Læsetid: 4 min.

USA ud af Balkan

24. oktober 2000

Det har været let og hylende morsomt at gøre grin af George W. Bush’ viden eller rettere mangel på samme om internationale forhold i dette års valgkamp. Grækere blev til ’Grecians’, timoresere til ’Timorians’, Nigeria gjorde guvernøren med et slag til et kontinent, og Milosevic har han indtil fornylig udtalt Milosevik. Kostunica holder Bush sig klogeligt fra.
I lyset af disse ret overfladiske og i grunden ubetydelige problemer fik den republikanske præsidentkandidat arrangeret at blive briefet ordentligt om udenrigspolitik inden de tre tv-debatter. Det hjalp, selv om de mere erfarne og sofistikerede seere måtte konkludere fra Bush’ svar, at han ikke så meget ræsonnerede som forsøgte at huske, hvad rådgiverne havde fodret ham med. Han er imidlertid en yderst disciplineret politiker, der forstår, hvor vigtigt det er at holde fast i to eller tre fundamentale idéer og gentage dem ad nauseam. Det husker vælgerne. Al Gore virker derimod udisciplineret og tilbøjelig til at væve og springe fra et emne til et andet. Under tv-debatterne var det en fejltagelse, at vicepræsidenten flere gange gik i detaljer for at demonstrere sin kompetence. I stedet burde han have hamret et par vigtige budskaber fast om USA’s rolle i verden.

Ikke desto mindre virker det skræmmende, at George W. Bush’ viden om internationale forhold er så overfladisk. Det måske mest opsigtvækkende eksempel kom i den anden tv-debat, hvor Bush ifølge hovedstadsbladet Washington Post var blevet grundigt forberedt af sin førende sikkerhedsrådgiver Condoleeza Rice om situationen på Balkan-halvøen. Alligevel lykkedes det ham at begå en kolossal brøler, i hvert fald set med europæiske øjne. Her er, hvad han sagde: »Jeg er af den opfattelse, at det bør være én af vores prioriteter at overbevise vores allierede om at udstationere tropper (på Balkan, red.)«. Som ethvert europæisk skolebarn ved, vrimler det med europæiske soldater i Bosnien, Kosovo og Makedonien. Mere præcist befinder der sig 65.000 NATO-styrker i regionen, hvoraf kun 11.200 er amerikanske.
Det faldt ikke Al Gore ind at gribe Bush i denne eklatante fejltagelse. Vicepræsidenten turde vel ikke, fordi pressen havde kritiseret ham for at optræde som duksedreng under første tv-debat. Dagen efter blev svipseren nævnt i flere store aviser, men ellers fandt udtalelsen hurtigt vej til glemmeboksen. Nu er det imidlertid værd at vende tilbage til affæren i lyset af, at Condoleeza Rice i et interview med New York Times i lørdags bebudede, at USA under en ny Bush-regering agter at trække sine soldater ud af Balkan. Fremover vil amerikanerne nøjes med at yde logistisk støtte til NATO’s styrker i Bosnien og Kosovo. Årsagen er – som Bush flere gange gentog under debatterne – at USA ikke bør deltage i fredsbevarende operationer, der har som hovedsigte at genopbygge et samfund ødelagt af krig. »Vores tropper skal ikke bruges til at bygge nye nationer. De skal anvendes til at udkæmpe og vinde en krig,« fastslog den republikanske kandidat.

Bush er naturligvis berettiget til denne opfattelse af USA’s begrænsede rolle i Europa og andre verdensdele. Den deles utvivlsomt af mange amerikanske vælgere, der finder det uacceptabelt, at USA skal påtage sig »at være alt for alle«, som Texas-guvernøren altid fremhæver. Især kan man blandt almindelige amerikanere ofte høre synspunktet, at europæerne ikke betaler for at holde orden i eget hus. Det er med andre ord højst sandsynligt, at Bush – trods briefingen fra sine rådgivere – i længere tid har lidt af samme vrangforestilling som andre amerikanere: At USA er ene om at bevare freden på Balkan. Hvis det er korrekt, må man give ledende amerikanske kommentatorer ret i, at guvernøren vil blive én af de mindst forberedte personer i amerikansk historie til at overtage præsidentembedet, dersom han vinder den 7. november.
Bush er klar over denne svaghed i hans curriculum vitae. Han gør derfor meget ud af at påpege, at »en regering består af mere end en præsident«. På et spørgsmål under et valgmøde i New Hampshire i fredags nævnte han f.eks. tidligere general og sikkerhedsrådgiver Colin Powell, hans vicepræsidentkandidat Richard Cheney (tidligere forsvarsminister) og Condoleeza Rice som rådgivere, der vil kunne bistå ham med amerikansk udenrigspolitik. Det er måske betryggende at vide for amerikanere, der har i sinde at stemme på Texas-guvernøren. Efter Rices interview med New York Times, der efterfølgende blev blåstemplet af Bush’ talsmand, har europæere imidlertid god grund til at frygte det værste. Gore ramte plet, da han i en kommentar dagen efter forudsagde, at en ensidig amerikansk tilbagetrækning fra Balkan »vil føre til NATO’s sammenbrud og i sidste ende true freden i Europa.« Udenrigsminister Madeleine Albright advarede, at Condoleeza Rices idé næppe kunne være blevet luftet på et værre tidspunkt. Der skal snart afholdes valg i Bosnien, Kosovo og Serbien. »Er det det rette tidspunkt at udtrykke tvivl, hvorvidt vi bliver på Balkan,« spurgte hun.
At George W. Bush let snubler i udtale og syntaks og demonstrerer uvidenhed er én ting. Værre bliver det, hvis hans sikkerhedspolitiske toprådgiver også skal tage timer i diplomati.

burch

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu