UTROLIGT, AT den ikke er kommet før: En revolte i Venstre mod Anders Fogh Rasmussens lederstil. De i den bredere offentlighed, der føler, at Fogh behandler dem hånligt og arrogant, skulle bare vide, hvordan han behandler sine egne. Så ville deres følelser dreje fra vrede til medynk.
I Politiken Søndag lettede nogle af de plagede deres hjerter. Flere kunne fortælle, at V-gruppemedlemmerne er "hunderædde" for, hvad statsministeren mener om deres ytringer. Særligt, når udtalelser kan genere Dansk Folkeparti, slår Fogh hårdt ned.
Et gruppemedlem jamrede: "Fogh går op i én ting: At blive siddende. Også selv om Venstre bliver mindre. Han tænker mere på Pia Kjærsgaard end på vælgerne."
Men ak, også dette gruppemedlem var så frygtsomt, at vedkommende ikke stod frem ved navn. I klagekoret turde kun to slå visiret op:
- Folketingets formand, Chr. Mejdahl, der sagde om Foghs håndtering af den kuldsejlede pressevennemiddag på Marienborg: "Det er løbet statsministeren af hænde."
- Og Sønderjyllands amtsborgmester og kommende formand for Region Syd, Carl Holst, konstaterer, at hvor der førhen i Venstre var "højt til loftet og langt til døren", er det nu omvendt.
BØH! TÆNK, at det er lykkedes Fogh at skræmme så mange af Venstres fordums tapre kvinder og mænd. Det er en skandale. Skandalen består navnlig i, at det er lykkedes for ham. Som det fremgår af reportagen inde i dagens avis, er der i Venstres folketingsgruppe endnu medlemmer, der har mod til at stå fast. Men som undrer sig over, at de andre er kyllinger. "Mand jer op," lyder opfordringen fra den gæve Britta Schall Holberg. Hun og Birthe Rønn Hornbech lægger begge navn til deres forsvar for frisindede idealer. Hvor er resten henne? Siden Fogh overtog formandsposten i Venstre i 1998, har han formået at gøre frygten til sit ledelsesredskab. Han og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og indenrigsminister Lars Løkke kører benhårdt regeringen, folketingsgruppen og partiet. Før den tid var rummeligheden i Venstre et af partiets særpræg.
