BOSTON - Fem år efter sin indtræden i Verdenshandelsorganisationen (WTO) vil Kina på mandag have afsluttet sin tilpasning til WTO's regler efter at have vedtaget 1.000 love, liberaliseret flere erhvervssektorer og skærpet bekæmpelsen af piratkopiering af film, musik og elektroniske apparater.
Gevinsten af WTO-medlemskabet har været kolossal. I de forløbne fem år er Kinas økonomi fordoblet. I 2005 var bruttonationalproduktet nået op på 2.000 mia. dollar, hvilket gør landet til verdens fjerde største økonomi. De årlige udenlandske investeringer er i perioden fordoblet til 70 mia. dollar.
Den årlige eksport er flerdoblet til 800 mia. dollar pr. år; Kina er i dag den tredje største eksportør i verden. Importen af industrikomponenter, højteknologisk udstyr og landbrugsvarer er samtidig vokset betydeligt.
Men nu står Kina ved en korsvej. Det åbne spørgsmål er, hvorvidt Kina vil fortsætte med at liberalisere sit erhvervsliv, nu da tilpasningsperioden på fem år er ovre og det udefrakommende pres til at fuldbyrde de økonomiske reformer ophører. Vil f.eks. den hastigt voksende servicesektor og finans- og kapitalmarkeder blive åbnet op for international konkurrence?
Økonomisk nationalisme
Et andet spørgsmål er, om Riget-i-Midten stedse vil lade de udenlandske investeringer vokse. Udenlandsk-ejede fabrikker står i dag for 52 pct. af Kinas eksport og en væsentlig del af de komponenter, som samles i disse fabrikker, er faktisk importeret udefra. Kina kunne altså hæve sin eksportindtjening ved selv at starte produktion af komponenter med et højt teknologisk indhold.
Vestlige iagttagere har bemærket, at en økonomisk nationalisme er begyndt at præge den kinesiske debat. Og det er ingen hemmelighed, at Kinas befolkningstal på 1,3 mia. udgør et så kæmpe marked, at landets økonomi sagtens i en periode vil kunne vende indad og samtidig bevare den høje årlige vækstrate på 8-10 pct.
Alle disse spørgsmål optager stærkt Kinas handels- og samarbejdspartnere USA, EU og medlemslandene i ASEAN.
Det er også grunden til, at en amerikansk regeringsdelegation i dag i Beijing vil indlede et halvanden dag langt møde - om 'en strategisk økonomisk dialog' - med sine kinesiske modparter.
Møde på højt niveau
Fra amerikansk side rangerer mødedeltagerne på et usædvanligt højt niveau. Den vigtigste er den nye finans- og økonomiminister Hank Paulson, der har et indgående kendskab til den kinesiske ledelse. I sin tidligere stilling som koncernchef for investeringsbanken Goldman Sachs i New York besøgte han Kina 10-12 gange om året, hvor han jævnligt mødte præsident Hu Jintao og premierminister Wen Jiabao.
Paulson har overraskende overbevist den nye amerikanske centralbankformand Ben Bernanke om at flyve med til Beijing. Formålet er oplagt at sende et signal til Kinas økonomiske zarer om, at ikke blot amerikanske politikere og industri men også USA's nationalbank er bekymret over den lavt evaluerede kinesiske valutamønt renminbi (eller yunnan). De ser gerne en reevaluering, hvilket ville forbedre den for Kina gunstige handelsbalance ved at gøre USA's import af kinesiske varer dyrere og eksporten af amerikanske varer til Kina billigere.
Troværdighed på spil
Ben Bernankes deltagelse har imidlertid vakt kritik i finanskredse. Wall Street Journal skrev tirsdag i en leder, at centralbankformænd historisk set har afholdt sig fra at løbe ærinder for politiske beslutningsdeltagere.
"Bernanke risikerer at miste troværdighed (som øverste monetære myndighed i USA, red.) ved at slutte sig til Hank Paulson. En centralbankformand bør være politisk uafhængig og især undlade at gøre sig til talsmand for en svagere dollar," skriver det amerikanske erhvervsblad.
Seks andre ministre er med. Blandt dem finder man præsidentens chefforhandler af handelsaftaler Susan Schwab, handels-, energi-, social-, arbejds- og miljøministeren.
Kort inden delegationens afrejse onsdag offentliggjorde handelsrepræsentant Schwabs departement sin femte og sidste årlige rapport om Kinas tilpasning til WTO-regiet. Rapporten maler et 'blandet billede' af Kinas gennemførsel af de økonomiske reformer knyttet til landets indtrædelse i WTO i 2001 og kan derfor let forgifte atmosfæren i mødelokalet i Beijing.
WTO bekymret
Indledningsvis roser Schwabs rapport - som Kongressen har pålagt USA's regering at udfærdige - Kina for at "have taget betydelige og meget imponerende skridt til et reformere sin økonomi siden optagelsen i WTO". Men straks i det næste afsnit vælter indvendingerne frem.
"Kinas problematiske industripolitik hviler stadig på handelsforvridende indgreb så som krav om lokal produktion af komponenter, restriktioner af import og eksport, diskriminerende foranstaltninger (mod udenlandske produkter, red.) samt videreførelse af forbudte subsidier - hvilket alt sammen rejser bekymring inden for WTO," hedder det i rapporten.
Kritik af Kinas tempo
Det amerikanske handelskontor skynder sig at tilføje, at denne situation faktisk var forudset under Kinas 15 år lange WTO-forhandlinger med USA og EU, fordi ingen forventer, at landets overgang fra en kommunistisk centralstyret planlægningsøkonomi til en kapitalistisk markedsøkonomi kan gennemføres på 20-30 år.
Ikke desto mindre kritiserer den amerikanske regeringsrapport, hvad den kalder et nedsat tempo i Kinas reformbestræbelser i 2006 og truer implicit med at gribe til handling inden for WTO's klageproces, dersom Kina ikke opper sig. En amerikansk regeringsembedsmand siger dog til The New York Times, at en tvist mod Kina inden for WTO om f.eks. piratkopiering og beskyttelse af copyrights "vil være i sidste instans", efter at alle andre muligheder er blevet udtømt.
USA-eksport vokset
Bush-regeringen har allerede indklaget Kina for at lægge hindringer i vejen for brug af udenlandsk fremstillede komponenter i bilproduktion. Chefforhandler Schwab har også truet Kina med at starte en tvist i WTO om eksport af kinesisk stål til dumpingpriser. Men alt i alt giver en nærlæsning af rapporten indtryk af et gensidigt frugtbart handelsforhold mellem de to økonomiske supermagter.
USA's eksport til Kina er f.eks. vokset med 190 pct. siden 2001. Men importen er steget med en hurtigere takt, hvilket betød et handelsunderskud på 200 mia. dollar i 2005. De efterhånden mange år med et handelsoverskud til Kina har i øvrigt fået landets valutareserver til at bugne. De ligger i dag på 1.000 mia. dollar. Kina har gennem opkøb af statsobligationer været med til at finansiere et højere forbrug i USA - hovedsageligt af kinesiske varer.
Dæmper på import
Det demokratiske partis overtagelse af magten i Kongressen gør det mere presserende end nogensinde for Bush-regeringen at opnå nogle konkrete resultater i denne uges møder med den kinesiske regering. Hank Paulson håber, at Kina vil forpligte sig til at lade renminbien blive gradvist stærkere og måske løsrive den fra fastkursforholdet til US-dollaren. I USA er det en udbredt opfattelse, at en højere kinesisk vekselværdi automatisk vil lægge en dæmper på importen af kinesiske varer samt øge den amerikanske eksport.
Men økonomiske eksperter er faktisk uenige om den makroøkonomiske effekt af en sådan reevaluering. Ikke desto mindre vil et sådant løfte blive budt velkommen af Demokratiske politikere. Vigtigere bliver det imidlertid for amerikanerne at få kineserne til at videreføre liberaliseringen til finans- og kapitalmarkederne samt servicesektoren. På disse områder har amerikanske selskaber gode kort på hånden i forhold til at tjene mange penge i Kina.
Kina vil have garantier
Som modydelse kan man regne med, at Kina vil forlange status under WTO-reglerne som 'en markedsøkonomi'. Effekten ville f.eks. være, at USA ikke bare kan beskylde Kina for at 'dumpe' stål i USA til priser under omkostningsniveauet ved at sammenligne udgiften til at fremstille et ton stål i USA - hvilket ikke giver et sandt billede af de virkelige prisforhold. I stedet ville eksportprisen på stål blive sammenlignet med den indenlandske pris på stål i Kina.
Det forventes endvidere, at Kina vil forlange garantier for, at USA i fremtiden afholder sig fra at blokere salg af amerikanske selskaber til kinesiske. Især har det vakt stor irritation i Kina, at USA's kongres forbød salget af olieselskabet Unocal til en kinesisk oliekoncern 'af sikkerhedsgrunde'.
Der er også spinkle håb om, at USA kan overbevise Kina om at spille en mere aktiv rolle i bestræbelserne på at få genoptaget WTO's Doha-runde. Hidtil har Kina trods sin store økonomi holdt sig tilfreds med at stå på sidelinien, mens USA, EU, Australien, Canada og de store nye økonomier som Brasilien og Sydafrika har kæmpet om nedsættelse af landbrugssubsidier.
