Da en journalist kaldte Ordrupgaards nye tilbygning for en havareret Stealthfighter, kom museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmark vist til at sammenligne den med en strandet hval.
Det var bestemt ikke meningen at give den nye tilbygning et øgenavn, forsikrer hun, men ikke desto mindre er det sådan mange allerede kalder tilbygningen til museet.
"Når man går ind i bygningen, åbnes sanserne for yderverden og dermed for kunsten. Man skal være varsom med at bygge kunstmuseer, som er arkitektoniske monumenter, fordi man risikerer, at de tager magten fra kunsten selv. Arkitekten Zaha Hadid mestrer virkelig denne balancegang: Hun træder tilbage, så kunsten får rum og plads i bygningen," siger Anne-Birgitte Fonsmark, og fremhæver, at kunstens omgivelser langt fra er ligegyldige for oplevelsen af værkerne.
"Kunstværker er afhængige af, hvilke sammenhænge de hænger i. Man kan slå et billede ihjel ved at hænge det op ved siden af det forkerte billede, to billeder kan komme gevaldigt op og slås, men omvendt kan de også samarbejde og styrke hinanden. Ligesom en bygning eller en vægfarve kan," siger hun.
Tradition og fornyelse
Allerede for et par år siden advarede kunstkonservatorerne Anne-Birgitte Fonsmark om, at Ordrupgaards samling af franske impressionister og danske guldaldermalerier ikke længere kunne holde til at hænge i museet, som i 1918 blev opført som sommerresidens for museets grundlægger, Wilhelm Hansen (direktør i forsikringsselskabet Hafnia, red.).
1900-tals malerier er ekstra følsomme over for temperaturudsving, lys og fugtighed, fordi kunstnerne som noget nyt begyndte at trykke fabriksfremstillet farve direkte ud af tuben og ud på lærrederne, forklarer museumsdirektøren.
Derfor blev museets udstillingsareal fordoblet med en ny tilbygning, så der bliver plads til tre særudstillinger om året i stedet for én. Men museet vil stadig fokusere på det, Anne-Birgitte Fonsmark mener er Ordrupgaards specialområde.
"Der vil komme flere udskiftninger, men der vil stadig blive satset på et højt kvalitetsniveau. En sjælden gang vil vi udstille samtidskunst, hvis den har en bestemt relation til vore eksisterende værker. Samtidig er vi er i gang med at føre de franske malerisale tilbage til udgangspunktet. På den måde er Ordrupgaard igen mere som det var engang," siger Anne-Birgitte Fonsmark.
Tidligere blev museet nødt til at pille den permanente samling ned fra væggene hver eneste gang en særudstilling gæstede museet, som blandt andet huser værker af L.A. Ring, Vilhelm Hammershøj, Paul Cézanne, Edgar Degas, Claude Monet og Edouard Manet.
Mere end historie
Anne-Birgitte Fonsmark mener, at museernes har en samfundsmæssig opgave i at videreformidle kunsten og kunsthistorien. Og selv om kanondebatten med museumsdirektørens egne ord er glimrende, handler kunst ikke kun om historiske fakta, men frem for alt om at få et nyt syn på virkeligheden.
"Kunst sætter et nyt perspektiv på tilværelsen, på samfundet, ens eget liv og den egne situation. Hvis man virkelig har oplevet, at et kunstværk har gjort indtryk på en, føler man sig forandret bagefter. Det er en berigelse, man tager med sig hjem. Kunstoplevelsen handler om den enkelte," siger Anne-Birgitte Fonsmark, for hvem interessen for kunsten og især den franske impressionisme går helt tilbage til barndommen.
"For nylig fandt jeg en gammel dagbog fra teenageårene, hvor jeg skrev om at jeg havde været på Ordrupgaard, og at jeg var blevet fuldstændig optaget af de franske impressionister," fortæller hun.
Men mulighederne for fordybelse er blevet sjældnere i kraft af det hurtige liv, vi lever. Derfor tror hun også, at børn og unge i dag får færre af de oplevelser, der beskæftiger sig med det immaterielle.
Ny vinkel på kunsten
Det er dog ikke kun tilværelsen, der skal have et nyt perspektiv på Ordrupgaard. Anne-Birgitte Fonsmark vil give museumsgæsterne et nuanceret billede af de klassiske kunstnere.
Alt for ofte bliver de gamle malere fastholdt i en bestemt rolle, fordi de nærmest er blevet til en myte, og den opfattelse lægger mange sig i kølvandet på.
"Vi har en tendens til at se værkerne i en bestemt optik. En kunstner som Paul Gauguin er vi vant til at fastholde som symbolist. Vi er vant til at se ham som den store Tahiti-maler, men det er jo en forfladigelse af ham og hans kunst," siger Anne-Birgitte Fonsmark.
Derfor fokuserer Ordrupgaard netop på en mindre kendt side af Paul Gauguin i den udstilling, der netop er åbnet. Inden Paul Gauguin blev kendt som symbolist, var han impressionist.
"I mange år har jeg selv været vanvittig interesseret i den side af Gauguin. Det er her hele symbolismen ligger i kim. Man mærker tydeligt hans søgen efter sit eget udtryk, og det gør han på en meget reflekteret måde. Oftest skaber kunstnere teorierne retrospektivt. Hos Gauguin er det omvendt, han tænker sin kunst, før han er i stand til at lave den. Han tænker sig til symbolismen, mens han endnu er impressionist," siger Anne-Birgitte Fonsmark.
Hun mener, at man ved at se på en kunstners tidlige værker får en anden forståelse af de senere. Noget man på museerne ofte glemmer, fordi man er oppe imod en kliché og et fastlåst billede af en kunstner.
Men ved at vise nye sider af en kunstner risikerer man også at skuffe sit publikum, for en del går på museum for at blive bekræftet i et bestemt billede. Alligevel mener Anne-Birgitte Fonsmark, at det er museernes opgave at bryde med klicheerne og få folk til at se på værkerne på en ny måde.
"Vi vil prøve at give tingene en anden indfaldsvinkel. Vores opgave er at ændre på tingene og give et nyt syn på kunsten og vise dens uforudsigelige sider," siger Anne Birgitte Fonsmark.
Og det mener hun, Ordrupgaard får endnu bedre muligheder for med den nye hval, der ligger ude i havens kuperede terræn.
