Læsetid: 4 min.

USA sætter friske kamptropper ind i Irak

USA forstærker sig militært ved at erstatte nationalgardister med regulære kampsoldater og ved at øge sin styrke fra 138.000 til 160.000 mand. Det sker for at imødegå den øgede vold, der ventes, når Iraks forfatningsudkast sættes til folkeafstemning
26. august 2005

USA's militær vil nu erstatte flere af sine nationalgardist-enheder i Irak med regulære kampsoldater . Med dette skridt vil amerikanerne ruste sig til at imødegå den voldsbølge, de frygter for skal bryde løs, når udkastet til Iraks nye forfatning sættes til afstemning i oktober. 2.000 faldskærmssoldater fra Airborne Division meldes allerede at forberede sig på at indtage deres positioner, mens andre kampenheder har fået ordre til at holde sig klar til hurtig indsættelse. The Independent erfarer, at bl. a. 1. kampbrigade fra den amerikanske hærs 10. bjergdivision er på vej til Irak, hvor den skal erstatte en enhed fra Louisanas nationalgarde. Soldater i USA's Nationalgarde (der omtrent svarer til det danske hjemmeværn, red.) har fået det nedsættende tilnavn "weekendkrigere" på grund af Nationalgardens tidligere motto (der angiver tjenestetiden i korpset) en weekend om måneden, to uger om året.

De ekstra styrker vil betyde, at den amerikanske troppetilstedeværelse forstærkes fra 138.000 til 160.000. Dermed er der udsigt til en udsættelse af den gradvise tilbagetrækning fra Irak, som USA tidligere har bebudet. Den amerikanske regering har antydet, at en gradvis tilbagetrækning kunne iværksættes allerede, når Iraks nye forfatning var vedtaget.

Onsdag understregede præsident Bush igen, at der først kan blive tale om at trække de amerikanske styrker hjem, i det øjeblik at situationen i Irak tillader det. "En øjeblikkelig tilbagetrækning af vores tropper i Irak eller fra Mellemøsten generelt, som nogen tilskynder til, vil kun opmuntre terroristerne. Det vil forære dem en platform, hvorfra de kan indlede flere angreb på Amerika og andre frie nationer," sagde han i en tale, han hold til en forsamling af nationalgardister i Idaho.

Den amerikanske troppeforstærkning finder sted på et tidspunkt, hvor offentliggørelsen af nye forfatningsudkast har forværret de sekteriske spændinger mellem Iraks befolkningsgrupper yderligere, og hvor Bagdad har oplevet en af sin blodigste måneder længe med en kraftig vækst i antallet af gadekampe.

I går fandt irakisk politi ligene af 36 mænd, der var smidt i en lavvandet flod syd for Iraks hovedstad, Bagdad. Brigadegeneral Abdel Haneen Hamoud sagde til nyhedsbureauet Reuters, at ligene kun var iført undertøj, og at alle 36 var blevet dræbt af et skud igennem hovedet. Dagen før havde hundredvis af oprørere bevæbnet med raketstyr, morterer og maskingeværer udført nøje synkroniserede angreb imod politistationer i den irakiske hovedstads vestlige forstæder. Angrebene, der fandt sted ved højlys dag, krævede mindst otte menneskeliv, deriblandt tre civiles, og førte til, at adskillige politikøretøjer blev sat i brand.

Samtidig med at sunnimuslimske parlementarikere svor, at de ville stemme nej til forfatningsudkastet i Nationalforsamlingen, truede sunnioprørere med at optrappe volden som reaktion på, at de shiamuslimiske og kurdiske blokkes erklærede, at afstemningen under alle omstændigheder vil blive gennemført. Endnu en bekymrende udvikling føjede sig til den amerikansk og britisk ledede koalitions frustrationer, da tilhængere af den militante shiapræst Moqtada al-Sadr, sluttede sig til en sunnimuslimsk demonstration imod forfatningen i Hawja, nord for Bagdad.

Al-Sadr, som leder militsgruppen Mehdi-hæren, som er forblevet svært bevæbnet, skønt den sidste år gik med til at lade sig afvæbne, har opretholdt kontakter til flere sunnigrupper i en alliance, der er vendt imod den foreslåede føderale struktur i landets fremtidige regeringsform. Sunnierne påstår, at føderalismen er en manøvre, der skal gøre det muligt for de kurdiske og shiamuslimske grupper at løsrive deres egne olierige provinser i nord og syd. Al-Sadrs gruppe, som har sin magtbase i de relativt ressourcefattige centrale Irak, frygter i lige så høj grad at blive kørt ud på et sidespor.

De ekstra amerikanske tropper sendes til Irak på anmodning fra to højtstående amerikanske generaler i Irak, general John P. Abizaid og general George W. Casey. Jr. Ifølge amerikanske og britiske militærkilder vil flere af de tilbageværende nationalgardist- og reservistenheder skulle overgå til politiopgaver, imens de friske kampenheder skal gennemføre 'proaktive' operationer imod sunnioprørernes bastioner i det centrale og vestlige Irak. Store områder i disse regioner vides at være faldet under oprørsstyrkernes kontrol, hvilket har fået general Casey til at udtale, at USA kan blive nødt til at fastholde over 100.000 soldater i Irak over de næste fire år - en vurdering, der kommer på tværs af Det Hvide Hus' planer om en gradvis tilbagetrækning.

En anden højtstående amerikanske militærmand, Generalmajor, Lute understreger desuden, at selv om USA og dets allierede i sidste ende vil sejre i krigene i Irak og Afghanistan, vil det amerikanske militær gøre klogt i at forberede sig på "langvarig krig". Abu Musab al-Zarqawi, al-Qaedas leder i Irak og hans kampfæller, vil ikke acceptere at dø i Irak, hvis de har mulighed for at søge tilflugt andre steder, hvorfra de kan forberede nye anslag, siger han. Lute vurderer, at Afrikas Horn - hvorfra de mistænkte bag de mislykkede bombeangreb mod London den 21. juli stammede - at det er et sandsynligt sted for Zarqawi og ligesindede at søge hen.

"Der er store lovløse områder ved Afrikas Horn, som må give os anledning til bekymring," advarer han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her