton med forklarende bemærkninger som: "Det, som Clinton taler om her, er naturligvis kun det endegyldige mål, men ikke det kortsigtede." Osv.
Men skaden er sket. Clintons brud på forhandlingsetiketten risikerer at umuliggøre de drøftelser, som føres i Seattle om væsentlige spørgsmål som åbning af de rige landes markeder for landbrugsprodukter, serviceydelser eller elektronisk handel.

HVIS IKKE Clinton har lagt gift ud for hele konferencen, har han med stor sikkerhed spændt ben for det i forvejen usikre amerikanske forslag om at nedsætte en WTO-arbejdsgruppe, der skal kigge på arbejdstagerrettighederne. Forslaget er gennem måneder blevet finjusteret for at maksimere dets overlevelseschancer, som i forvejen var små.
I Seattle-Post Intelligencer lægger Clinton alle kort på bordet. Han forklarer, at man skal vedtage det amerikanske forslag om en arbejdsgruppe for så siden hen at indføre sanktioner over for de lande, der ikke overholder arbejdstagerrettighederne.
Dermed bekræfter Bill Clinton - oven i købet på skrift - alle u-landes frygt: At den harmløse arbejdsgruppe er et brækjern for langt mere vidtgående krav, som senere skal kunne bruges til at holde deres produkter ude fra i-landenes markeder. Få den præsident ud af glasbutikken, før det går helt galt.

DET deprimerende ved Clintons markering er, at den er indenrigspolitisk begrundet. De massive demonstrationer i Seattle er begyndt at gøre deres virkning. 30.000 af de 50.000 demonstranter i Seattles gader kommer fra den amerikanske fagbevægelse, som forventes at skulle sponsorere vice-præsident Al Gores valgkamp, når Demokraterne til næste år skal forsvare præsidentembedet. Den kendsgerning har givet gjort indtryk på Bill Clinton.
Havde Clintons udspil dog blot været udtænkt i et idealistisk øjeblik havde det måske været til at bære over med. Og fremragende havde det været, hvis det blev omsat til en realpolitisk indsats.
For problemet er enormt: Arbejdstagerrettigheder krænkes over hele verden, og krænkelserne bruges i særlige frihandelszoner i mange udviklingslande til at tiltrække udenlandsk kapital og gøre sig konkurrencedygtig på verdensmarkedet. I lande som Algeriet, Nigeria, Sudan, Brasilien, Colombia, Guatemala, Burma - listen er endeløs - forfølges eller lige frem myrdes fagforeningsfolk. jek

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu