Læsetid: 6 min.

USA og Iran brugte Libanon som forsøgs-område for nye våben

Jordprøver fra bombekrater tyder på israelsk brug af granater med beriget uran
30. oktober 2006

Brugte Israel et nyt og hemmeligt, uranbaseret våben i det sydlige Libanon i sommer under det 34 dage lange angreb, der kostede mere end 1.300 libanesere livet, flertallet heraf civile? Det vides, at israelerne brugte amerikanske bunker-buster bomber mod Hizbollahs hovedkvarterer i Beirut. Det vides, at de overdængede det sydlige Libanon med klyngebomber i de sidste 72 timer af krigen og herved efterlod titusinder af små bomber, der stadig dræber civile libanesere hver uge. Og det vides nu - efter at brugen af en sådan ammunition først blev kategorisk afvist - at den israelske hær også brugte fosforbomber, våben hvis anvendelse skulle være begrænset af Geneve-konventionens tredje protokol, som hverken Israel eller USA har undertegnet.

Men videnskabelige vidnesbyrd indsamlet fra mindst to bombekratere i Khiam og At-Tiri, der var skueplads for hårde kampe mellem Hizbollah-guerillaer og israelske tropper i juli og august, peger på, at uranbaseret ammunition nu også skal tælles med i Israels våbenarsenal - og at det blev brugt mod mål i Libanon.

Ifølge dr. Chris Busby, Storbritanniens ledende videnskabsmand i Den Europæiske Komité vedrørende Strålingsrisici, viser to prøver af jord, som blev hvirvlet op af tunge eller målstyrede israelske bomber, "forhøjet radioaktivitet". Begge er blevet sendt videre til nærmere undersøgelser med massespektrometri på Harwell laboratoriet i Oxfordshire, som bruges af Forsvarsministeriet, og herfra er koncentrationenen af uran-isotoper i prøverne blevet bekræftet.

Værre end forarmet uran

Dr. Busbys indledende rapport anfører, at der er to mulige årsager til forureningen.

"Den første er, at våbnet var en eller anden ny, lille eksperimentel kernespaltnings-mekanisme eller et andet eksperimentelt våben (f.eks. termobarisk våben) baseret på de høje temperaturer fra flammen ved en uran-forbrænding (...) Den anden er, at våbnet var et konventionelt, uranbaseret bunker-buster våben forsynet med beriget uran fremfor forarmet uran."

Et fotografi af den første bombes eksplosion viser store skyer af sort røg, der kan være resultatet af forbrænding af uran.

Beriget uran fremstilles af naturlig uranmalm og bruges til brændsel i atomreaktorer. Et affaldsprodukt ved berigningsprocessen er forarmet uran, et ekstremt hårdt metal der anvendes i anti-tank missiler til at trænge igennem pansret armering.

Forarmet uran er mindre radioaktivt end naturlig uran, som igen er mindre radio-aktivt end beriget uran.

Fosforbomber

Israel har et dårligt renommé med hensyn til at fortælle sandheden om sin anvendelse af våben i Libanon. I 1982 benægtede man brugen af fosfor-ammunition mod civile områder, indtil journalister fandt døende og døde civile, hvis sår brød i brand, når de kom i forbindelse med luft. Jeg så personligt to døde spædbørn, som pludselig brød i brand, da de blev flyttet fra lighusets skuffe i Vest-beirut under Israels belejring af byen.

Israel benægtede officielt, at man i sommer på ny brugte fosfor i Libanon - undtagen til at 'markere' mål - selv efter at civile var blevet fotograferet i libanesiske hospitaler med brandsår, der stemte overens med brug af fosfor-ammunition.

Men forrige søndag indrømmede Israel pludselig, at man ikke havde fortalt sandheden. Den israelske minister med ansvar for kommunikationen mellem regering og parlament, Jacob Edery, bekræftede, at fosfor-granater var blevet brugt i direkte angreb på Hizbollah, idet han tilføjede, at "ifølge international lov er brugen af fosfor-ammunition tilladt, og hæren (i Israel) holder sig til de internationale lovregler."

Da The Independent spurgte, om den israelske hær havde brugt uranbaseret ammunition i Libanon i sommer, sagde Mark Regev, talsmand for det israelske udenrigsministerium, at "Israel bruger ingen våben, som ikke er godkendt i international lov eller internationale konventioner."

Dette rejser imidlertid flere spørgsmål, end det besvarer. Megen international lov dækker ikke moderne uranbaserede våben, fordi de ikke var opfundet, da humanitære regelsæt som Geneve-konventionerne blev formuleret, og fordi vestlige regeringer stadig nægter at tro på, at deres anvendelse kan forårsage langsigtede helbredsskader for tusinder af civile, der lever i områder nær eksplosionerne.

I Irak brugte amerikanske og britiske styrker i 1991 hundreder af ton granater med forarmet uran (DU), hvis hærdede, gennemtrængende sprænghoveder var fremstillet af affaldsprodukter fra atomindustrien, og fem år senere viste der sig en bølge af kræfttilfælde i hele det sydlige Irak. Oprindelig advarede amerikanske militærvurderinger mod alvorlige konsekvenser for den offentlige sundhed, hvis sådanne våben blev brugt mod pansrede køretøjer. Men den amerikanske og britiske regering gjorde sig siden de yderste anstrengelser for at bagatellisere disse udsagn. Alligevel fortsatte kræfttilfældene med at brede sig, samtidig med at rapporter fra Bosnien - hvor NATO-fly også brugte forarmet uran - beskrev, hvordan civile blev ramt af nye former for kræft. DU-granater blev påny anvendt under den amerikansk-britiske invasion af Irak i 2003, men det er endnu for tidligt at registrere sundhedsmæssige virkninger.

Oprensning

"Når et gennemtrængningsvåben med uran rammer et hårdt mål, forbliver partiklerne fra eksplosionen meget længe i omgivelserne," sagde dr. Busby fredag.

"De spredes over store afstande. De kan inhaleres i lungerne. Militæret synes virkelig at tro på, at dette materiale ikke er så farligt, som det vitterlig er."

Men hvorfor skulle Israel bruge et sådant våben, når dets mål - som i tilfældet med f.eks. Khiam - lå blot tre kilometer fra den israelske grænse? Støvet fra forbrændingen af DU-ammunition kan med vinden føres hen over landegrænser, på samme måde som klorgas brugt af begge parter under Første Verdenskrig ofte blæste tilbage til gerningsmændene.

Chris Bellamy, professor i militærvidenskab og -strategi ved Cranfield University, har gennemgået Busby-rapporten og siger:

"I værste fald er det et eller andet eksperimentelt våben med en komponent af beriget uran, hvis formål vi endnu ikke kender. I bedste fald - hvis man kan sige sådan - demonstrerer det en bemærkelsesværdig nonchalant holdning til brugen af atomare affaldsprodukter."

Jordprøven fra Khiam - stedet for det notoriske torturfængsel, da Israel holdt det sydlige Libanon besat fra 1978-2000, og en vigtig frontbastion for Hizbollah under krigen denne sommer - bestod af et stykke sammenpresset rød jord fra en eksplosion med et isotopforhold på 108, hvilket er et tegn på tilstedeværelsen af beriget uran.

"Sundhedseffekterne på den lokale civilbefolkning som følge af brugen af store uran-gennemtrængningsvåben og den store mængde inhalerbare partikler af uran-oxid i atmosfæren vil sandsynligvis være mærkbare," hedder det i Busby-rapporten.

"Vi anbefaler, at området undersøges for yderligere spor efter disse våben med henblik på at foretage en oprensning."

Krigen i Libanon denne sommer begyndte, efter at Hizbollah-guerillaer krydsede den libanesisk-israelske grænse, fangede to israelske soldater og dræbte tre andre, hvilket fik Israel til at iværksætte et massivt bombardement af libanesiske landsbyer, byer, broer og civile infrastrukturer. Menneskeretsgrupper har sagt, at Israel begik krigsforbrydelser, da man angreb civile, men at Hizbollah også var skyldig i sådanne forbrydelser, eftersom man ind i Israel affyrede missiler fyldt med kuglelejer, hvad der gjorde disse raketter til primitive éngangs-klyngebomber.

Mange libanesere er imidlertid for længst nået til den konklusion, at den seneste Libanonkrig var scenen for afprøvning af våben for USA og Iran, som forsynede henholdsvis Israel og Hizbollah med ammunition. Ligesom Israel brugte hidtil uprøvede amerikanske missiler i deres angreb, var iranerne i stand til at prøveaffyre en raket, som ramte et israelsk flådefartøj ud for Libanons kyst, dræbte fire israelske soldater og næsten fik fartøjet til at synke efter 15 timers brand ombord.

Hvad våbenproducenterne får ud af de seneste videnskabelige resultater om potentiel brug af uranvåben i det sydlige Libanon, vides endnu ikke. Tilsvarende er virkningerne på civile ukendt.

© The Independent og Information

Oversat af Jørgen Steen Nielsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her