Det er noget af en udrensning der er sat i værk i Dansk Folkeparti. Aflusningen med tættekam er dog som regel mere givende, hvis kammen rent faktisk har tænder. Søren Espersen (DF) har brugt afsløringen af ikke-eksisterende netmasker i rekrutteringen til DF, til at slå om sig til højre og venstre.
Højlydt proklameres så, at "DF rydder op," mens det er åbenlyst for enhver, at DF og ungdomsorganisationen DFU i sine inderste cirkler dyrker, plejer, tiltrækker, klækker og fostrer både levevilkår og liv, der tilhører det absolut ekstreme - og efter min mening usmagelige - yderste højre i Danmark.
Citatbanken over Dansk Folkepartis fremtrædende medlemmers udgydelser er alen lang. At høre Søren Espersen afvise eksemplerne hensætter én til skolegården, for de er altid skåret over samme læst 'det var også fordi...' eller 'Nej, det passer slet ikke...' eller 'det var slet ikke sådan, det var...' Lutter dårlige undskyldninger og halvkvædede viser.
Fakta er, at DF og DFU i en lang årrække har været storleverandør af modbydeligheder og igen og igen har fået dom for det. Og eksemplerne bliver ved med at komme, så Søren Espersens behov for at stå på hovedet i arkiverne, for at skulle grave noget frem om, hvad andre måtte have sagt eller gjort i en mere eller mindre fjern fortid, ændrer ikke på det forhold, at DF fremdeles er et veritabelt fluepapir for yderligtgående og yderligttænkende personager. Og det ændrer ikke en tøddel på det faktum, at dette ikke er en tilfældighed, men tværtimod en logisk og direkte konsekvens af de holdninger og den retorik, som udgår fra det stalinistisk topstyrede DF.
Skulle man imidlertid, bare for tankeeksperimentets skyld, tage Søren Espersens flæbende forsvar alvorligt blot et øjeblik, må den logiske konsekvens være, at enten er ledelsen i DF inkompetent, eftersom den på Gud ved hvilket år ikke er i stand til at få renset ud. Eller også lever man trygt og godt med bevidstheden om både egne og medlemmernes synspunkter - og så foretager man en rituel udrensning, når offentlighedens søgelys rettes mod én, velvidende at kameraerne altid panorerer videre før eller siden. Her er lidt fakta:
Vi har altså lige oplevet, at otte lokalformænd og en sekretær ekskluderes, efter at de havde åbnet mulighed for, at sympatisører med Dansk Front og nazistbevægelsen kunne blive fuldgyldige DF-medlemmer. Men vi skal ikke længere tilbage end til juli, hvor lokalformanden i Kalundborg ekskluderes, efter at han er blevet sat i forbindelse med den højrenationale forening Dansk Front.
I maj 2006 må DF's uddannelsesordfører, Martin Henriksen, beklage, at han i sit ugebrev i bl.a skrev, at "vi vil frydes, når mændene udleveres til tortur og politisk forfølgelse."
I december 2005 kræver partiets socialordfører og formand for Folketingets Socialudvalg, Pia Kristensen, at socialministeren giver ældre ret til at bestille hvid hjemmehjælp.
I oktober sidste år politianmeldes MEP Mogens Camre for racistiske ytringer - noget der indskriver sig i en lang række af anmeldelser.
Ligeledes i oktober sidste år kører hele Louise Frevert-sagen med alle dens patetiske undskyldninger og forsøg på at tørre det hele af på en web-master.
DFU har så, i en pressemeddelelse bekendtgjort, at de vil 'google' fremtidige medlemmer. Spørgsmålet er, om DFU vil gøre det med tilbagevirkende kraft? I så fald vil de opdage, at bl.a formanden, Kenneth Kristensen, er dømt for racisme. Forlæns ændrer det imidlertid næppe noget.
Ja, kønt er det jo ikke. Overraskende ej heller. Men at DF altså fortsat rummer og fortsat tiltrækker de mest usmagelige og usympatiske holdninger fra den stadig mere ekstreme danske højrefløj, ændres ikke ved Søren Espersens tomme slag i luften.
Til gengæld klæber problemet også til Anders Fogh Rasmussens Venstre, som for nylig hyldede Pia Kjærsgaard ved deres sommermøde. Statsministerens ønske om at nedsætte en arbejdsgruppe der skal 'brande' Danmark i udlandet, kunne passende starte med at placere sit parlamentariske støtteparti, hvor det rettelig hører hjemme - uden for indflydelse. Bedre branding kan Danmark ikke ønske sig.
