Læsetid: 3 min.

USA opgiver at betale for Iraks genopbygning

Skønt USA afsatte 21 mia. til at genopbygge Irak, sandede genopbygnings-processen til i underbemanding, bureaukratisk kaos, fejlprioriteringer og stigende sikkerhedsproblemer, dokumenterer ny rapport. Nu smækker amerikanerne pengekassen i
26. januar 2006

WASHINGTON - En ny amerikansk regeringsrapport kaster nyt lys over det kaos, der har præget Washingtons genopbygningsprogram for Irak efter Saddam og afslører, hvordan genopbygningen helt fra begyndelsen af blev lagt store hindringer i vejen i form af alvorlig underbemanding, interne bureaukratiske stridigheder og hastigt stigende sikkerhedsomkostninger.

Rapporten, der er udarbejdet af genopbygningsprogrammets eget officielle overvågningsorgan, vil formentlig kun bidrage yderligere til det øgede pres imod den amerikanske regering for at trække sig militært som økonomisk ud af Irak.

Siden invasionen i marts 2003 har Bush-regeringen bevilget 21 mia. dollars til at opbygge Irak, hvoraf mindst 18 mia. dollars allerede er afsat. Men ifølge forlydender i Washington vil Det Hvide Hus afstå fra at bede om yderligere midler i det budgetår, der begynder til oktober .

Rapporten, der er lækket til New York Times, bekræfter det generelle billede, som længe har stået klart: Trods alle bestræbelser har Iraks olieindustri og el- og vandforsyning ikke formået at vende tilbage til produktionsniveauet før krigen, og de primære årsager hertil har været elendig organisation, interne fejder mellem forskellige regeringsorganer og et væbnet oprør, der bare er eskaleret måned for måned. Sikkerhedsudgifter lægger nu beslag på 25 procent eller mere af de samlede budgetter.

Men rapporten er rig på ny detaljeret dokumentation såsom gennemgange af, hvordan kontrollen over bestemte projekter er gledet over fra det ene amerikanske regeringsorgan til det andet, og hvordan flere organer har søgt at blande sig i kontrakttildelingsprocessen og derved reduceret den til kaos.

Længe før krigen

Grunden til problemerne blev lagt længe før krigen begyndte, dokumenterer rapporten. I november 2002 brugte den amerikanske hær 1,9 mio. dollar på at udarbejde en beredskabsplan for modtræk mod mulig sabotage fra irakiske styrker imod landets olieinstallationer i lighed med den, de gennemførte i det besatte Kuwait i februar 1991.

Denne opgave blev betroet til Kellogg, Brown & Root, en underdivision af Halliburton-gruppen, hvis chef engang var vicepræsident Dick Cheney. Efter krigen blev KB & R belønnet med en kontrakt til 1,4 mia. (uden licitationsrunde) for at genoprette Iraks nedslidte olie- industri. Derefter blev Halliburton og KB & R rodet ind i en række kontroverser om embedsmisbrug og budgetoverskridelser i deres Irak-operationer.

For at gøre slemt værre blev genopbygningsplanerne før krigen holdt strengt hemmelige, anfører rapporten, "for at undgå det indtryk, at den amerikanske regering allerede havde besluttet sig for en militærintervention." Men dette fik den konsekvens, at besættelsesmyndighederne havde for få eksperter og gennemarbejdede handlingsplaner til rådighed, da de tog over.

Vanskelighederne blev til stadighed forstærket af de konstante kompetencestridigheder imellem USA's udenrigsministerium og Pentagon - forsvarsministeriet, der fik ansvaret for genopbygningsindsatsen. Sidstnævnte klyngede sig til den antagelse, som offentligt blev fremsat af Paul Wolfowitz, daværende viceudenrigsminister og chefarkitekt for USA's Irak-krig, at genopbygningen - på grund af Iraks olierigdomme - ville betale for sig selv.

Men David Nash - en pensioneret admiral, som blev sat til at lede den første genopbygningsindsats - og hans stab indså hurtigt, at de ville få brug for et langt større beløb, op til 100 mia. dollar over flere år, hvis genopbygningen skulle lykkes.

"Uanset hvordan vi sammensatte vores liste, endte vi altid med at mangle 20 mia. dollar mere, end vi havde udsigt til," citeres Nash for at sige.

Ikke flere penge

Alt tyder nu på, at der ikke er flere midler på vej fra de amerikanske skatteryderdollar til genopbygning ud over de relativt små beløb, amerikanske kommandanter i Irak bevilges til at råde over efter eget skøn i deres lokalområde.

"Det var aldrig hensigten, at USA skulle forestå en fuld genopbygning af Irak," sagde brigadegeneral William McCoy, øverstbefalende for den amerikanske hærs ingeniørkorps, som aktuelt leder genopbygningen, for nylig.

På hjemmefronten vokser desillusionen og utålmodigheden. I Kongressen stiger presset for at få afsluttet en militær besættelse, som koster fem mia. dollar om måneden. En resolution fra Senatet henstillede i efteråret, at skønt tiden ikke er inde til øjeblikkelig tilbagetrækning af den 140.000 mand store amerikanske styrke, så bør 2006 blive året, hvor Irak begynder selv at overtage kontrollen med sin indre sikkerhed.

Selv præsident Bush har indrømmet, at genopbygningsprogrammet har været mangelfuldt og påtalt, at for mange penge er gået til store infrastrukturprojekter og for få til de talrige mindre opgaver, som kunne have gjort en forskel. Budskabet er umisforståeligt: Fremover må andre udenlandske donorer og den nye regering i Bagdad - ikke USA - betale for Iraks videre genopbygning.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her