Læsetid: 3 min.

Utraditionel markedsføring

Nu kan forfattere lære at 'brande' sig selv og svare på spørgsmål fra pressen
14. oktober 2005

Marienborgpuljen hedder en ny pulje under Kunststyrelsen. Den er angiveligt "en udløber af statsministerens møde med danske forfattere på Marienborg i 2004" og hensigten er at støtte "utraditionel markedsføring af danske forfatteres værker" samt støtte "forfatteres individuelle medietræning og pr-arbejde."

Til det formål har man hyret 15 'prækvalificerede' udbydere, som forfattere kan vælge imellem. Det lyder jo godt. Endelig sker der noget andet end forlagenes bevidstløse udsendelse af pressemeddelelser, deres evindelige forslag til kronikker, artikler og læserbreve, arrangerede interviews og oplæsninger, foruden deres renden tv og radio på dørene for at få et indslag med deres forfatter! Nu skal der gås utraditionelt til værks, så lad os se, hvad de prækvalificerede udbydere har at tilbyde.

Jo, de tilbyder for den overvældende majoritets vedkommende at - skrive pressemeddelelser; - arrangere interviews og oplæsninger; - skaffe forfatteren i tv og radio; - lære forfatteren, hvordan hun/han 'brander' sit værk og finder 'historier' i bogen, som kan appellere til medierne og afkaste kronikker, artikler, debatindlæg og læserbreve. Hurra!

Hvor er den utraditionelle markedsføring?

Der kan gives 50.000 kroner til markedsføringen, og da det skal medgives, at forlagene ikke altid er lige ihærdige til at markedsføre deres ikke så storsælgende forfattere, kan det ikke udelukkes, at den enkelte forfatter, der får tildelt en 'prækvalificeret udbyder', vil få mere omtale, end tilfældet ellers ville have været.

Men markedsføringen hviler på puljens andet ben: pr-rådgivningen til forfattere. Her går det helt agurk. Her tilbyder udbyderne eksempelvis at 'lære forfatteren, hvordan journalister tænker', forudse spørgsmålene og indøve gode svar.

Nu er størsteparten af udbyderne selv journalister, så de må jo vide, hvordan journalister tænker. Det uhyggelige perspektiv er, at de gør!

For sjældent har man dog set mage til ensrettet udbyder-flok. Hvis disse bureauer og pr-firmaer og kommunikationsrådgivere får magt over landets forfattere, som de åbenbart har agt, vil vi stakkels modtagere i medierne - kulturjournalisterne - blive stillet over for en strøm af kloner, der svarer det samme på de samme spørgsmål, skriver præfabrikerede kronikker og fyrer 'historier' af om deres skønlitterære værk. Så kunne man lige så godt interviewe politikere, der for længst har lært den remse, der her tilbydes.

Men hvad nu, hvis man har skrevet et værk, der ikke er 'historier' i? Hvad nu, hvis man som forfatter ikke ser det som sin opgave at blive et 'brand', men hellere vil bruge talentet til at skrive litteratur? De fleste forfattere har faktisk en mening med at skrive det, de gør, og - endnu da - er skønlitterære værker så nuancerede, at de journalistiske spørgsmål, der kan identificeres på forhånd, enten vil have med forfatterens privatliv og personlighed at gøre eller fokusere på træk ved værket, der er overfladiske i forhold til dets struktur. Det skal jo nok højne kvaliteten af de litterære interviews.

Hele problemet i det her er, at der intet steds er taget højde for netop kvaliteten. Interessen centrerer sig om de mest overfladiske træk ved købs- og salgsmekanismerne, og for de fleste udbyderes vedkommende kunne det lige så godt være dameundertøj eller bilmærker, der var til salg. Som bekendt skal alt jo nu om dage sælges via 'den gode historie'.

Det hele undervurderer tilmed groft forfatternes intelligens. Udbyderne synes at forudsætte, at moderne, danske forfattere sidder hjemme på lønkammeret og intet ved om massekommunikation, mediecircuit etc. Hvor virkeligheden er, at alle andre end spritnye debutanter adskillige gange har været gennem den mølle, de her vil sætte i gang. Desuden minder det, 'udbyderne' tilbyder, mest af alt om, hvad sagesløse arbejdsløse trækkes igennem på aktiveringskurser, hvor man lærer at skrive ansøgninger og gøre indtryk til jobsamtaler. Kurser, der er berømt for at spilde folks tid.

Heldigvis er der kun afsat 15.000 pr. næse til 'branding', og det rækker i de fleste udbyderes øjne kun til tre-fire møder og en kop kaffe. Så det er begrænset, hvad de kan nå at spolere.

Til gengæld er det en pæn timeløn, der var givet bedre ud direkte til danske forfattere, så de havde råd til at sætte sig ned og skrive i stedet for at rende rundt og gøre sig til med fjer i numsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her