Læsetid: 4 min.

USA bekymret over Kinas oprustning

Debatten om Kina starter påny. Forsvarsminister Rumsfeld hævder, at Beijing underdriver sine forsvarsudgifter
7. juni 2005

BOSTON - Kina er igen blevet det store samtaleemne i George W. Bushs Washington. Sådan var det også for fire år siden, da præsidenten forsøgte at formulere en ny udenrigspolitik og to måneder inde i sin første embedsperiode lagde forholdet til Kina på is efter nedskydningen af et amerikansk spionfly over kinesisk farvand.

Så slog al-Qaeda netværket til og siden har Bush-regeringen valgt at dele verden op i dem, der støtter USA's bekæmpelse mod terrorisme og dem, der står neutralt eller vælger fra. Kina har ligesom Rusland haft sine egne nationale motiver til at bakke op om præsident Bushs antiterrorpolitik. Men tiden går. I 2002 blev Kina optaget i Verdenshandelsorganisationen (WTO). I dag er vækstraten i landets eksport til det amerikanske marked steget.

Kinas økonomi vokser med op til 10 pct.om året og lige under overfladen ulmer de protektionistiske følelser i USA's kongres.

Amerikanske medier har bemærket Kinas trussel mod USA's økonomiske dominans.

I sidste måned udkom Newsweek Magazine med et særnummer om "Kinas århundrede". Inde i magasinet blev følgende pertinente spørgsmål stillet: "Tilhører fremtiden Kina?"

I sin juni-udgave tager det intellektuelle månedsmagasin The Atlantic Monthly et skridt videre og lader to skribenter taget stilling til spørgsmålet "Hvordan ville vi føre krig mod Kina".

Gentagelse af kold krig

Essayisten Robert Kaplan, der står Pentagon nær, forudsiger i sit bidrag en ny kold krig mellem USA og Kina. "Kina er den største konventionelle militære trussel mod USA's liberale imperium," skriver han.

"Den kinesiske flåde forbereder sig på at sejle ud i Stillehavet, og når det sker, vil den meget hurtigt møde USA's flåde og flyvevåben, som vil være yderst uvillig til at rokke sig fra Asiens fastlandssokkel. Det er ikke svært at forestille sig resultatet: En gentagelse af den årtier lange Kolde Krig."

Noget tyder på, at forsvarsminister Donald Rumsfeld er lige så alarmeret over Kinas oprustning som Robert Kaplan. Pentagons årlige rapport til Kongressen om Kinas forsvar er blevet forsinket med to måneder, angiveligt fordi der hersker uenighed mellem på den ene side Forsvarsminsteriet og på den anden side Udenrigsministeriet og Det Nationale Sikkerhedsråd om hvordan den militære trussel skal evalueres.

Advarsel til Kina

I lørdags gav Rumsfeld en forsmag på, hvad der vil stå i rapporten til Kongresen, og hans formulering kunne næppe andet end tolkes som en advarsel til magthaverne i Beijing om at tænke sig godt om, hvis de agter at fortsætte Kinas 'modernisering' af de væbnede styrker.

"I rapporten vil der stå, at Kinas forsvarsudgifter langt overstiger de officielle tal. Det anslås, at Kina har det tredjestørste forsvarsbudget i verden og naturligvis det største i Asien," afslørede den amerikanske forsvarsminister på en konference i Singapore.

Rumsfeld nævnte dog ikke, at Kinas forsvarsudgifter kun er en tiendedel af USA's, som i øvrigt er steget støt hvert år under præsident Bush.

Han udtrykte især frygt for Kinas opbygning af sin raketstyrke. Uden at nævne flåden og det øget antal amfibiefartøjer pegede Rumsfeld på Kinas "øgede kapacitet til at anvende våbenmagt (udenfor sin landmasse, red.) og udvikling af avancerede militærteknologiske systemer."

"Hvorfor disse voksende investeringer," spurgte Rumsfeld. "Hvorfor disse høje og ekspanderende våbenindkøb? Hvorfor disse kompakte opstillinger af våbensystemer?"

Forsvarsministerens tale var blevet godkendt af udenrigsminister Condoleezza Rice og sikkerhedsrådgiver Stephen Hadley forinden.

Pentagon-rapporten om Kinas forsvar er vigtig, fordi indholdet vil få konsekvenser for forsvarsministeriets kommende ajourføring af militærbudgettet - Quadrennial Defense Review - der udarbejdes hvert fjerde år. Det er altså muligt, at USA vil reagere med sin egen oprustning vis á vis Kina.

Eksperter uenige

Forsvarseksperter i og udenfor USA's forbundsregering er imidlertid uenige, om Kina virkelig er ved at tage et kvalitativt spring fremad, som vil true USA's militære overlegenhed i Asien.

Under en konference arrangeret af Fairbanks Center for East Asian Studies på Harvard University i sidste måned fremlagde flere regeringseksperter en nuanceret vurdering af Kinas mulige motiver for sin militære oprustning.

"Vi ved endnu ikke, hvilken retning det militære forhold mellem USA og Kina vil tage. I begge lande debatteres intenst, om vi skal være strategiske konkurrenter eller strategiske partnere. Men vi står utvivlsomt ved en korsvej," sagde Cathy Johnston, leder af Kina-kontoret i Defense Intelligence Agency (DIA).

Johnston afviste kategorisk, at Bush-regeringen anser Kina for at være en militær hovedmodstander. Hun sagde også, at Kinas voksende våbeneksport primært er drevet af kommercielle motiver og især behovet for at importere energi.

Alligevel måtte DIA's Kina-analytiker konstatere, at Kinas modernisering af sit militær er begrundet i andet og mere end blot kapacitet til at invadere Taiwan. Den er også rettet mod USA.

"Kinesernes forsvarsstrategi fokuserer på at tage initiativet. De vil for alt i verden ikke overraskes," sagde Johnston.

Tidligere amerikansk forsvarsattaché i Beijing, oberstløjtnant Dennis J. Blasko, sagde: "Kinas militære planlæggere tænker primært på at forsvare hjemlandet mod et angreb fra en teknologisk overlegen modstander."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu