Læsetid: 3 min.

Uskøn dødskamp for Frankrigs forhenværende flagskib

Den franske flåde overtrådte et EU-forbud om eksport af giftaffald til udviklingslande, da den sendte vraget af hangarskibet Clemenceau til skrotning i Indien
17. februar 2006

Hangarskibet Clemenceau - opkaldt efter Frankrigs iltre regeringschef under Første Verdenskrig, hvis tvivlsomme historiske glansrolle blev at diktere det tabende Tyskland den ydmygende Versaillestraktat - var engang det ypperligste symbol på den franske flådes verdensomspændende magt. I dag fremstår samme imposante fartøj i stedet som symbol på fransk administrativt morads og ansvarsforflygtigelse.

Onsdag gav præsident Chirac ordre til at det forhenværende, nu udfasede, flagskib skal slæbes tilbage til Frankrig fra sin nuværende position i Det Indiske Ocean, efter at den øverste franske tilsynsmyndighed har fastslået, at den gamle kæmpe er fyldt med ikke mindre end 27.000 tons giftigt industriaffald.

Det 45 år gamle skib forlod flådebasen i Toulon 31. december og flakker nu om i indisk territorialfarvand. Med den afgørelse, der nu foreligger fra Conseil d'État i Paris, er der ingen vej udenom: Slæbebåde må møjsommeligt trække Clemenceau tilbage til Middelhavet og atter føre det gennem Suez-kanalen, hvilket endnu en gang vil koste de franske skatteydere en udgift på adskillige mio. euro.

Tilbagetogtet er en sand triumf for Greenpeace og tre andre miljø-ngo'er, som fra starten havde protesteret imod, at eksporten af skibsvraget var i strid EU's regulativer, nærmere bestemt den såkaldte Baselkonvention, som forbyder eksport af farligt affald fra industrilande til ulande.

Den franske regering fastholdt til det sidste, at Clemenceau stadig var et krigsskib, til trods for at det blev taget ud af aktiv tjeneste i 1997.

Greenpeace og co. insisterede imidlertid på, at skibet var rent industriaffald og indeholdt langt større mængder af giftig asbest, end den franske flåde nogensinde har villet vedstå. Disse ngo'er var det, der indbragte sagen for Conseil d'État - den øverste domsmyndighed i sager om lovligheden af franske regeringsafgørelser, som gav miljø-ngo'erne fuldt medhold i begge punkter og med et pennestrøg annullerede eksporttilladelsen.

Indiske arbejdere strejker

Allerede forrige weekend var Frankrigs forsvarsminister, Michèle Alliot Marie blevet tvunget til at indrømme, at der var tvivl om den præcise mængde af asbest i skibet.

Frankrigs opposition, der længe valgte at holde sig i baggrunden, vejrer nu blod og betegner Clemenceau-skandalen som en fiasko, der har udsat Frankrig for "international latterliggørelse". Førstesekretær i Socialistpartiet, François Hollande kræver endvidere en officiel undersøgelse af hele affæren.

Præsident Chirac, som besøgte Indien i weekenden, havde ikke andet valg end at beordre hangarskibet hjem, hvilket han da også gjorde ganske få minutter efter, at den klare afgørelse fra Conseil d'Ètat forelå.

Den prekære sag har henledt opmærksomheden på de store miljøproblemer, der ligger i at skrotte de stærkt asbestholdige krigs- og handelsskibe, der blev bygget i 1960'erne og 70'erne.

Men hvis verdens miljøforkæmpere fryder sig, så er det ikke en glæde, de indiske ophugningsarbejdere, der var udset til at forestå skrotningen af Clemenceau, tager del i. Tværtimod. I går kunne nyhedsbureauet AFP melde, at de indiske arbejdere på skibskirkegården Alang har nedlagt deres arbejde i protest mod, at tilbagetrækningen af Clemenceau koster et tab på 300-400 arbejdspladser.

"Fremover vil flere skibe blive ophugget andre steder. Det er forkert, at vi ikke må få lov til at udføre vores arbejde, sagde Kishore Bhatt", der er hovedmanden bag protesten.

De indiske arbejdere vil angiveligt nedlægge arbejdet i fire-fem dage og derefter se, om det har nogen effekt. Får de ikke medhold, vil arbejdsnedlæggelsen gå over i en decideret sultestrejke. Der arbejder ca. 4.000 mennesker på strandene ved Alang mod 80.000 for blot fire år siden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her