Læsetid: 3 min.

Utryg i Danmark

1. maj 2000

OP TIL denne 1. maj har forsikringskoncernen Tryg-Baltica udsendt en interessant tryksag med titlen Tryg i Danmark. Faktisk er Tryg i Danmark navnet på et ny selskab under koncernen med det "formål at hjælpe danskerne med at skabe sig en mere tryg hverdag." Man sender livreddere til strandene, lader Lars Bom lære de små at færdes i trafikken, kører rundt i landet og taler med modne mennesker om alderdommen. Kort sagt: Man "gør Danmark til et lidt tryggere sted at leve." Det er der brug for. For danskerne er i den grad tryghedshungrende. Det illustreres i dag, hvor en betydelige del af befolkningen vil stimle sammen i udvalgte parker for at få bekræftet et fællesskab, der i dag er bundet op på røde balloner, is og pølser, øl, sodavand og musik - samt ord fra bl.a. 50 socialdemokratiske politikere, der vil piske landet rundt og levere 200 tryghedsskabende taler.
Der er to slags tryghed, skriver filosoffen Ole Thyssen i forsikringskoncernens tryksag. "Den ene form for tryghed handler om at bevare." Om at binde sin identitet og sikkerhed op på at have. Fysiske ting, økonomiske muligheder og forsikringssystemer som tager hånd om én. Den tryghed, Socialdemokratiet med sin velfærdsstat har opbygget og fejrer i dag. Der er rejst en imponerende bygning, der både har skabt trygge materielle rammer og et fintmasket socialt sikkerhedsnet. Men den form for tryghed er skrøbelig, ja ligefrem forræderisk. "Jo rigere vi bliver, og jo flere forventninger vi har, jo mere utrygge bliver vi. I stedet for den gamle utryghed, som handlede om at mangle, opstår en ny utryghed, som handler om at miste."

NETOP I DISSE år er oplevelsen af at miste overvældende. Tidsånden "vil have forandring, dynamik, flux. Det midlertidige, det skiftende, det efemeriske. Alle de ting, der undergraver og modarbejder enhver form for tryghed. Derfor er det anderledes på en ufed måde at være tilhænger af tryghed eller udtale sig positivt om den," skriver sociolog Henrik Dahl i Tryg-publikationen. Hvis ikke sprogbrugen er nok til at gøre utryg, så er forandringerne i verdensbilledet det. Globaliseringen, det multikulturelle, den ny IT-økonomi skræmmer mange med uoverskuelighed, foranderlighed, fremmedhed og hurtighed.
Andre oplever at miste tryghed på mere håndfast måde. 30.000-50.000 mennesker skubbes hvert år bort fra arbejdsmarkedet og ind i den, trods økonomisk vækst uforanderlige, gruppe på 800.000 offentligt forsørgede medborgere - til erstatning for de, der overføres til folkepension eller afgår ved døden.
Som det er fremgået af Informations artikelserie om 'Pias danskere', er det i afgørende grad oplevelsen af at miste, der nu får mange til at vende sig til det parti, der holder billedet af den gamle tryghed levende: Dansk Folkeparti med dets betoning af de nationalromantiske symboler - flaget, kronen, dronningen, kolonihaven - kombineret med en appel til angsten og - i samme åndedrag - til vreden over det formynderiske system. Dansk Folkeparti har ikke nogen politik for forandring og kan kun opretholde sin vælgertilslutning ved netop at lade folk forblive i rollen som utrygge ofre. I det øjeblik Dansk Folkeparti skabte myndige, handlekraftige og tillidsfulde mennesker, ville disse ikke have noget at bruge partiet til.

HER ER VI ved kernen. "Den anden form for tryghed handler om at være tryg nok til at turde vove," skriver Ole Thyssen. "Den kan ikke købes, og der er ingen teknik til at sikre sig mod tab. Men den er en betingelse for udvikling. Lad os kalde den for eksistentiel tryghed." Det er her, noget er gået galt i det store socialdemokratiske projekt. Man skabte et folkehjem, men forsømte at skabe myndige, selvrådende mennesker, der er trygge indefra. Som tør gå i clinch med den turbulente verden, der både rummer muligheder og trusler. Mange i partiet indser det, men har ubegribelig svært ved at gøre op med den topstyrede kultur.
Måske skal kraften til myndiggørelse komme andetsteds fra. Information roder via sit Luftskib med det, tidsskriftet SALT gør det, lokale græsrødder gør det, de bedste af IT-rebellerne gør det - mere tvetydigt er det, om den organiserede venstrefløj gør det.
Et sted at hente inspiration på en 1. maj kunne være i det Manifest om en stænderforsamling for de sociale bevægelser i Europa, som på initiativ af den franske sociolog Pierre Bourdieu netop er offentliggjort, bl.a. i Information i lørdags.
Og duer det heller ikke, kan man jo altid forsikre sig hos Tryg i Danmark. jsn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her