Demokratiet skal ikke være et privilegium for børsmæglere eller departementschefer, det er et privilegium, alle skal have, hvis det står til mig. Det handler om at være borger, og i den forstand er jeg borgerlig, utilpasset borgerlig, siger Informations Ejvind Larsen om sine 50 år på avisen
Da Ejvind Larsen den 1. september 1995 fejrede sit 40 års jubilæum ved Dagbladet Information, var der ingen ende på festen. Køen af gratulanter snoede sig ned ad trappen og fortsatte langt ned ad Skt. Annæ Passage.
Nyrup-regeringen anført af statsministeren selv var rigt repræsenteret. Der var førende politikere, kulturpersonligheder, samfundstænkere, meningsdannere og ikke mindst et hav af taler, der alle ønskede at anerkende hans betydning, både for Information og for samfundsdebatten gennem årtier
Midt i hyldesten stod festens midtpunkt, mens en underlig følelse bredte sig i ham.
Dagen efter holdt han op med at børste tænder.
Og det stoppede ikke med tænderne. Han holdt også op med at spise. Ret meget i hvert fald, og inden længe faldt han i et sort hul, som han befandt sig i længe, inden gode venner og familiemedlemmer hankede op i ham og fik ham på fode igen.
Det private falder ikke Ejvind Larsen let. Og når han i dag i sin hule, den rummelige lejlighed på Esplanaden i København under det smukke Kristus-maleri af Sven Havsteen-Mikkelsen for enden af spisebordet, skal fortælle, hvad det var, der skete, skal man, som det ofte er tilfældet med Ejvind Larsen, først ad en omvej. Men situationen er alligevel vigtig til en mulig forståelse af, hvem Ejvind Larsen er. Hvad der gemmer sig bag det panser af ord, som alle forbinder med manden, de kalder 'Mangeord'. Men omvejen først og med vanlig sproglig optændthed fra Ejvind Larsens side.
"Alt er naturligvis subjektivt og præget af private omstændigheder. Men jeg vil ikke opgive forestillingen om, at vi alligevel må prøve at bekæmpe vores umådelige selvoptagethed og forelskelse i egne kvababbelser. Jeg vil fastholde, at der er ting, der er så private, at det i bedste fald kun kan interessere den pågældende og hans allernærmeste. Alle andre skal have at vide, at så interessant er Ejvind Larsens tandbørstning heller ikke. Jeg hader, når de private grænser sprænges," siger han.
Ejvind Larsens 50 år på Information har haft store omkostninger for ham personligt. Det er ingen hemmelighed. Som der står i Rune Lykkebergs bog om ham i anledning af jubilæet for et par dage siden, har han investeret hele sit voksne liv i avisen. Det har kostet ham hans ægteskab, venskaber, relationer og muligheder for at have udtrykt sig på andre måder. Men det havde været omkostningerne værd, lige indtil jubilæet for 10 år siden.
"Jeg havde et vidunderligt jubilæum, men når nu alle politikerne stod der og hyldede mig for det, jeg havde sagt og skrevet i 40 år, kunne jeg ikke lade være at tænke, hvorfor gør I så ikke bare det, jeg siger. Det var, som om de ikke var klar over, hvor fortvivlet jeg i virkeligheden er over, at magten i den grad er steget os til hovedet."
"Jeg måtte erkende, at lige meget, hvad jeg havde forsøgt at gøre, var det endt i et nederlag. Det var det deprimerende. Det, jeg har kæmpet for, er trængt i en grad, som jeg ikke havde forestillet mig. Det begyndte først for alvor at gå op for mig på det tidspunkt. Derfor var det, jeg for 10 år siden tænkte: Hvad er det egentlig for noget det hele, hvad har du fået ud af det?"
"Og så mistede jeg altså lysten til at børste tænder, hvis vi endelig skal ind på det."
Ejvind Larsen blev født i 1936 og voksede op på Amager. Faren var værkfører og moren kontorassistent. Det lyder jo helt normalt, men var det ikke. Hjemmet fra stærkt grundtvigsk, og Ejvind Larsens forældre, der havde mødt hinanden gennem den grundtvigske bevægelse, var mere end hyppige kirkegængere. Det var et hjem præget af grundtvigske salmer, B.S. Ingemanns romaner, Dansk Kirketidende, Kristeligt Dagblad og Berlingske Tidende.
"Ret tidligt stod det mig klart, at forskellen var Grundtvig. Det drejer sig i udgangspunktet om det centrale 'åndens løsen er i bedrifter'. Du kan ikke blive bevæget af ånden, uden den altid må omsættes i handling, socialt eller politisk."
"For mine forældre betød det, at de måtte lave deres egen grundtvigske friskole for os. De levede på den overbevisning, at du ikke kan tørre ansvaret for dit eget liv af på staten, fremmedkapitalen eller nogen som helst tredje, fordi man som menneske altid må træffe enhver afgørelse i sit liv direkte over for Gud. Det kan ikke nytte noget, at man henviser til en myndighed over sig."
"Vi boede i en meget lille villa på Amager, hvor min far, mor, søster og jeg delte soveværelse. Vi havde ikke råd til overetagen, så der boede min morfar."
"Information var dem for fremmed. Men så var der altså onkel Håkon, som han hed. Han talte om det der blad og mente, at det måtte være noget for min far. Især fortalte han begejstret om de artikler, der var underskrevet 'o'. Så lyttede jeg på. Da jeg var omkring 12, forærede han min morfar et kvartalsabonnement. Jeg tror aldrig, at han fik læst avisen, og han var sikkert også faldet død om tidligere, hvis han havde gjort. Men han var så glad for, at jeg trivedes med den, og så betød det, at jeg kom op til ham hver dag. Som grundtvigianer blev han så begejstret over at se andre blive oplyste og opvakte. Man skal forholde sig til det, der betyder noget. Så det blev han ved med, indtil jeg blev ansat på bladet, så sagde han, at nu kunne jeg vel godt selv tage den med hjem," fortæller Ejvind Larsen.
Da Ejvind Larsen i 1955 som 19-årig blev student, lå det i kortene, at han skulle læse litteratur på universitetet. Eller blive journalist. Hvis det sidste skulle ske, var der til gengæld kun et sted, han kunne forestille sig at være:
"Det var helt tydeligt for mig, at Information var langt tættere end alle andre aviser på det grundtvigske med, at når man møder ånden, må man gøre noget. Man kan ikke bare læne sig tilbage og tørre ansvaret af på den offentlige sektor, fagbevægelsen eller markedskræfterne. Det er jo gak i låget."
"Jeg havde en fornemmelse af, at hvis Information tog mig, så var det for livet, uden at det skal stige mig til hovedet. Hvis jeg skal forsøge at forklare det, uden at det bliver for privat, så var det det, Børge Outze og Erik Seidenfaden (Informations grundlæggere, red.) stod for. Deres samvittighed havde budt dem at bryde loven under politikernes og folkeflertallets samarbejde med tyskerne i krigsårene, så for mig er åndens løsen Information; det gjorde de klart."
- Hvad har du så selv gjort for at lade åndens løsen være bedrifter?
"Jeg har brændt for Information. Jeg har altid sagt, at det må være Information, der har valgt mig og ikke omvendt, for jeg har virkelig forsøgt at komme fri af det. Jeg kom på Askov Højskole, så begyndte jeg at læse på universitetet, så slog jeg mig på digtning, radio og fjernsyn, foredragsvirksomhed. Men det er altid endt i St. Kongensgade igen. Jeg har ikke kunnet komme fri. Når jeg har oplevet noget, jeg måtte udtrykke, har jeg i sidste instans altid gjort det i Information."
Og det er blevet til ikke så lidt. Især i 60'erne, 70'erne og de tidlige 80'ere markerede Ejvind Larsen sig som en af de mest aktive samfundsdebattører. To perioder som chefredaktør, altid i bevægelse, belæst, berejst og med stor selvfølgelighed ytrede han sig om alt fra samfundsøkonomi til teologi og ofte med stor uforudsigelighed, når han for eksempel med samme naturlighed hyldede ungdomsoprøret eller Glistrups opgør med velfærdsstatens stivnede strukturer og tendens til at reducere folk til klienter. Det var også i den periode Ejvind Larsen for land og rige rundt som foredragsholder og var helt tæt på store tænkere og beslutningstagere. Men hvor kommer inspirationen egentlig fra? I første omgang Grundtvig. Og dernæst Shakespeare.
"Da jeg var 13, sagde min far, at nu var det på tide at læse Shakespeare. Jeg havde influenza, en alvorlig en, der ikke kunne slås ned, og de sagde, at jeg var tæt på at dø. Det var Helligtrekongersaften, far havde slæbt hjem, og jeg grinede så meget, at jeg blev rask. Det er sket en gang senere, hvor jeg var mere psykisk end fysisk syg."
"Det lykkes ham at fremstille tilværelsens grundvilkår, så al den lidelse, der er forbundet med livet, ikke bliver bortforklaret, og så kan han samtidig få mig til at le. Det er der ikke andre, der kan. Hos Shakespeare er alt dialogisk, også når han lader Hamlet træde frem og sige "To be or not to be". Alt er replikker, fordi stikordet kommer altid, før vi får noget at sige. Sandheden er altid en replik i en situation. Det, vi kommer med, den, vi skaber, er altid afhængig af noget andet. Han både forkynder det dialogiske og er det dialogiske," fortæller Ejvind Larsen.
Efter Shakespeare er det i hastig rækkefølge de litterære koryfæer Villy Sørensen, tidsskriftet Hereticas grundlægger Bjørn Poulsen og Thorkild Bjørnvig, der endda har viet et digt til Ejvind Larsen. På den teologiske side er det Grundtvig-forskeren Kaj Thanning, den tidligere forstander for Askov Højskole Knud Hansen og K.E. Løgstrup. Og så er der en niende, som ingen kender.
"Det var den privatpraktiserende teolog Johannes Lauritsen, eller Laurits, som vi kaldte ham. Han var vel godt 150 centimeter høj, til gengæld vejede han 140 kilo. Denne Laurits skylder jeg meget. Det er hans måde at tolke Grundtvig, Kierkegaard, Paulus, Luther og Olsen-Larsen og dermed også 1950'ernes Tidehvervsbevægelse, jeg er inspireret af. Det er derfor, jeg ofte har drillet til begge sider ved at sige, at alt hvad jeg har bedrevet på Information, har været som Tidehvervsmand. Forstå det nu, Søren Krarup, forstå det nu, alle mine kulturradikale venner."
"Det, at du står til ansvar over for Gud, men samtidig ikke kan give Gud ansvaret, eller andre mennesker, det har jeg lært af Johannes Lauritsen. Kristendommen har gjort det muligt rent praktisk og dagligdags for mig at fastholde den radikalitet, at vi lever af det, vi ikke har gjort os fortjent til, og derfor kan vi ikke tillade os at dømme. Jesus er jo af og til noget mere kortfattet end Ejvind Larsen, så det kan sammenfattes i Bjergprædikenes sammenfatning: Døm ikke!"
"Men er vi da ikke bedre end Osama bin Laden og Saddam Hussein, kunne man spørge? Nej, det er vi i radikal forstand ikke, fordi vi hele tiden udøver magt. Det skylder jeg kristendommen, at vi hele tiden bliver mindet om, at når vi bliver slået på den ene kind, så skal vi bare vende den anden kind til. Elsk dine fjender. Far i himlen, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør. Det er det forhold, jeg elsker ved kristendommen, at den har kunnet fastholde det, som moderne mennesker har enormt behov for at blive mindet om, at vi lever af det, vi ikke har gjort os fortjent til, og derfor ikke har ret til at udøve magt."
- Udover at lade ånden omsætte i handling, hvad har du så villet med Information?
"Det aner jeg ikke, hvad jeg skal svare på, for lige meget, hvad jeg svarer, er det forkert. Jeg kunne nøjes med at sige, at det bare var en avis, der levede op til de bedste journalistiske principper, nemlig at du altid skal opsøge dine modstandere, hvor de er stærkest, fordi læserne kun får noget ud af det, når vi opsøger de steder, hvor det brænder på, hvor vi modsiges, og hvor vi ikke uden videre kan køre videre i givne spor."
"Men jeg har også altid haft en forestilling om, at Information stod for noget. Da Outze grundlagde Information, var det ikke bare for at få tyskerne ud af landet, det var også fordi der foresvævede ham noget om demokrati. Måske er det allersmukkest udtrykt i det eksperiment, vi forsøgte at gennemføre på Information med arbejdspladsdemokrati."
"Det er noget, jeg er glad for, at jeg har været med til at lave. Det er blevet kaldt det mest vidtgående forsøg på at praktisere demokrati noget sted. Men da tidsånden gik os imod, og det for alvor handlede om selvrealisering, så brød det sammen. Der er så mange nederlag, jeg har lidt i mit liv, men det er nok det største."
"Jeg mener, at Information står for det, jeg har kaldt den fjerde mulighed. Det er hverken kapitalistisk eller socialistisk og for så vidt heller ikke den tredje vej midt imellem. Det er noget, jeg forbinder med det dialogiske eller med andelsorganisering. At man kun kan forholde sig dialogisk til andre mennesker, til naturen, til skyerne, planterne og markerne. Det, man skal gøre sig klart er, at Gud er mægtig i de svage, og derfor har de mægtige aldrig Gud med sig. Og derfor er Information også et menighedsblad. Ja, nu sagde jeg det. Derfor er jeg også på en underlig måde frelst. Og derfor startede jeg også med at svare på dit spørgsmål ved at sige, at lige meget, hvad jeg svarer, er det forkert. Punktum. Amen."
De senere år er Ejvind Larsen blevet anklaget for at blive sin egen modsætning. Det dialogiske er blevet monologisk. Den åbne, søgende afvisning af enhver sandhed er blevet lukket om et forbitret had til Vesten, til væksten, til udviklingen og et monomant forsvar for den larsenske sandhed: At det går ad helvede til, især hvis vi ikke følger hans opskrift på forandring - en grundlæggende omlægning af verdens ressourcer. Hvad er det, der er sket?
"For mig er der ingen modsætning i at være dybt involveret i faktor 10 - at vi skal nedsætte vores forbrug af natur-materielle goder 10 gange og omfordele verdens ressourcer helt anderledes, hvis vi skal have det her til at gå op - og så mit udgangspunkt. Det er på alle leder og kanter, at vi er ved at ødelægge det hele for os selv. Det er for mig snævert forbundet med vores totale mangel på forståelse af, at vi lever af det, vi får givet, som hele tiden kommer til os som stikord, som tiltale, men ikke som noget vi skal komme bagom for at få magten over. For mig er økologi og demokrati et og det samme. Så det økologiske sammenbrud er også demokratiets sammenbrud."
"Vi må på en helt anden måde indrette vores magt og afmagt på en sådan måde, at den hele tiden er anfægtet, udfordret, at den hele tiden vedkender sig sin skrøbelighed, sin modsigelse. Magt skal udøves, men det skal hele tiden udøves i erkendelsen af, at det er Gud imod. Guds rige er for de fattige og sagtmodige."
"Det lyder så voldsomt, når man siger, det har med kærlighed at gøre, det overlader vi til Jesus og Shakespeare. Vi andre har bedst af ikke at bruge så store ord. Derfor bruger jeg lidt mindre ord og foretrækker at kalde det gensidig respekt for hinandens forskellighed, glæden over de forskelle, der gør en forskel, høflighed over for mennesker og natur."
"Vi kan ikke finde ud af, hvordan vi kommer videre fra, at vi har frigjort mennesker så meget, som det er tilfældet, og samtidig må sørge for, at ansvaret vokser tilsvarende. Demokratiet er ikke et sted, hvor alle har det godt, nej, det er et sted, hvor alle får lov at segne under ansvarets åg og brække sig af magtens bærme. Det er ikke et specielt privilegium for statsansatte departementschefer eller børsmæglere, det er et privilegium som alle skal have, hvis det står til mig. Det handler om at være borger, og i den forstand er jeg borgerlig, utilpasset borgerlig."
- Hvad vil du gerne være i folks bevidsthed?
Engang imellem slår det mig, at jeg ikke vil være andet i folks bevidsthed end det, jeg allerede er. Det handler selvfølgelig om de mange ord, at jeg er så tyrannisk og tager de der frygtelige ture, hvor jeg går helt i sort, og nogen gange er jeg helt sangvinsk, nærmest manisk, og så begraver jeg mig i en bestemt sag, som ingen efterhånden gider læser om, bortset fra de mest vindtørre eksperter. Alt det hører med, og det kan man blive frygtelig fornærmet på sig selv over, men det er jo noget pjat."
"Men så er der øjeblikke, hvor jeg gerne ville have levet et helt andet liv, fordi jeg gerne i højere grad ville have været med til at praktisere, at vi får en lidt mere skikkelig omgang med hinanden og naturen her på jorden."
- Hvad skulle det have været for et liv?
"Så skulle det have været et liv som dramatiker. Der er ingen tvivl om, at en af grundene til, at jeg er faldet for ham der Shakespeare, er, at der er noget grundlæggende dramatisk i min natur. Jeg skal altid have det op i overdrivelserne, så de står der, den ene replik mod den anden, hvor der ikke er sandt eller løgn, men kun anfægtelse."
- Fortryder du så?
"Man kan ikke fortryde sit liv. Så gør man det til pjat. Derimod må man tage ansvaret for sit liv, og det kan være ualmindeligt svært, nærmest ubærligt. Men der er forskel på at tage ansvaret for sit liv, selv om det er ubærligt, og derfor må bede om en kraft, man ikke har, til at bære det - og så fortryde det. Og jeg fortryder det ikke."
"Jeg vil under ingen omstændigheder have, at det bliver et martyrium at have fået lov af Information og dets befolkning og de ledere, der nu har været, at få lov at bo der og en gang imellem få lov at skrive noget i det. Svaret er meget enkelt: Det har været utroligt omkostningsfuldt, og det har været en stor glæde. Jeg vil gerne have lov at fastholde, at det er muligt at glæde sig over, at man har mere plads end sine forældre uden at påstå, at man har fået et bedre liv."
Ejvind Larsen skal videre. Radiohuset kalder. På vej ud af lejligheden, mens han stærkt fabulerende er ved at redegøre for Havsteen-Mikkelsens mening med netop at placere Kristus i et nordisk landskab og dermed illustrere det universelle budskab om, at Gud er mægtig i de svage, falder blikket på et brev på en bogreol:
"De er nu for 3. gang udeblevet fra tandeftersyn og må selv tage kontakt, hvis De ønsker behandlingen genoptaget."
