Læsetid: 4 min.

USA versus verden

18. april 1998

Tolkningen af juraen i den nye verdensorden vil i højere grad ligge hos USA. I den to-polede verden var det jo umuligt at tale om international moral, fordi der var to moraler, der stod overfor hinanden. Nu får vi mere og mere en samlet moral baseret på fire internationale normer - menneskerettigheder, personlig frihed, demokrati og markedsøkonomi.
Professor Bertel Heurlin, Dansk
Udenrigspolitisk Institut, til Information.

Ovenstående udtalelse fra professor Bertel Heurlin er fra februar og var prentet på USA's tolkning af FN's våbenhvileresolution fra 1991 i forbindelse med den seneste Irak-krise. Hans argumentet er ret overbevisende. En ny folkeret er ved at vinde frem, og den er baseret på normer, som først og fremmest USA står inde for. Derfor er det naturligt, at De Forenede Stater - som den eneste supermagt - tiltager sig retten til at tolke disse normer i tvivlsspørgsmål. Ellers risikerer vi, at den nye verdensorden - garanteret af USA - falder fra hinanden.
Så vidt, så godt. Men hvad med den 'gamle' folkeret? Vi taler om f.eks. Wien-konventionen fra 1963, hvor USA og 130 andre lande bl.a. forpligtede sig til at underrette udenlandske statsborgere - arresteret på deres nationale territorium - om deres ret til at modtage assistance fra et konsulat eller en ambassade. Er det en traktat, som USA kan sætte til side efter forgodtbefindende, blot fordi man i Washington er blevet overmodig og vant til at få ret?
Svaret er et rungende nej. Det skridt, amerikanske myndigheder tog i denne uge, sender folkeretten ud på en glidebane. Hvor man tidligere - måske naivt - havde håbet på moralsk lederskab fra USA's side, får vi nu dobbeltmoralsk hykleri af den værste slags.

Anledningen er følgende. I denne uge blev paraguayaneren Angel Francisco Breard henrettet i delstaten Virginia, skønt han aldrig var blevet tilbudt, ej heller havde modtaget, støtte fra Paraguays ambassade i Washington. Både det amerikanske justitsministerium og forbundsdommere i Virginia erkender, at der er begået en fejl. De indrømmer endda, at Wien-konventionen helt klart blev overtrådt.
Breards advokater og Paraguays regering hævdede i en anke til en appeldomstol i Virginia, at paraguayaneren muligvis kunne have undsluppet dødsstraf for et mord i 1992 på en amerikansk kvinde, såfremt han var blevet informeret om, at en blank tilståelse ville have resulteret i livsvarigt fængsel. I stedet valgte han at lade sin skæbne afgøre af en nævningedomstol, overfor hvilken han ret naivt påstod, at "sataniske kræfter" havde bemægtiget sig hans sjæl i drabsøjeblikket. Den påstand blev naturligvis ikke taget for gode varer. Breard blev sendt til dødsgangen.
I Paraguay, hvor dødsstraf er forbudt, besluttede regeringen at indberette USA til den internationale domstol i Haag, men inden dommerne kunne tage endegyldigt stilling til sagen, faldt øksen. Guvernøren i Virginia havde hverken tid eller ønske om at vente på en kendelse fra, hvad han kalder "en udenlandsk domstol". Heri fik han fuld opbakning fra USA's justitsministerium og Højesteret. Kun udenrigsminister Madeleine Albright protesterede. Hun udtrykte sin frygt for, at amerikanske statsborgere i fremtiden risikerer samme traktement, når de kommer på kant med loven i udlandet, og tilføjede i et brev til Virginias guvernør følgende vigtige iagttagelse: "Hvis verdens eneste supermagt tilsidesætter en vigtig regel i folkeretten, vil andre nationer frit kunne vælge de regler, de ønsker at overholde, og vrage andre."
Skal USA gøre krav på sin rolle som førstemand blandt lige, må et mindstekrav fra andre nationer være, at Washington overholder de internationale traktater.

En anden forudsætning for moralsk lederskab bør være, at USA fejer for egen dør, førend Washington sætter sig til doms over andre. Det ser vitterligt ikke særligt pynteligt ud, at amerikanerne i sidste uge stemte imod et moratorium på dødsstraf i FN's menneskerettighedskommission efter at have behandlet FN's Bacre Waly Ndiaye som et skarn, da han i fjor besøgte USA for at lave en undersøgelse af dødsstraf i landet. Som berettet her i avisen konkluderes det i FN-rapporten, at USA med sin anvendelse af dødsstraf forskelsbehandler farvede mindretal og fattige borgere. "Mangel på tilstrækkelig advokatbistand er udslagsgivende for, hvem der bliver idømt dødsstraf og hvem der undslipper," skriver Ndiaye.
Det var netop, hvad der skete for paraguayaneren. Han er ikke den eneste. Ifølge Amnesty International er 70 ud af 3.300 fanger på dødsgangen i amerikanske fængsler udenlandske statsborgere, og "mange af dem har aldrig fået at vide, at de kan søge hjælp fra deres konsulat," fortæller Samuel Jordan fra organisationen.
Så hvorfor kunne eksekveringen af dommen ikke vente? Paraguay, domstolen i Haag, Albright og menneskerettighedsgrupper verden over forlangte ikke en omstødelse af dødsstraffen mod Breard. Man ønskede blot en udsættelse, så FN-domstolen kunne få tid til at behandle sagen grundigt.
At Amerika havde så travlt, er et ildevarslende tegn. Efter fire års svære forhandlinger skal traktaten om nedsættelsen af en international krigsforbryderdomstol underskrives i Rom til juni, men nu synes USA pludselig at slå bak. Formand for Senatets udenrigsudvalg Jesse Helms har kort og godt erklæret, at traktaten ikke bliver ratificeret, med mindre USA skænkes vetoret i domstolen.
Det er uacceptabelt. Hvis verden partout skal styres af en ny international moral, så kræver det, at USA åbner sine døre på vid gab, selv bliver set efter i sømmene og lytter. Ellers bør andre overtage det moralske lederskab. burch

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her