Læsetid: 5 min.

USA's sorte samvittighed

Noir-genren oplever atter en opblomstring. Måske fordi moralen er lige så skrøbelig, folk lige så skræmte, og politikerne lige så korrupte som i 30'erne og 60'erne, siger at par af redaktørerne bag den succesrige Akashic Noir-serie
2. juni 2007

Italienerne er nogle beskidte svin, bøsserne er helt til grin, indianerne lugter, og japanerne snerrer aggressivt, mens de passer have for folk. Sådan så verden groft sagt ud i Raymond Chandlers poetiske og yderst chauvenistiske optik - hvis man vel at mærke vendte blikket mod periferien af hans samfund.

På de snart 70 år, der er gået, siden den amerikanske forfatter slog igennem med The Big Sleep (1939) og Farewell, My Lovely (1940), har meget ændret sig. Også i den mørke og maskuline noir-genre, han var med til at skrive til berømmelse, og som i dag er godt på vej til endnu et gennembrud i den litterære verden.

"Noir-genren fanger perfekt de spændinger, der findes i vor tid," siger Denise Hamilton, da vi fanger hende i telefonen i Los Angeles, hvor hun de seneste måneder har haft travlt med at promovere den samling af noir-noveller, hun netop har redigeret og i øvrigt også selv bidraget til.

"Men skal den også ramme et originalt udtryk og ikke blot leve som underholdende pastiche," fortsætter hun, "så er det vigtigt, at den ikke er befolket af Chandlers og Hammetts stereotyper."

De 17 historier i Los Angeles Noir, som bogen er betitlet, giver et mangfoldigt billede af dagens Los Angeles, hvor dramaerne udspiller sig blandt kinesiske rigmænd, hårdt arbejdende indvandrerkvinder, teenagegangsterer, homoseksuelle mænd fanget i midtvejskrisen, sorte natklubsejere og andre eksistenser, der i hvert fald i tidligere tiders film og litteratur fra og om det sydlige Californien som oftest rumsterede i periferien.

"Jeg er ikke sikker på, at Chandler overhovedet ville kunne genkende dette Los Angeles," siger Denise Hamilton. "Eksempelvis fandtes Koreatown, hvor en af noveller foregår, slet ikke i 40'erne. Men til gengæld er jeg sikker på, han ville kunne genkende stemningen og følelserne: desperationen, det moralske fordærv, grådigheden og korruptionen; folk, der er villige til at sælge deres sjæl for at nå magt eller berømmelse."

Usikre tider

Los Angeles Noir er 13. bind i en serie, som det lille New York-forlag Akashic Books har udsendt siden sommeren 2004. Den første, Brooklyn Noir, blev en overraskende succes både kommercielt og kunstnerisk, og sammen med de noir-klassikere, som det mere renommerede forlag Vintage Books kort efter begyndte at genudsende med hård ryg, ramte den tilsyneladende et stort behov hos publikum.

Som en krølle på halen fulgte et andet lille forlag, Bleak House Books, sidste år trop og udsendte Hard Boiled Brooklyn, ligesom vi fik de tematisk beslægtede film Sorte Dahlia, Hollywoodland og Lonely Hearts, der alle dystert og nostalgisk stiller skarpt på centrale amerikanske myter fra noir-tidens guldalder. Redaktøren af Brooklyn Noir, Tim McLoughlin, synes stadig noget overrasket over sin bogs opmærksomhed, da vi møder ham i Brooklyn, hvor han engageret viser rundt i kvarteret.

"Noir har det med at få liv i usikre tider, altså i 30'erne under Depressionen, i starten af Den Kolde Krig, og i 60'erne under Vietnam-krigen med blandt andet filmen Chinatown - og så nu," siger han og peger over floden på Manhattan, hvor World Trade Center tronede indtil september 2001.

"Og det er jo ikke kun terror, det handler om, men også krigen i Irak, politikerne, og orkanen Katrina, der skræmmer," fortsætter han. "Uden at behandle den slags direkte tager genren folks frygt alvorligt. Teksterne er jo ofte en kritik af magthaverne, om det så er i skikkelse af fædre, betjente eller politikere, og de handler om svigt, bedrag, korruption og kapitalismen, når den er allerværst."

Fanget af fortiden

Et af målene for Akashics noir-serie, der undervejs er kommet omkring blandt andet Chicago, Miami og New Orleans og senere vil besøge Cuba, Istanbul og Paris, er som antydet at fange lokale spændinger og samtidig præsentere et etnisk-spraglet univers, der afspejler virkeligheden. Hver bog skulle have sin egen stil og sit eget gennemgående tema, og det var op til redaktøren selv at lægge snittet og invitere forfattere til at byde ind med en ikke tidligere publiceret tekst.

For Tim McLoughlin viste den røde tråd i Brooklyn Noir sig hurtigt at være spændingen mellem fortid og nutid. Mønstereksemplerne er Pete Hamills The Book Signing, hvori en forfatter vender hjem til en kærlighed, han mente, han havde begravet tilbage i 1950'erne nogenlunde samtidig med, at det lokale baseball-hold Brooklyn Dodgers bukkede under for kapitalismen og flyttede til en rigere by.

Nævnes bør også McLoughlins egen When All This Was Bay Ridge, der fortæller om en søn, der efter sin fars begravelse bliver oplyst om sin fars dybeste hemmelighed ...

"Brooklyn har jo ændret sig kolossalt det seneste århundrede," siger Tim McLouglin. "Det var oprindeligt italienere og irere, der boede og arbejdede her. I visse kvarterer var det jøder fra Østeuropa. Alle kunne se over på Manhattan, der lyste lokkende, og mange drømte om at komme derover - specielt i 60'erne og 70'erne, hvor der blev bygget en masse socialt boligbyggeri her, og der flyttede en hel del afroamerikanere til. Bydelene ændrede sig konstant. 'Dengang det her var Bay Ridge,' sagde min far altid til mig, når vi gik tur, hvorved han altså understregede, at grænserne havde flyttet sig."

Den grove kriminalitet er stadig præget af de italienske mafiafamilier, gætter Tim McLoughlin på. "Men Godfatheren og hans håndlangere bor her ikke længere. De er flyttet til New Jersey eller Manhattan. Brooklyn er i det hele taget ved at udvikle sig til en by for den kreative klasse og så dem på overførselsindkomster. Arbejderklassen er forsvundet. Det skaber nogle helt nye spændinger, som jeg selvfølgelig også gerne ville have med."

Ingen Sorte Dahlia

I modsætning til Tim McLouglin - der udover en opfølger til sin egen debutroman Heart of the Old County (2001) for tiden arbejder på et bind tre om Brooklyn, efter forrige år at have udsendt et bind to med ældre klassiske noir-tekster fra Brooklyn - insisterede Denise Hamilton på, at forfatterne i Los Angeles Noir havde adresse i den bydel, de skrev om.

"Det var simpelthen et krav fra min side," siger forfatterinden, der selv bor i og skriver om Los Angeles i sin prisbelønnede serie om detektiven Eve Diamond.

"Så har de områdets rytme, spændinger og sprog på rygraden, og den autenticitet ville jeg gerne have med i teksterne. Samtidig gik jeg op i at få alle befolkningsgrupper med - ikke kun forbrydere og betjente og detektiver, men også helt almindelige mennesker, der kunne belyse ting, jeg ikke vidste om min egen by. Hvordan man arbejder i et spa i koreatown eller en dinner i West Hollywood for eksempel?"

Hamilton, der i første omgang frygtede, at hun ikke kunne finde forfattere, der havde andet end "onde gader og versioner af Sorte Dahlia-mordet at byde på", fandt ret hurtigt ud af, at det ikke var tilfældet. Hvad hun kom til at mangle, var derimod bydele, hvilket ærgrer hende lidt.

"Da jeg læste det hele igennem, manglede vi en hel tekst om San Fernando Valley, og jeg ville også gerne have haft en historie om East L.A. og, ja, jeg kunne blive ved. Men der er altså kun plads til sytten noveller, så det må blive i et Bind 2."

Læs mere om Akashic Noir-serien på www.akashicbooks.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu