*Den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan, mener ikke, at USA og Irak gør nok for at forhindre kurdiske oprørere i at krydse grænsen fra Irak og rejse ind i Tyrkiet.
Erdogan kritiserer især, at det ikke er lykkedes USA at dæmme op for Det Kurdiske Arbejderparti, PKK, som har flere kontorer i det overvejende kurdiske nordlige Irak. Tyrkiet kritiserer også USA for ikke at gøre nok for at standse pengestrømme til PKK. "Det var meningen, at vi skulle lancere en samlet indsats mod terrororganisationen sammen med USA og Irak, men det er ikke sket," siger Erdogan.
Siden PKK greb til våben i 1984, har konflikten kostet omkring 37.000 personer livet.
AFP