Læsetid: 3 min.

USA's åbne døre

11. august 2000

"I dag er en særlig dag, ikke blot for det jødiske folk. Nu står dørene til USA's politiske institutioner åbne for alle mænd og kvinder, uagtet deres etniske oprindelse."
Elie Wiesel, vinder af Nobels fredspris.

Efter vicepræsident Al Gores dristige udnævnelse af en amerikansk ortodoks jøde til sin makker synes vejen op ad bakke til Det Hvide Hus at være blevet mindre stejl for den demokratiske kandidat. At Joseph Liebermans hebraiske tro skulle gøre nogen forskel, kan man måske undre sig over. I nyere europæisk historie findes der flere eksempler på jøder, der har tjent som deres lands statsminister. Man kunne nævne Frankrigs Laurent Fabius i Frankrig og Ruslands tidligere ministerpræsident Sergej Kirijenko. I ingen af disse tilfælde synes offentligheden at have tillagt de to politikeres religion eller etniske oprindelse nogen videre betydning.
Anderledes forholder det sig i Amerika, den største etniske smeltedigel blandt verdens nationer. Hvorfor?
En oplagt årsag er, at religion historisk set har haft langt større indflydelse på amerikansk politik, end tilfældet er i Europa. Dét var den franske adelsmand og liberale tænker Alexis De Tocqueville den første til at bemærke under sin Amerika-rejse i midten af det 19. århundrede. Når en kandidat til posten som vicepræsident tænker og lever så religiøst som senator Lieberman, påskønnes det derfor af et stort flertal i den amerikanske befolkning, som tror på en Gud og går i kirke hver søndag. Uanset om kandidaten er jøde eller kristen.
En anden forklaring på den ros, Gore er blevet tildelt, skal søges i Joseph Liebermans moralske retskaffenhed. Hans kritik af præsident Bill Clintons seksuelle udskejelser i det Hvide Hus og hans lemfældige omgang med sandheden var en enlig røst i det demokratiske parti. Mange demokratiske lovgivere var naturligvis beskæmmede og pinligt berørte under skandalen i 1998, men ingen turde tale så frit fra leveren som Lieberman.
Al Gore blev meget mod sin vilje nødt til at forsvare sin chef, hvilket ikke var let for ham. Gore er også en dybt religiøs og retskaffen mand. Hans ægteskab er uplettet af den slags sidespring. Trods det havde George W. Bush og Richard Cheney i deres valgkampagne planlagt at lade mange amerikaneres vrede mod Clinton smitte af på Gore. Den strategi må de to republikanere nu opgive. Man kan næsten høre et lettelsens suk brede sig i det ganske land. Folk vil helst glemme 1998-99.

En tredje grund er den simple, at Det Hvide Hus stadig er et domæne forbeholdt hvide og kristne mænd efter mere end 200 års national historie, skønt Amerika er blevet det mest multietniske samfund i verden. Ja, Lieberman er godt nok en mand, hudfarven er hvid.
Det ændrer imidlertid ikke noget ved, at jøder indtil for ganske nylig har været et etnisk mindretal i USA, som blev udsat for diskrimination af samme karakter som andre grupper. Kun i de sidste 30-40 år er amerikanere af jødisk afstamning blevet optaget i det amerikanske erhvervsliv og institutioner i nogenlunde samme omfang som det hvide flertal.
Sorte og spansktalende amerikanere har desværre gjort færre fremskridt. Liebermans forfremmelse kan med andre ord skabe misundelse blandt andre mindretal. Det var derfor klogt af den jødiske tænker Elie Wiesel at understrege, at alle andre etniske grupper høster fordele på lang sigt, når en ny barriere bliver overvundet. Det har den sorte borgerretsforkæmper Jesse Jackson også påpeget.

Når det er sagt, er det naturligt at frygte en antisemitisk reaktion på udnævnelsen af en jøde, især når han og hans hustru Hadassah følger den ortodokse tolkning af toraen. Det kan mildest talt også blive problematisk, at en amerikansk vicepræsident er så pro-israelsk, som man må forvente i Liebermans tilfælde.
Man kan ikke bebrejde tilhængere af palæstinensernes rettigheder blandt arabiske amerikanere og sorte muslimer, at de frygter det værste. Ikke overraskende er de første tilfælde af antisemitisme allerede blevet registreret på Internettet og radioprogrammer. Lederen af den afro-amerikanske forening NAACP i Dallas måtte træde tilbage efter at have sagt, at sorte amerikanere bør nære mistro over for enhver alliance med "jøder på det niveau, fordi vi ved, at deres primære ønsker er at tjene penge og den slags."
Glæden er ikke udelt blandt amerikanere af jødisk afstamning. Gennem århundreder i diasporaen har det været jøders erfaring, at for stor opmærksomhed om deres politiske og økonomiske indflydelse kan få utilsigtede konsekvenser. Nogle foretrækker at holde en lav profil. I dagens Amerika er jøderne imidlertid så assimilerede, at udpegningen af Lieberman bør anses som et naturligt skridt.
Det er en beslutning, som Al Gore vil blive husket for - også hvis han går hen og taber valget. burch

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu