Læsetid: 4 min.

Uvenlig hilsen, grisen

15. april 1999

TÆNK, HVIS GRISE kunne skrive postkort. Sikke nogle vrede hilsner, der ville ligge til os i postkassen hver dag. Vi ville få harmfulde - eller tårevædede - selvoplevede beretninger om fastspændte mødre, sygdomsfremkaldende trængsel, skammelige lemlæstelser uden bedøvelse: drengebørn, der kastreres, det nederste af rygsøjlen, der hugges af. Vi ville måske væmmes nok til at kløjs i leverpostejen.
Uanset at grisen efter alt at dømme er et tankefuldt og følsomt dyr, magter den ikke brevskrivningen. Men hvorfor så ikke lade mennesker skrive postkort på grisens vegne? Den idé er undfanget af foreningen Dyrenes Venner. Denne danske forening har henvendt sig til 50 britiske dyreværnsforeninger og opfordret deres medlemmer til at sende et ultimatum pr. postkort til justitsminister Frank Jensen (S), der er ansvarlig for Danmarks dyreværnslov. Postkortets krav til Frank Jensen foreslås at lyde nogenlunde således:
"Hvis vi briter fremover skal spise dansk bacon til vores morgenmad, skal kødet komme fra svin, der har haft et godt griseliv. Nærmere bestemt skal følgende fire krav i det mindste være opfyldt:
*Slagtesvins mor - soen - skal kunne bevæge sig frit hele livet.
*Slagtesvin skal have dobbelt så megen plads, som loven foreskriver i dag.
*Slagtesvin skal have mulighed for at udfolde sig hele livet; derfor skal de have halm.
*Intet svin må halekuperes, og kastration af hangrise må kun ske under bedøvelse."
Samme krav vil Dyrenes Venner i de kommende uger søge danskeres underskrift på.

OG HYL, HØJERE end grisenes, lyder - ikke uventet - fra dyrenes professionelle røgtere. Formanden for Danske Slagterier, gårdejer Bent Claudi Lassen raser i Morgenavisen Jyllands-Posten. Han henviser til, at britisk nedsvælgning af dansk svinekød indbringer lune 2,9 milliarder kroner årligt, og han fortsætter:
"Det er grotesk, at man tror, at man kan få opfyldt snævre krav til den danske lovgivning ved at gå til Storbritannien. Og det er fuldstændig horribelt, at man gør det, når der er et udvalgsarbejde i gang."
Det udvalgsarbejde, som Claudi Lassen sigter til, er en arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet om svins forhold. Gruppen har en lidt pudsig sammensætning. Udover embedsmænd sidder landbrugserhvervene repræsenteret som interesseorganisationer. Den 'mod-stående' side - dyreværnsforeningerne - er ikke repræsenteret. Ganske vist sidder formanden for Foreningen til Dyrenes Beskyttelse, lektor Henrik Simonsen, der. Men over for Information lægger Simonsen megen vægt på, at det ikke er som interessevaretager, han sidder i gruppen, men i sin egenskab af sagkyndig forsker på Landbohøjskolen. Simonsen medgiver da også, at arbejdsgruppen er "født skævt", derved at han og formanden for Det Dyreetiske Råd, landbohøjskolekollegaen Peter Sandøe, er gruppemedlemmer i deres personlige, videnskabelige egenskaber, mens landbruget for fuld udblæsning kan varetage organisationsinteresser.

DYRENES VENNER er da også skeptiske over for arbejdsgruppen. I sin pressemeddelelse om det britiske postkort-initiativ citerer denne forening sin formand, Peter Mollerup, for, at han "ikke tror på, at et økonomisk trængt landbrug er villig til at give køb på noget som helst". Pressemeddelelsen tilføjer, at det ved Peter Mollerup "af bitter erfaring".
Dermed sigter pressemeddelsen fra Dyrenes Venner underfundigt til, at samme Peter Mollerup indtil for et år siden var direktør for - Dyrenes Beskyttelse! En stilling, Mollerup bestred i samfulde elleve år, men som han forlod efter en langvarig indre strid om organisationens virkemidler: Hvor aktivistisk kan en hæderkronet forening som Dyrenes Beskyttelse tillade sig at være?
Diskussionen kendes fra natur- og miljøorganisationer over hele verden. Den går - groft sagt - mellem naturvidenskabelig pænhed og mediefokuseret giv-dem-råt-for-usødet.
Begge dele kan der argumenteres for. Hvis ikke de videnskabelige beviser er i orden, taber den gode sag på længere sigt sin troværdighed. Eksempelvis har Greenpeace flere gange været længere ude, end kendsgerningerne viste sig at kunne holde. På den anden side: Man skal være temmelig naiv, hvis man tror, at benhårde erhvervsorganisationer - som landbrugets - bruger kravet om endeligt, uigendriveligt videnskabeligt bevis som andet end én blandt et utal af forhalingstaktikker. Kun politisk/mediemæssigt pres rokker dem en tøddel.
Også omkring grisens vanskæbne bølger denne dyreværnsstrid. Peter Mollerup lægger ikke skjul på, at postkort-initiativet fra hans nystiftede Dyrenes Venner med nu 200 medlemmer også er rettet mod at blæse ny kampånd i hans tidligere arbejdsplads, Dyrenes Beskyttelse. "De er låst fast, presset i bund af landbruget," siger Mollerup til Information.

AT GRISEN HAR brug for stærkere støtte blandt sine opretgående pattedyrsfæller, synes åbenbart.
Det hidtidige virke i Justitsministeriets arbejdsgruppe om svin har ført til "Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte". Den trådte i kraft ved nytår og indeholder en del forbedringer for de fødende hundyr. Men, læser, hold Dem fast: For bygninger, der er taget i brug til svineavl inden lovens ikrafttræden - altså hele det gigantiske svinekompleks, der i dag ligger spredt over landet - gælder det dog, at kravene først skal være opfyldt den 1. januar 2014. Ja, rigtigt læst, først om 15 år! Så meget hensyn er taget til 'landbrugets investeringer'. Hertil kommer, at hungrisene fortsat vil kunne være 'fixeret' i op til 20 uger om året. Grisens undsættelse har lange udsigter.
Medmindre da en hel masse mennesker giver sig til at skrive postkort med uvenlige grisehilsner. dr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu