Læsetid: 5 min.

UVVU hører hjemme i Sovjet

Folk skal have lov at sige tåbelige ting, mener filosoffen David Favrholdt. Han langer i en ny bog ud efter statens kontrol af forskningen
5. december 2005

Hvis Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) havde eksisteret for et par hundrede år siden, ville vi leve i en mørk verden. H.C. Ørsted ville næppe have fået finansieret sin forskning, og den senere Niels Bohr ville være stemplet videnskabelig uredelige.

I en ny debatbog Farlige tanker - forskning under hammeren langer filosof og debattør, David Favrholdt, ud efter statens trang til at kontrollere forskningen. UVVU er en misforstået beskyttelse mod misinformation af befolkningen og en underminering af ytringsfriheden, lyder kritikken.

"I debatten om darwinismen over for den semi-religiøse tanke om intelligent design, vil man give den ene part mundkurv på. Det svarer til at lægge fodlænker på det ene hold i en fodboldkamp," siger han.

Mens præster og andet godtfolk ikke underlægges kontrol, når debatten om livets opståen og udvikling raser, så kan forskere indklages for UVVU, som offentligt skal vurdere forskningresultaters lødighed.

Uden forsvarsadvokat

I 1998 udvidede man Udvalgenes beføjelser fra kun at gælde sundhedsvidenskab til også at omfatte samfundsvidenskab, naturvidenskab og humaniora.

Det har blandt andet ført til den omstridte Lomborg-sag, hvor Videnskabsministeriet måtte irettesætte UVVU, der ikke i tilstrækkelig grad havde eksemplificeret sin kritik.

"De videnskabelige metoder er langt mere komplicerede og helt anderledes end i sundhedsvidenskab. Man diskuterede vidt og bredt om Lomborgs bog Verdens Sande Tilstand var en debatbog eller en videnskabelig afhandling, men i samfundsvidenskab kan man ikke altid skelne mellem disse to," siger Favrholdt.

- Svarer det ikke til at ville nedlægge alle domstole, fordi der undertiden begås fejl?

"Det mener jeg ikke. En rettergang er en vurdering af, om love er blevet overtrådt. I videnskaben er det ikke så nemt. Folk skriver ting, som måske først kan tilbagevises 50 år senere. Der er også eksempler på det modsatte. Eksempelvis Wegeners teori om kontinentalforskydning."

I 1912 plæderede geologen Alfred Wegener for, at Afrika og Sydamerika havde været sammenhængende arealer. Det kostede ham et professorat i København, ligesom han blev ekskluderet af det tyske Geografiske Selskab.

"Han var jo til grin og døde sandsynligvis ulykkelig. Først i 1960'erne viste det sig, at han havde ret," siger Favrholdt.

Herhjemme er sagen mod biologen Anders Pape Møller det nutidige eksempel på, at offentlig kritik kan koste dyrt.

Anders Pape Møller er af UVVU er blevet beskyldt for uredelighed i sin forskning om påvirkningen af egetræers blade. En sag, der nu får et retsligt efterspil.

"Beskyldningerne mod ham har haft meget store konsekvenser. Han har mistet alle sine konsulentjob og sin forskningsstøtte. Hele sagsbehandlingen er juridisk forkert, men Anders Pape Møller har hverken forsvarsadvokat eller klageinstans. Det minder mest om sovjetiske tilstande," siger Favrholdt.

$SUBT_ON$Fusk og snyd

En af UVVU's eksistensberettigelser er ifølge bekendtgørelsen, at udvalget skal værne om dansk forsknings troværdighed. Et tilsyneladende ædelt formål, som David Favrholdt dog ikke har meget til overs for.

"Mange i udlandet undrer sig meget over, om der mon er megen fusk og snyd netop her, siden vi har brug for et sådant udvalg. Det er bestemt ikke nogen reklame."

Ifølge Favrholdt ligger kontrollen med forskerne langt bedre hos forskningsverdenen selv. Forskerne foretager et løbende skøn af de seneste resultater og debatterer i tidsskrifter og på deres respektive institutioner.

"Det er fuldt tilstrækkeligt, at forskerne kontrollerer hinanden, det har det været i 300-400 år. Når man opretter en statsinstitution ved siden af universitetet, svarer det til, at man havde et teaterråd under Kulturministeriet, der hele tiden skulle vurdere, hvem der er gode og dårlige skuespillere - det skal teatrene nok selv finde ud af."

Endnu en forklaring på behovet for et UVVU, er forsøget på at begrænse misinformation af befolkningen. Men her er ifølge David Favrholdt også tale om en pseudo-begrundelse. Han peger på, at befolkningen konstant misinformeres af politikere, der offentligt forvrænger forskningsresultater. Desuden giver astrologer og andre alternative videnskaber deres bidrag til misinformationen. Kontrollen kan heller ikke udstrækkes til private firmaer.

"Jeg er rigtig vred over, at man vil sætter grænser for min ytringsfrihed som forsker, samtidig med at man på licensbetalt tv, har astrologer til at udtale sig. Da den lille nye prins blev født, konstaterede en astrolog med autoritet, at han blev et charmerende menneske. I de 10 minutter han fik, var der ingen trækken på smilebåndet - det var eksperten, der udtalte sig."

Nål på tværs

- Du skriver, at UVVU ville have dømt Niels Bohr ude?

"Ja. Udvalgets medlemmer skal kunne både videnskabshistorie og -teori, for at forstå den problematik, men det er ikke tilfældet. De kører på, at teorien ikke stemmer med data - det gjorde Niels Bohrs heller ikke, fordi data skulle omfortolkes i forhold til teorien."

David Favrholdt peger i sin bog på, at samfundets normer har stor indvirkning på opfattelsen af såvel forskningens formål som håndteringen af dens resultater. Med studenteroprøret i 1960'erne, blev det en slagvare, at al forskning skulle være 'samfundsrelevant' - et krav der har gennemslagskraft den dag i dag.

"Politikere forestiller sig, at man - som når man går i Irma og køber kaffe - på universiteterne kan bestille viden om noget bestemt. Det kan man ikke altid. Det er grundforskningen, der giver det største afkast - ikke bestilt forskning."

"H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen ændrede hele verden. I 1820 kunne ingen få øje på nytten af hans opdagelse, for hvad skal vi med en kompasnål, der stiller sig på tværs af elektrisk strøm? Ingen politiker ville have bevilliget ham penge, men verden ville godt nok se anderledes ud uden elektricitet," siger Favrholdt og pointerer, at kvantecomputerere og nanoteknologi vil stå for den næste vidensrevolution.

"Her vil det være meget svært for UVVU at vurdere, hvem der skriver noget forkert."

Oprettelsen af UVVU i 1993 opfattes af David Favrholdt som en forlængelse af den statsstyring af uddannelserne, der tog fart efter studenteroprøret, hvor universiteterne mistede deres selvstyre. Tidligere lå studieplanlægningen tidligere lå hos universiteterne, men i dag udformes bliver kravene centralt og uden hensyntagen til forskellene fagene imellem.

"Koblingen til UVVU er blot et udtryk for samme trang til at styre. Det er forkert og beklageligt, for de, der udformer bestemmelserne, kender ikke virkeligheden på universiteterne."

$SUBT_ON$Nyborgs tåbeligheder

I den seneste UVVU-bekendtgørelse har man i forsøg på at undgå endnu en Lomborg-sag modereret udvalgenes beføjelser. Men Favrholdt frygter, at EU vil efterligne ideen om en statslig overvågning af forskningen.

"Man burde helt have nedlagt det foretagende. Hvis EU barsler med tanker om et internationalt UVVU, er det godt at have klarhed over, hvad man skal mene om den sag."

Selv om Favrholdt ser en oplagt mulighed for at indklage eksempelvis psykologiprofessor Helmuth Nyborg for UVVU, kunne han ikke drømme om at gøre brug af den mulighed. Nyborg har blandt andet hævdet, at arbejderklassen bør belønnes for ikke at få børn, da dette efter hans vurdering ville hæve den gennemsnitlige intelligens.

"Det er nogle vilde påstande, men jeg vil hellere imødegå ham på undervisningsplan. Folk skal have lov at sige tåbelige ting - det er en del af demokratiet. Jeg vil ikke beskylde tilhængere af forskningskontrol for at have onde hensigter, men de har ikke tænkt det ordentligt igennem. De kender ikke videnskabens historie."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu