Læsetid: 5 min.

Væk med gyldne håndtryk - for samfundets skyld

Danske topchefer får efterhånden mange millioner kroner, mens de sidder i chefstolen, og endnu flere når de forlader den. Nødvendigt, gavnligt for samfundet og et resultat af markedskræfterne, mener ledere og eksperter. LO vil til gengæld have stoppet den eksploderende udvikling - af hensyn til netop marked og samfund
1. juli 2006

Der blev murret i krogene blandt de ansatte hos TDC, da ledelsen i sidste uge holdt pressemøde med den afgående koncernchef og hans afløser.

Det var ikke selve lederskiftet eller udsigten til at få Jens Alder som ny boss, der skabte forargelse. Det gjorde derimod den fratrædelsesaftale, som træder i kraft, fordi Henning Dyremose går af.

Efter otte år i spidsen for telegiganten kan den tidligere konservative minister nu sætte mellem 40 og 50 millioner ind på sin bankkonto - en stor del af pengene får han som et gyldent håndtryk.

Henning Dyremose har ellers i forvejen haft en endda rigtig god indtægt med jævnlige lønstigninger. Sidste år fik han en lønforhøjelse på mere end en tredjedel. Dermed kunne koncernchefen, som er berømt og berygtet for sine effektiviseringer og fyringer, hæve en årsløn på over 11 millioner kroner.

Men Henning Dyremose er langt fra den eneste topchef, der bliver godt betalt for sin indsats, og TDC's ansatte er langt fra de eneste, som har svært ved at forstå, hvorfor chefens pengepung skal bugne på den måde.

Daniscos afgående koncernchef Alf Duch-Pedersen får frem til sin afgang i august en årsløn på over otte millioner kroner. Derefter må han klare sig med et gyldent håndtryk. Anslået værdi: 23 millioner kroner.

Tendensen går igen overalt i toppen af dansk erhvervsliv. Sidste år så vi den foreløbige kulmination på en decideret lønfest hos bosserne i landets største selskaber. De skabte sig imponerende, positive tal på bundlinjen, og resultaterne er blevet brugt til blandt andet at hive personlige lønstigninger hjem til cheferne selv.

En gennemgang foretaget af Berlingske Tidende viser, at lønstigningen på topchefniveau gennemsnitligt ligger på 15 procent - hvad der svarer til 900.000 kr om året pr. chef. Til sammenligning har landets lønmodtagere i gennemsnit fået en lønstigning på under tre procent - lige knap 9.000 kroner.

Som de andre

Udviklingen vækker forundring hos manden på gulvet, men begejstrer lederne i hjørnekontorerne. De glæder sig over, at lønnen og fratrædelsesordningerne efterhånden matcher det arbejde, det kræver at lede en virksomhed, som skal klare sig i den internationale konkurrence.

Den danske løn er blot ved at indhente noget af det forspring, som topchefernes europæiske kolleger længe har haft, mener Svend Askær, formand for Ledernes Hovedorganisation.

Han pointerer, at der skal gode hoveder til, hvis man vil fremtidssikre landets virksomheder. Og den skærpede konkurrence på det internationale marked har gjort, at prisen på de gode hoveder er steget mærkbart.

Svend Askær mener, at en høj løn og et stort, gyldent håndtryk på den måde blot giver cheferne, hvad de er berettiget til. De dygtige topchefer står bag store resultater og giver virksomheden et godt brand.

Desuden sidder de i dag i kortere tid, end de gjorde tidligere, og det er sværere at få et job på samme niveau, hvis man som topchef først er gået eller især blevet gået. Derfor har det været nødvendigt gennem de sidste fem-seks år at sikre cheferne økonomisk. De høje lønninger har på den måde ikke til formål at holde chefens motivation oppe, men skal sørge for, at de bliver holdt tilfredse, mens de arbejder for virksomhedens og samfundets bedste.

"Topchefer er motiverede indefra og arbejder ud fra et indre drive, så de kunne nok klare sig med lavere lønninger. Men på den anden side vil de ikke snydes. Laver du et godt stykke arbejde, vil du også have en rimelig løn, ligesom dine kolleger i andre virksomheder. Det gælder for os alle sammen. Sådan er det," siger Svend Askær.

Tvivl om effekt

Forsker i ledelsesaflønning Ken L. Bechmann fra Handelshøjskolen i København sammenligner det med populære sportsgrene, hvor klubber og teams må betale i dyre domme for at få fat i en stjerne på markedet.

"Dyremoses løn er jo peanuts i forhold til, hvad man må betale for en kører i Formel 1. Der er få mennesker til den rette position, og det er med til at bestemme prisen," siger han og tilføjer:

"Det er ligesom boligpriser. Hvis der er få boliger, så bliver de også jappet op til noget, som mange er enige om er vilde beløb - men når folk vil betale så meget, er det svært at påstå, at huset ikke er fem millioner værd, og at det kun bør koste tre millioner. Så kan vi andre, der bor i lejebolig synes, det er vildt, men sådan er det. Konkurrence, udbud og efterspørgsel kan man ikke komme udenom."

De kloge hoveder er altså enige om, at lønnens størrelse kan have en effekt på chefens arbejde. De kan bare ikke blive enige om, hvorvidt effekten er god eller dårlig. Eller som Ken L. Bechmann udtrykker det:

"Giver du for meget, kan du næsten risikere, at folk bliver for fokuseret på den store løn uden at lave noget. Giver du dem for lidt, krydser de måske fingre for, at en kapitalfond kommer forbi med penge, eller at der er et andet selskab, man bliver headhuntet til. Det er en glidende overgang, som gør det svært at vurdere effekten."

Bekymring og begejstring

Lønfesten kan dog give nogle alvorlige tømmermænd. Det forudser LO. Hovedorganisationen for 18 fagforbund har for så vidt ikke ondt af, at nogle få topchefer i en virksomhed tjener meget mere end de øvrige ansatte. Man skal bare være opmærksom på de alvorlige perspektiver i voldsomme lønninger og fratrædelsesordninger. Det mener organisationens cheføkonom, Jan Kjæraa.

"Det kan være til skade for virksomhederne. En kurfyrstelig udvikling i chefernes løn er ikke ensbetydende med, at virksomhederne klarer sig bedre. Tværtimod skal man være opmærksom på, at meget store lønforhøjelser jo bliver taget fra den kasse, der skal finansiere investeringer og udvikling," siger han.

Voldsomme cheflønninger kan altså skade virksomheder og dermed også de ansatte, mener LO. I sidste instans vil det også skade samfundet, der jo har brug for et levedygtigt erhvervsliv.

Cheføkonomen er desuden bekymret for tendensen til at indrette topchefers løn med bonusordninger. Nogle af ordningerne kan være med til, at man ikke handler i virksomhedens interesse på længere sigt, mener han.

"Der er også svage sjæle i dansk erhvervsliv, som ikke er heltemodige Jesus-skikkelser, men som tværtimod vil score kassen, hvis de får mulighed for det. Koste hvad det vil," siger Jan Kjæraa.

Tendensen går nu alligevel den modsatte vej. Dyremoses løn ligger stadig i bunden i forhold til især det amerikanske cheflønniveau. For tre år siden scorede direktøren for Fondsbørsen i New York langt over en milliard kroner. Alene i bonusløn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu