Læsetid: 3 min.

Uundgåeligt ufarligt

Bliv ugens uundgåelige på P3 og sæt bandets koncert-honorar op med 10.000 kroner og gør plads til platinen. Monopolet har talt
25. september 2006

Man kan ikke undervurdere P3's magt. Eller playlisteudvalgets magt. Om et bands musik kommer i rotation på P3 eller ej gør hele forskellen.

I denne uge er Sterlings Ikke rigtig i mit hoved Ugens Uundgåelige, hvilket vil sige, at det vitterligt er uundgåeligt at høre sangen, hvis man blot lytter en lille smule til P3. Sterlings anden plade udkommer snart, og det er antageligt derfor, at playlisteudvalget har valgt at give 'Ikke rigtig i mit hoved' en chance (udover, at Sterling har været en del af P3's eget program Karriere-kanonen, der skal fungere som en sådan for en række udvalgte danske bands-). Mest kendt er de for et særdeles vellykket cover af det gamle Brian Eno-nummer Needle in the Camels Eye, der har fået dansk tekst af Steffen Brandt og titlen Ubesvaret Opkald, men det store gennembrud er det ikke blevet til.

En skam. For Sterling er et af de få bands, der rejser sig op af det dansksprogede indierocksøle og faktisk kan skrive fængende melodier med tekster, der ikke lider under påtaget middelklasse tristesse, men i stedet har en befriende ironisk distance.

Det sikre valg

Her kunne man så læne sig tilbage og tænke: Så er det da godt, at P3 giver dem luftspil. Men det er langt fra ofte, at P3's mest populære flade, formiddagen, afspejler en kanal, der er deres ansvar voksent. Tiltag som Ugens Uundgåelige og Karrierekanonen bliver alibier. I virkeligheden er playlisterne i de timer, hvor folk rent faktisk hører radio, dybt uambitøse og ufarlige.

Det er Justin Timberlake frem for Kenneth Thordal, Kashmir frem for EPO-555, Christina Aguilera frem for PJ Harvey. Det sikre valg. De programmer, der reelt har noget at byde på musikalsk, er gemt væk i sene aftentimer eller på en anden kanal. P3 er ikke kun en musikkanal. Det er også snakkeradio, kunne man indvende, og det gør man. Men det er bare ikke godt nok. Selv om de mest musikinteresserede for længst har tunet væk fra kanalen og ind på netradioer, myspace og musikmagasiner på nettet, så er det stadig P3, der har lettest adgang til den almindelige lytter. Og de køber også plader og går til koncerter. Og ærlig talt så er det fornærmende for deres intelligens, at P3 ikke regner med, at de kan håndtere mere eksperimenterende musik, der ikke, hvis man skruede lidt ned for bassen, ville fungere fint som elevatormusak.

Hver gang, man på formiddagsfladen hører musik, der stikker ud fra mængden, bliver det markeret som Ugens Uundgåelige eller også latterliggøres det som i det indslag, hvor en heavy metal-fan kan ringe ind og synge videre på en popsang, og, hvis han rammer rigtigt, får lov til at ønske et metalnummer.

Nu er det hele jo ikke ad helvede til. P3 vælger nogle hæderlige numre til Ugens Uundgåelige, og der er ingen sammenligning, når man ser på kanaler som The Voice og 100 fm, men netop derfor burde P3 stramme op. For der er ikke andre end dem. Playlisteudvalget er reelt dem, der har magten over hvem der hitter i Danmark. Netstederne har en hvis indflydelse, men det er P3's flade, der af mangel på bedre, kan få et band ud til et større publikum. Og derfor er det beskæmmende, at P3 i foråret for eksempel vælger at uddele dette års pris P3 Eksperimentet til bandet Oh No Ono. Det signalerer, at de skulle være et engangsprojekt, der ikke af P3 tages seriøst som et langtidsholdbart musikalsk indspark. Den kategorisering siger meget mere om P3, end det siger om Oh No Ono. Der af næsten samtlige musikkritikere roses for deres musik, ikke deres koncept. Men P3 forsøger at følge med.

I juni måned var Oh No Onos Keeping warm in cold country Ugens Uundgåelige.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu