Læsetid: 4 min.

USA's dødsmaskine

17. marts 1999

Lige til det sidste råbte han - I myrder en uskyldig mand!" Citatet er fra en journalist på avisen St. Louis Post Dispatch, som forleden overværede henrettelsen af Roy 'Hog' Roberts i et fængsel i delstaten Missouri.
Historien om hvordan dødsstraf bliver forvaltet i Missouri er én af de mest chokerende i de seneste år og belyser, hvorfor det internationale samfund bør øge presset på amerikanske politikere og appellere til deres samvittighed. Følgende spørgsmål bør EU-landene stille USA's repræsentanter, når de Forenede Nationers menneskerettighedskommission starter sin årlige konference næste tirsdag i Geneve:
Hvordan kan vi, USA's allierede, tage amerikansk kritik af menneskeretighederne i andre lande - herunder Kina - for gode varer, når et stigende antal uskyldige amerikanere bliver sendt i døden, når næsten halvdelen af de 1,8 mio. indsatte i landets fængsler er afro-amerikanere, når kvinder med børn dømmes til ti års fængsel for besiddelse af nogle få gram crack til personlig forbrug?
Tør ingen fremtrædende amerikansk politiker virkeligt stille sig op og sige tingene rent ud? Hvem har den moralske rygrad til at sige noget upopulært og risikere at tabe næste valg? Det havde New Yorks karismatiske katolske guvernør Mario Cuomo i 1995 - den eneste nationalt kendte politiker, som er modstander af dødsstraf. Cuomo blev desværre ikke genvalgt.

Nu har Missouris demokratiske guvernør Mel Carnahan vist, at han er lavet af samme rådne politiske stof som en forhenværende guvernør i nabostaten Arkansas. I 1992 afbrød Bill Clinton sin præsidentkampagne i New Hampshire og rejste hjem til Little Rock, hvor han gav bemyndigelse til henrettelsen af Ricky Ray Rector, der var dømt til døden for at have myrdet en politibetjent efter et røveri. Clinton nærede ikke en skygge af tvivl. Rector skulle i den elektriske stol, selv om han havde skudt en del af sin hjerne ud under et selvmordsforsøg, havde mistet forstanden og lignede en visnet plante. I amerikansk politik tilkendes ingen nåde, når en ambitiøs guvernør skal anskueliggøre sin kompromisløse holdning til forbrydere, uanset eventuelle formildende omstændigheder.
Og således blev det også i Missouri. Hele sidste år var byens politiske establishment på den anden ende. Pave Paul Johannes II ville komme på et døgnlangt besøg i januar og begivenheden skulle arrangeres på en sådan måde, at delstatens renommé og økonomi samt politikerne kunne drage maksimal nytte af pavens tilstedeværelse. Selv den katolske kirke i USA, en indflydelsesrig modstander af dødsstraffen, havde sine planer. Den bad paven om at henvende sig til guvernøren med en forespørgsel - om ikke han som en gestus overfor kirken ville benåde Darrell J. Mease, den næste fange på statens dødsgang fastsat til henrettelse.
Miraklet skete. Selv om Mease var blevet fundet skyldig i et tredobbelt mord og aldrig havde hævdet sin uskyld, konverterede guvernør Carnahan dødsdommen til livstid i fængsel uden mulighed for prøveløsladelse.
Vatikanet erklærede sig tilfreds. Det gjorde medierne også. Kun Missouris republikanske senator John Ashcroft spillede forarget og det var en dårlig nyhed for guvernøren, der planlægger at udfordre senatoren til valget i 2000. Nu risikerer Carnahan at blive kaldt blødsøden over for mordere i valgkampen. Gode råd er dyre. Hvad gør han?
Guvernøren venter tålmodigt indtil lejlighed byder sig, hvor han kan bevise af hvilket politisk råstof, han er støbt. Den kom meget hurtigt. I sidste uge bad 44-årige Roy Roberts Carnahan om at få konverteret sin dødsstraf. Roberts var i 1979 blevet dømt skyldig i at have stjålet checks til en værdi af 2.000 dollar fra en restaurant. Mens han sad inde, deltog han i et fængselsoprør i 1983, hvor en vagt blev dolket til døde af to fanger. Én af dem fik livstid, den anden blev dømt til døden, men hans sag skal gå om, fordi intet blod blev fundet på hans tøj. Roy 'Hog' Roberts fik derimod dødsstraf for at have holdt fængselsvagten fast, mens de to andre stak ham i øjne og hals med knive.
I mordøjeblikket hævdede Roberts at have været oppe at slås med en anden fængselsvagt. I første omgang var ingen fysiske vidner i stand til at identificere ham som manden, der holdt vagten nede. Først under retssagen nogle år senere komme disse vidner "i tanke om", at det måske var Roy 'Hog' Roberts. Der fandtes ikke blodpletter på hans tøj. Kun ændrede vidneforklaringer tjente som bevis mod ham under retssagen, hvor et nævningeting dømte ham til døden.
Roberts gav aldrig op. I sidste måned forlangte han at bestå en sandhedsprøve med en løgnedetektor, skønt hans advokater advarede ham mod det. "Hvis du dumper, ryger du lige i stolen." Men Roberts ville ikke høre tale om det. Han bestod med ug, kryds og slange.
Nogle dagen inden han blev ført ind i dødskammeret tilstod en anden mand i Missouri endda at være skyldig i røveriet 1979. Roy Roberts skulle fra starten ikke have været i fængsel.

Alt dette var ikke nok til at formilde guvernør Carnahan. Han ville ikke engang give forsvaret lidt mere tid til at finde nye beviser for deres klients uskyld frem. Roberts skulle dø, fordi en demokratisk guvernør ikke tør gå imod den offentlige opinion i sin stat og tage en beslutning, som næppe skulle være svær at forsvare fra et juridisk eller religiøst synspunkt. Resultatet er, at paven ved sit indgreb har sparet en tredobbelt morder for livet, mens en tilsyneladende uskyldig mand er blevet myrdet af staten.
Hvor mange uskyldige mennesker skal lade livet i USA, inden de politiske ledere tør hæve deres røst og sige sandheden? Måske der ikke vil gå så lang tid. Siden 1987 har staten Illinois løsladt 11 fanger på dødsgangen, fordi nyt materiale stillede tvivl om deres skyld. I sidste måned erklærede Illinois et moratorium på alle planlagte henrettelser for at revidere alle enkeltsager. Det må være vejen frem. burch

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu