Læsetid: 3 min.

Usagligt korstog

27. maj 2003

Fagbevægelsens arbejde i u-lande og Operation Dagsværk står til at miste millioner af kroner i støtte fra staten. Fagforeningsfolkene og gymnasieeleverne er blot nogle af dem, der mærker Venstres ønske om at rydde op i den milliard-store bistand til de fattigste. Regeringen barsler snart med en femårs-strategi for udviklingspolitikken, og adskillige prøveballoner sendes i øjeblikket op som optakt til næste års finanslov. Statsminister Fogh vil muge ud i den støtte, som i årevis voksede og voksede, skød den ene knop efter den anden – altsammen uden synderlig debat.
Det er meget påskønnelsesværdigt, at regeringen har sat lup på u-landsbistanden og forsøger at lufte ud i det miljø, som dækkende blev kaldt u-landsglasklokken. Den bistand, som ikke kan tåle at blive kigget efter i sømmene, fortjener ikke at komme på finansloven. Problemet ved regeringens rengøring er imidlertid, at den lugter fælt af ideologi og foragt for saglighed.

Seneste politiske prøveballon inden for u-landsbistanden kom i går. Venstres udenrigspolitiske ordfører, Troels Lund Poulsen, mener, at staten ikke bør støtte dansk fagbevægelses arbejde i de varme lande. »Det er ikke en statslig opgave at give 40 mio. bistandskroner til fagbevægelsen. Pengene går i vid udstrækning til faglig kamp og til at styrke fagbevægelsen,« siger udenrigsordføreren til Morgenavisen Jyllands-Posten.
Han vil ikke skære i den samlede bistand, men blot omfordele midlerne til med egne ord f.eks. »bekæmpelse af aids eller styrkelse af menneskerettigheder og demokrati.«
Måske ved Troels Lund Poulsen det ikke, men han modsiger sig selv. Hvis der er noget fagbevælgelsens arbejde med tillids- og sikkerhedsrepræsentanter i Den Tredje Verden bidrager til, så er det at styrke demokrati og menneskerettigheder. Oppositionsbevægelsen MDC i Zimbabwe under diktator Mugabe er i høj grad næret af fagbevægelsen i landet. Lederen af MDC, Morgan Tsvangirai, er tidligere fagforeningschef og har på det hjerteligste takket danske fagforeninger for den støtte, de yder, takket være midler fra Udenrigsministeriet. Danske faglige organisationers uddannelse af tillidsmænd i Asien er med til at nære krav om folkestyre, ytrings- og foreningsfrihed samt bekæmpe grov udnyttelse af børn og voksenarbejde under slavelignende forhold.
Venstres felttog mod sine politiske modstandere i fagbevægelsen bør begrundes mere sagligt, end det Troels Lund Poulsen formår. Men det kniber det måske med? I hvert fald har en kapacitets-analyse af Ulandssekretariatet under LO/FTF fastslået, at sekretariatets arbejde er godt og lever op til de politiske målsætninger for dansk bistand. Det samme gør en endnu ikke offentliggjort, uafhængig konsulent-gennemgang af sekretariatets arbejde.
Hvis regeringen vil påstå, den går sagligt til værks, når den omfordeler bistanden, så må den jo også se på, hvad Dansk Industris arbejde i Den Tredje Verden er værd. I december 2001 kom der er en særdeles kritisk vurdering af Dansk Industris flagskib under u-landsbistanden, Privat Sektor-programmet. Herunder gives der hundrede af millioner kroner fra Udenrigsministeriets bistandsafdeling, Danida, til at fremme samarbejde mellem virksomheder i Danmark og u-lande. I evalueringen blev programmet kraftigt kritiseret for manglende effektivitet. Regeringens svar var at underkende den uafhængige evaluering og så i øvrigt sætte fuld damp på programmet ved at udvide det til alle Danidas hovedsamarbejdslande. Da der i år kom en mindst lige så kritisk vurdering af Danida-støtten til virksomhedssamarbejde i Sydafrika, var svaret fra statsministeren, at nu må hele u-landsbistanden kulegraves.
Med andre ord gælder der forskellige kriterier for de statslige bevillinger alt afhængig af, om man sidder i fagbevægelsen eller i arbejdsgiverorganisationerne.

Der er ikke noget galt i, at regeringen vil bruge bistanden som et udenrigspolitisk instrument, der kan gavne egeninteresser som at hjælpe dansk erhvervsliv og bekæmpe flygtningestrømme. Men regeringen bør ikke indhylle sin politik i et røgslør af usaglige argumenter som i tilfældet med fagbevægelsen. Slet ikke når der findes saglige argumenter for omlægninger f.eks. for besparelser på bidrag til ineffektive FN-organisationer.

hai

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu