Læsetid: 4 min.

USA skal betale godt for raketbase i Polen

For polakkerne er nært venskab ikke længere et bæredygtigt argument
29. marts 2007

Polakkerne er, især set med egne øjne, fra naturens hånd blevet udrustet med et fabelagtigt handelstalent. Denne selvopfattelse er drivkraften bag overvejelserne, som foregår i Warszawa, nu hvor USA formelt har bedt Polen acceptere en amerikansk base, der skal indgå i et forsvar mod langtrækkende raketter.

Den polske elite ønsker noget for noget. Samme ønske havde grønlænderne, da brug af Thule-basen blev forhandlet. Ledende folk i Nuuk troede, sagde en forhandler bagefter, at de sad ved regnbuens ende. Men krukken med guld kom ikke, fordi USA af bl.a. principielle grunde afviser betaling for baser, som indgår i et fælles forsvar.

Polakkerne kan levere amerikanerne en større udfordring. Der er nemlig sket, hvad forskere kalder et 'paradigmeskifte' i polsk sikkerhedspolitik.

I 90'erne var man på vej ind i den post-moderne opfattelse af staten, hvor fokus er på fælles interesser internationalt, og målsætningen er integration i en større helhed end den, som nationalstaten sætter grænser for. Men i de seneste år har polske ledere dyrket den moderne stats dyder, hvor fokus er på nationale interesser - ofte på bekostning af andre staters interesser.

Som den polske historiker Anna Wolf-Poweska har påpeget i en detaljeret analyse, er medlemmerne af regeringskoalitionen, der kom til magten i efteråret 2005, enige på ét punkt:

Tidligere regeringer har optrådt i strid med Polens nationale interesser. Det er en holdningsændring, som især EU har oplevet, men den har desuden sat sig spor i NATO-samarbejdet. Den kan også ses i synet på USA, hvor især Irak-krigen har været en stor skuffelse, fordi man ikke fik de ventede gevinster. Radek Sikorski, som indtil februar var forsvarsminister, har opsummeret alt med få ord: "Vi har besluttet, at USA, trods alt, er et fremmed land."

Det er således en stor misforståelse, hvis man tror, at den polske regerings erklærede velvilje i forbindelse med det amerikanske projekt skyldes, at polakkerne elsker USA. Regeringen i Warszawa skal levere meget konkrete modydelser fra USA, hvis opinionen, som helt overvejende er imod, alligevel skal acceptere basen. Det er kravet fra både regeringens tilhængere og oppositionen. Tidligere forsvarsminister Bronislaw Komorowski fra centerpartiet PO har udtrykt det med:

"Oppositionens rolle er, at den skal tvinge regeringen til hård forhandling og give næring til USA's erkendelse af, at Polen ikke gratis vil gå med til noget."

Venter krukke med guld

Det er i den polske debat åbenbart, at man nu selv ser sig placeret, hvor regnbuen ender. Regeringen har ikke sagt, hvad den vil kræve, men der lækker potentielle ønsker ud fra dens gemakker og folk, som nyligt var med i beslutningsprocessen, har givet næring til forventningerne.

General Stanislaw Koziej, tidligere viceforsvarsminister, var med i det indledende forarbejde, da USA henvendte sig.

I et interview har han fremhævet, at hvis forhandlingerne med USA bliver gennemført dygtigt, så har man en "stor mulighed for modernisering af de væbnede styrker". Set ud fra USA's interesser er placering af raketbasen i Polen noget nær ideel, og det vil være langt billigere, end hvis man skulle oprette en række lignende baser på den amerikanske østkyst. Og, tilføjer han, som tilfældet er i forretningslivet, så bør begge parter opnå noget.

Polens luftforsvar skal, siger han, moderniseres. Det vil blive dyrt, så USA må lægge noget i kassen. Han ser også frem til amerikansk medfinansiering af bl.a. forbedrede kommandocentraler, overvågningssystemer, efterretningstjenester og et styrket anti-terror beredskab.

General Koziej tror også, at Polen bliver en "naturlig partner" for USA, når våbenindustrien i de kommende år udvikler missilskjoldets mange elementer. Det er, siger han igen, "en enorm mulighed for os", som man bør garantere under forhandlingerne.

Bilateral alliance ønskes

Han står langt fra alene med denne ønskeseddel. Radek Sikorski, som er en meget indflydelsesrig herre, stræber efter intet mindre end en "bilateral alliance" med USA, idet han påpeger, at Polen kan blive udsat for pres fra Rusland, og at man desuden har regionale interesser - nemlig påvirkning af udviklingen i både Ukraine og Hviderusland.

Mellem de andre interesser, som luftes, er en amerikansk finansieret rørledning, som via Georgien, Tyrkiet og Centraleuropa kan give adgang til energiressourcer, der ikke kan kontrolleres af Rusland.

Polske opinionsledere skjuler bestemt ikke, at raketbasen kan udsætte nationen for alskens trusler. Der peges på, at Rusland nok vil opstille kortrækkende raketter i Kaliningrad, at basen kan udsættes for fly-angreb, og at man vil blive et mere tiltrækkende mål for terrorister.

Truslerne er ikke hentet ind fra fantasiens overdrev, men andre værter for USA's baser har normalt nedtonet farerne. For polakkerne er de argumenter, så man kan få kompensation, altså indgå en god handel.

Imod denne kampagne fremfører kritikere, at Polens interesser ligger i NATO-samarbejdet, et godt forhold til Tyskland og samhandel med Rusland. Men de har næppe en chance, hvis USA vil give noget for noget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her