Læsetid: 4 min.

USA undlod at kontakte vidner

Nogle af fangerne i Guantánamo-lejren hævder, at de er uskyldige. I 2004 nævnte de vidner, som kunne rense dem. USA lovede at finde dem, men gjorde intet, skriver amerikansk avis
20. juni 2006

BOSTON - Hvis man skulle være så uheldig en dag at blive tilbageholdt af amerikansk militær et eller andet sted i verden, overført til den amerikanske fangelejr i Guantánamo-bugten på Cuba og påklistret etiketten 'ulovlig kombattant', er chancen for en dag at slippe fri temmelig lille.

Denne skæbne venter også fanger, som er blevet tilbageholdt af amerikansk militær på falske forudsætninger og derfor hverken er terrorister eller Taleban-krigere. Altså de uskyldige.

Søndag kunne avisen The Boston Globe afsløre, hvor galt det står til i det udenretslige interneringssystem af kafkaske dimensioner, som USA's forsvarsministerium oprettede i 2001 på ordre af præsident George W. Bush.

I 2004 overbeviste 34 tilbageholdte i Guantánamo-lejren et særligt undersøgelsespanel om det berettigede i at indkalde vidner, som kunne bekræfte deres uskyld. Det kom først frem, da det amerikanske nyhedsbureau The Associated Press i marts overbeviste en forbundsdommer om at beordre Pentagon til at frigive ca. 5.000 sider udskrifter fra høringer med 380 ud af 500 fanger interneret i lejren.

Men de eneste vidner, som blev indkaldt - opdagede The Boston Globe ved en grundig gennemlæsning af dokumenterne - var andre terrormistænkte fra Guantánamo-anstalten. Og de blev naturligvis ikke anset for at være troværdige af de tre militære dommere i panelet.

Boston Globe fandt vidner

Den amerikanske avis påtog sig herefter selv opgaven at kontakte de vidner, som de 34 tilbageholdte havde nævnt ved navn under proceduren. En søgning på tre dage frembragte tre ud af fire vidner, som den tidligere politicihef Abdullah Mujahid i den afghanske provinsby Gardez havde udtrykt ønske om at bruge til at bevise sin uskyld i 2004.

Alle tre vidner bekræftede Mujahids historie, at han rent faktisk stod i spidsen i kampen mod Taleban i sin provins og endda udlånte 20 af sine politisoldater til de amerikanske styrker.

Den angivelig årsag til amerikanernes anholdelse af Mujahid i juli 2003 er falske beskyldninger fremsat af politiske rivaler eller af en fjendsk stamme. Efter alt at dømme gjorde det amerikanske militær intet for at tjekke de anonyme kilders troværdighed og overførte politichefen til Guantánamo, hvor han snart har siddet i tre år.

The Boston Globe spurgte Pentagon, hvorfor vidnerne ikke blev kontaktet. Avisen blev henvist til det amerikanske udenrigsministerium, der i henhold til gængs diplomatisk procedure har til opgave at kontakte udenlandske regeringer med begæring om at opnå kontakt til vidner. I Udenrigsministeriet lød svaret:

"Vi fik aldrig nogen reaktion fra den afghanske regering."

Guantánamo-fanger fra andre lande som Saudi Arabien, Yemen, Pakistan, Algeriet og Tajikistan er ifølge den amerikanske avis løb hovedet mod samme mur. Deres regeringer har undladt at svare på forespørgsler - sendt via USA's udenrigsministerium - om at kontakte vidner, som måske kunne rense dem. Eftersom Pentagon ikke tillod Guantánamo-fangerne advokatbistand under prøvelsen af deres status, kunne sagførere ikke tage hånd i hanke med sagen og opstøve vidner.

Hertil kommer, at undersøgelsespanelerne i Guantánamo-lejren kun gav de 34 fanger en tidsfrist på to uger til at finde vidnerne og præsentere deres vidnesbyrd.

Udlandets krav

Denne type historier illustrerer, hvorfor regeringer over alt i verden opfordrer præsident Bush til at lukke Guantánamo-lejren og andre udenretslige anstalter, såsom hemmelige CIA-lejre og en fangelejr på Bagram-luftbasen i Afghanistan. Den amerikanske præsident vil på ny høre dette krav fremsat af en enig og samlet kreds af EU-ledere, når de mødes på onsdag til det årlige USA-EU topmøde i Wien.

I 2004 oprettede Pentagon undersøgelsespaneler, som reaktion på en kendelse fra USA's højestret, der gav folk, tilbageholdt af det amerikanske militær som "ulovlige kombattanter" mulighed for at få deres status prøvet ved forbundsdomstole.

Som et kompromis fik Bush-regeringen lov af Højesteret til at nedsætte panelerne. Ud af ca. 500 indsatte i Guantánamo bad 380 om at deltage. Som et resultat heraf blev 38 løsladt. Ingen af de 34 fanger nævnt i Boston Globe er blevet frigivet.

Inden udgangen af juni skal Højesteret tage stilling til, hvorvidt de militære domstole - som Pentagon har nedsat for at retsforfølge foreløbig 10 af de nuværende 472 tilbageholdte - er i strid med USA's forfatning. Hvis det bekræftes, skal de 10 fanger overføres til amerikanske forbundsdomstoles jurisdiktion.

Endnu vides det ikke, hvad præsident Bush agter at gøre med de tilbageværende 462 fanger. Mange af dem er i realiteten blevet statsløse, fordi deres hjemlande nægter at tage imod dem på de betingelser, som USA stiller. Pentagon kræver, at de skal fængsles på ubestemt tid i hjemlandet eller stilles for en domstol.

Det var en let sag for The Boston Globe at finde tidligere politichef Mujadins vidner. Den ene af dem er personlig rådgiver for præsident Hamid Karzai. Den anden sidder i en høj stilling i det afghanske forsvarsministerium. Amerikanske diplomater og militærfolk er ofte i kontakt med dem.

Det tredje vidne, som Mujadin indkaldte, er Afghanistans tidligere indenrigsminister Ahmed Ali Jalali. Han underviser for tiden på National Defense University i Washington. Det tog blot Boston Globe et par sekunder at finde ham via Google. De tre vidner kunne bekræfte Mujadins historie. Et fjerde vidne var fornylig afgået ved døden.

Andre vidner var lige så lette at kontakte for Pentagon og USA's udenrigsministerium. En af dem er energiminister i præsident Karzais regering. Den anden er indsat i den amerikanske fangelejr på Bagram-luftbasen uden for Kabul.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her