Læsetid: 4 min.

Usikker Jord

21. september 2001

SMÅ, SVÆVENDE partikler gør verden usikker. I et enkelt område kan de påvirke klimaet tifold mere end drivhusgasserne. Vi ved alt for lidt om de svævende partiklers udbredelse globalt og om deres samspil og de processer, de sætter i gang i atmosfæren. Måske er de ved at gøre Jordens klima endnu mere ustabilt, end vi går og tror.
Denne advarsel kommer ikke fra hr. Hvemsomhelst, men fra professor Paul Crutzen. Han er meteorolog og blev verdenskendt for sin indsats for at forstå, hvordan atmosfæren påvirkes både af naturlige og menneskeskabte udslip. I en årrække har han været leder af Max Planck Instituttet for atmosfærisk kemi i Mainz – og det amerikanske National Center for Atmospheric Research. I 1995 fik han Nobelprisen for sit bidrag til at forstå de kemiske reaktioner, der fører til nedbrydning af ozon i stratosfæren – ozonhullet.
Da målinger af ozonhullet bekræftede teorien, fik verden travlt med at forbyde og udfase de ozonnedbrydende stoffer. Hvis alt går vel, vil nedbrydningen aftage i de kommende år. Menneskeheden har med nød og næppe undgået en katastrofal udtynding af det ozonlag, der bekytter alt liv mod ultraviolet stråling.

NU ADVARER Crutzen igen. Denne gang mod vores uvidenhed om de svævende partikler, både de synlige og de mindre synlige. De fleste kender dem bedst fra den lokale luftforurening: Udstødning fra biler, kraftværker og fabrikker, smog i de store byer...
Den mest synlige luftforurening er taget af i de mest velstillede lande. Luften over Los Angeles er ikke så tyk af smog som den var før. De værste forudsigelser om skovdød blev heldigvis gjort til skamme. Røgrensning og renere teknologi er påbudt i Europa, USA og Japan.
Anderledes ser det ud i New Delhi og mange af de andre hurtigt voksende storbyer og tæt befolkede områder i den tredje verden. Verdens Sundhedsorganisation, WHO, har længe advaret om overskridelsen af alle grænseværdier i de hastigt voksende byer. Nogle steder, f. eks. i Kina, har myndighederne faktisk gjort en kraftig indsats mod luftforureningen i de senere år.

ADVARSLEN fra Crutzen drejer sig imidlertid om en større – og på langt sigt mere truende – sammenhæng. Hvis vi går og tror, at luftforureningen ’kun’ er et lokalt problem og at den globale forstyrrelse af klimaet kun er et drivhusproblem, som skyldes menneskets indgreb i kulstoffets kredsløb, så må vi tro om igen, siger han.
Spredningen af partikler er så omfattende at det påvirker klimaet på store dele af kloden – og måske den hele. Luften over et kæmpemæssigt område over Sydøstasien, Indien og langt ud i det Indiske Ocean er dækket af partikler. Hele Middelhavsområdet, som i forvejen er meget følsomt for ændret klima, præges af et nyt samspil mellem menneskeskabte partikler og naturlige mineralske partikler, især fra Sahara. Afbrændingen af biomasse i Amazonas har forøget antallet af partikler dramatisk og påvirker dannelsen af skyer helt op i 15 kilometers højde.
VI FORSKERE må være foran, siger Paul Crutzen. Med historien om ozonhullet i erindring, kan man kun give ham ret. Hvis ikke forskerne havde opdaget problemet i tide, kunne det let være blevet for sent at redde os fra det.
Men forskerne er ikke foran, når det gælder samspillet mellem drivhusgasser og partikler i destabiliseringen af verdens klima, fortsætter han. De er bagud. Mange forskere arbejder ganske vist med forskellige sider af problemet. Men det er dybt kompliceret. Der er mange forskellige typer af svævende partikler. Nogle af dem opsuger solens stråler, andre kaster den tilbage. Nogle steder bliver det koldere, andre steder varmere.
Vi ved ikke nok om problemets omfang. Der mangler målinger og der mangler viden om samspil og kædereaktioner. Skyer dannes omkring små svævende partikler. Hvordan påvirker de nedbøren?

SELV OM klimaforskningen har gjort store fremskridt i de sidste 10-15 år, er det billede, vi har af de menneskeskabte forandringer ikke stort mere end en karrikatur, siger Paul Crutzen.
Det kan vi ikke nøjes med. Enten vi kan lide det eller ej, så har menneskeheden allerede grebet så dybt ind i balancerne på denne planet, at vores sikkerhed for fremtiden afhænger af forskning, som kan holde os underrettet om, hvad det egentlig er, vi har gjort. Og give os begrundede forslag til, hvordan vi kan gøre det godt igen.
Terroraktionen i New York minder os på ét plan om den tekniske bykulturs sårbarhed – og afhængighed af pålidelige efterretninger.
Risikoen for destabilisering af de naturlige balancer, der skaber og understøtter selve menneskehedens livsbetingelser, minder os på et andet plan om det samme. Den udspringer ikke af had og kynisme, men af knaphed, uvidenhed og en anden form for hensynsløshed.
Men fraværet af en globalt bæredygtig udvikling er en fælles grobund.

es

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu