Læsetid: 4 min.

USA kalder Operation Medusa en succes

Amerikanske regerings-kilder udtrykker optimisme efter et par måneders heftige kampe med en stor Taleban-styrke. Nu skal genopbygningen starte. Men narkokartellerne er stadig en hurdle
22. september 2006

NEW YORK - Amerikanske regeringskilder tegnede i går et optimistisk billede af NATO's nyligt afsluttede Medusa-operation i det sydøstlige Afghanistan.

"NATO løftede denne opgave ekstremt vel. Vi fik renset godt ud i Talebans rækker. Nu vil vi fortsætte de militære operationer i Helmand-provinsen samt i og omkring Herat," sagde en højtstående repræsentant for Bush-regeringen under en briefing i New York før et ekstraordinært topmøde i går mellem NATO's 26 udenrigsministre.

Taleban havde troet, at de ustraffet kunne iværksætte en offensiv mod NATO. Men vi slog igen og kæmpede bravt. Resultatet er, at Taleban blev besejret. Deres talsmand erkendte i sidste uge, at de har indledt en taktisk retræte og er rykket ind i det vestlige Afghanistan for at omgruppere."

NATO sendte 6.000 soldater til det sydøstlige Afghanistan i foråret, dels for at afløse en hårdt trængt amerikansk styrke og dels for at oprette kontrol med et territorium, der er blevet beskrevet som lovløst og domineret af narkokarteller og Taleban. De to grupper skulle endda samarbejde.

Relativt store tab

Men den militære operation er blevet udsat for skarp kritik i de NATO-lande, som leverede tropperne - nemlig Canada, Danmark, Holland og Storbritannien. Oprindeligt var det generelle indtryk, at styrkerne skulle være med til at stabilisere områder i det sydlige Afghanistan, således at civile genopbygnings-enheder kunne rykke ind og bygge veje, skoler og hospitaler.

I stedet løb de 6.000 NATO-soldater hovedet mod en talrig Taleban-styrke og måtte tage hårdhændede metoder i brug for at forsvare sig og vinde initiativet. Det afstedkom relativt store tab af soldater og civile afghanere samt omfattende krigsskader og mindst 20.000 interne flygtninge.

Men i går sagde de amerikanske regeringskilder, at det var deres opfattelse, at NATO's mandat var blevet udvidet fra at omfattte stabilisering til at iværksætte en modoffensiv, hvis man bliver angrebet.

"Vi vidste, at Taleban ville prøve at statuere et eksempel og teste NATO's nye styrker. Det var uacceptabelt for os. Vi skulle sende et signal til den lokale befolkning, at vi er den stærkeste magtfaktor i det sydlige Afghanistan," hed det på briefingen.

Det blev samtidig understreget, at genopbygningen allerede er påbegyndt i krigsområdet.

Går ikke hurtigt nok

Men NATO's general-sekretær Jaap de Hoop Scheffer udtrykte betænkelighed ved, at det ikke går hurtigt nok med at få bistanden og genopbygningsenhederne frem til de fjerne områder.

"Vi i NATO kan kun skabe et sikkerhedsklima. Det er forudsætningen for gen-opbygning og udvikling. Nu er det på tide, at vi fokuserer på den anden side af sagen, nemlig de civile opgaver," sagde han kort efter ministermødet.

Scheffer tilføjede:

"Vi bliver nødt til at se de militære og civile udfordringer som en helhed. Der findes ingen militær løsning alene. Uden etablering af sikkerhedszoner kan vi ikke udvikle Afghanistan økonomisk. På den anden side kan vi ikke skabe varig fred og sikkerhed uden økonomisk udvikling. Det hele hænger sammen."

NATO's generalsekretær var desuden stærkt bekymret over de kriminelle narkokarteller i Helmand-provinsen og den lokale korruption, de afstedkommer i kraft af deres formuer.

"Det er ikke NATO's primære ansvar. Efter min mening bør narkoproblemet vies langt større opmærksomhed," sagde Scheffer.

Generalsekretærens kritik af Karzai-regeringen og af de 37 lande, som under FN's auspicier er engageret i at opbygge et demokratisk samfund med velfungerende institutioner, bliver delt af NATO's øverstkommanderende, general James Jones. På en briefing i Pentagon onsdag sagde han:

"Vi gør desværre ikke fremskridt på dette område. Tværtimod. Vi taber konstant terræn til narkokartellerne. Det er efter min mening et organisatorisk problem."

Den amerikanske general fortsatte:

"Jo længere vi venter med at bekæmpe narkokartellerne på en effektiv måde med politistyrker og et moderne retssystem, desto mere sandsynligt er det, at opgaven bliver på NATO's hænder. Og det er ikke vejen frem."

Kritik af FN og NGO'er

James Jones langede især ud efter de 37 lande, som under en FN-paraply bistår den afghanske regering, og myriaden af uafhængige NGO-grupper i landet.

"Hvert land og hver organisation har deres eget interesseområde og deres egen måde at gøre tingene på. Vi har ikke nogen til at prioritere og lave en strategisk plan. Det kan ikke nytte noget at prøve at gøre altsammen på en gang. Det betyder, at vi ikke får gjort noget ordentligt," mente NATO-generalen.

Det var general Jones, der for to uger siden efterlyste en forstærkning af NATO's styrker med en operativ reserve på op til 2.500 soldater udover de 20.000, som allerede er udstationeret i Afghanistan. Siden har Rumænien forpligtet sig til at indsætte en bataljon, der vil ankomme i oktober. Polen har tilbudt en kamp-bataljon og jægersoldater i januar, og Canada og Stor-britannien planlægger at øge deres militære tilstedeværelse i Afghanistan.

Men onsdag sagde NATO's øverstkommanderende, at selv om han på sigt har brug for en operativ reserve på 2.500 soldater, er det ikke presserende. Siden hans appel for to uger siden har Taleban nemlig trukket sig tilbage fra Helmand-provinsen, og NATO forventer ikke en ny Taleban-offensiv på kort sigt.

"De er ikke blevet besejret fuldstændigt. Men de tabte et betydeligt antal kæmpere, fordi de valgte at konfrontere os med konventionel krigsførelse. Det overraskede os virkeligt," fortalte general Jones.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her