Læsetid: 3 min.

Usikre fødsler

7. februar 2002

Efter at barnet døde, tænkte jeg meget på, hvad jeg kunne have gjort anderledes. Og det, der frustrerede mig allermest, var, at jeg ikke kunne sige, at jeg i en lignende situation kunne gøre tingene ret meget anderledes. For jeg kunne jo ikke trylle de ekstra jordemødre frem, som vi havde brug for.
Jordemoder, forbrugerbladet tænk+test

Fødsler er normalt en ukompliceret begivenhed – i det mindste set med medicinske briller. Men i Velfærdsdanmark dør ellers raske og sunde børn under fødslen, fordi jordemødrene har for travlt til at tilse fødende kvinder.
Forbrugerbladet tænk+test har dokumenteret, at jordemødres stressede arbejdsdag har været medvirkende årsag til, at børn er døde under fødslen i mindst syv tilfælde siden 1995. Bladet har bl.a. fået aktindsigt i en rapport fra Hovedstadens Sygehusfællesskab, hvor »travlhed« angives som en faktor i fire sager om dødfødsel fra 1997-99.
Ifølge jordemødrene er årsagen stramme normeringer, og de tragiske sager er kun toppen af isbjerget.
Amtsrådsforeningens formand, Kresten Philipsen (V), har i Politiken lige lovlig kynisk reageret med at afvise behovet for flere jordemødre. I stedet henviste han til, at jordemødrene i 70’erne tog imod 350 børn om året, mens gennemsnittet i dag ligger på omkring 75. Hvad Philipsen fordelagtigt glemmer er, at jordemødrene i 1972 fik en overenskomst med amterne, der havde den konsekvens, at der skulle flere jordemødre til at varetage arbejdet. Før det var jordemoderfaget et liberalt erhverv.
Samtidig er borgernes forventningner og krav til fødselsbehandling helt anderledes i dag end for 30 år siden. Og meget af en jordemorders tid går med alt muligt andet end at sidde ved den fødende kvindes side: F.eks. er der kommet mere teknologi, nye metoder for smertelindring, mindre hjælpepersonale, mere administration og flere krav til dokumentation af jordemødrenes arbejde.
Og det er jo ikke kun sygehuspersonalet, der ikke har tid til at tage sig af patienterne, fordi de pålægges flere og flere opgaver. Også pædagoger bruger ifølge undersøgelser mindre end halvdelen af deres tid på omsorg og kontakt med børnene, mens lærerne heller ikke har meget tid til egentlig undervisning.

Her nærmer vi os problemets kerne, der har sit udspring i moderniseringen og effektiviseringen af den offentlige sektor.
De administrative opgaver fylder mere og mere, fordi decentralisering i det offentlige bl.a. indbefatter kontraktstyring og kvalitetssikring. Dvs. instrumenter, der skal dokumentere, at de penge, politikerne poster i velfærdsopgaver, bliver brugt så effektivt som muligt, og som kræver dynger af papirarbejde.
Dernæst smitter effektiviseringstankegangen fra hele problematikken om ventelister af på omsorgsområder, der ikke kan rationaliseres på samme måde som en operationsstue. Der er ganske givet ræson i at nedbringe spildtiden på operationsstuerne og sammenlægge specialer i større enheder, så små sygehuse ikke skal varetage komplicerede operationer og behandlinger.
Men fødsler er et område, hvor stordriftsfordele ikke er hensigtmæssigt. Det giver de meningsløse dødfødsler et tydeligt fingerpeg om. Den fødende har brug for omsorg og tilstedeværelse af en jordemoder, fordi det giver en bedre og mere sikker fødsel. Derfor kan en jordemoder ikke tilse tre fødende på en gang, selv om det på papiret giver en rationaliseringsmæssig gevinst.
Spidsbelastninger på fødeafdelingerne kan ikke undgås, eftersom man ikke kan styre, hvornår børn har tænkt sig at komme til verden. Men ifølge Jordemoderforeningen bliver der flere spidsbelastninger, fordi normeringerne på mange afdelinger er for stramme.
Det er tankevækende, at mens vi herhjemme nedlægger små fødesteder og lægger dem ind under større afdelinger, går man den modsatte retning i f.eks. Holland.
Her tilskynder man kvinderne til at føde hjemme, og omkring 30 procent af kvinderne gør det mod halvanden procent herhjemme. De nyfødte hollandske børns dødelighed er ikke markant mindre end de danskes, men der er andre fordele, så som at kvinderne er i trygge rammer, og at jordemoderen er til stede under hele forløbet. Dernæst er hjemmefødsler faktisk langt billigere end hospitalsfødsler. Måske er Jordemoderforenignens ønske om mindre fødeafdelinger nok. Men det kan ikke passe, at sygehusenes arbejdsgivere, amterne, vil accpetere at raske børn dør på grund af travlhed.

meth

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her