Læsetid: 2 min.

Vækst i humaniora

20. maj 2005

Der er grøde i dansk humanistisk forskning. Med kniven for struben har humanisterne de sidste måneder produceret et væld af rapporter, der forsøger at indkredse den humanistiske forsknings nytteværdi i en tid, hvor regeringen satser benhårdt på højteknologi og naturvidenskab.

Senest er Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation udkommet med en rapport, omtalt i gårsdagens Information, der peger på, at der i et videnssamfund netop er behov for at formidle ny viden. Her er den humanistiske forskning nødvendig, for højteknologisk viden kan ikke tænkes uden anvendelse og formidling af denne viden, mente rådets formand Poul Holm.

Billedet af den humanistiske forskning som noget støvet og uanvendeligt har gået sin sejrsgang i pressen og i politiske kredse. Som professor Lars Qvortrup citerede en journalist for at spørge - også i gårsdagens avis: "Hvad skal vi egentlig bruge oldgræsk til, når nu det er nanoteknologi og it, der rykker her og nu."

Det er sundt, at humaniora forsøger at svare på det. Men kritikken af humaniora har sat dybe aftryk på en forskningspolitik, der rækker længere end her og nu. En opgørelse foretaget af fagbladet Forskerforum viser, at industrien sidder tungt på indflydelsen i den offentlige forskning. Topfolk fra Carlsberg, Danisco, Novo, Grundfos og Danfoss fylder godt op i de råd, tænketanke og fonde, der bestemmer den danske forskningsindsats. På nær et råd - der meget rammende går under navnet - Det frie Forskningsråd, hvor professor ved Handelshøjskolen i Århus, Nina Smith er formand, har de alle en baggrund blandt de store aktører i dansk erhvervsliv. Disse kan oven i købet være med til at bevillige penge, der i sidste ende kommer deres egne kommercielle interesser til gode.

VK-regeringen har fra begyndelsen meldt ud, at den satser målrettet på mere samarbejde mellem erhvervsliv og universitetsforskning under sloganet - kortere fra forskning til faktura - samt at den opprioriterer naturvidenskabelig og teknisk forskning. Det er regeringen i sin gode ret til. Men det er mere end uklogt at indsnævre feltet, for hvad der skal investeres i, når det gælder Danmarks fremtid. En rapport, offentliggjort i marts, fra et udvalg nedsat af Videnskabsministeriet, viste således, at investeringer i de samfundsvidenskabelige uddannelser på universiteterne giver den største nettogevinst af alle uddannelsesgrupper, samt at samfundsvidenskab er yderst vigtig for udviklingen af Danmark som et førende, innovativt videnssamfund.

Videnskabsminister Helge Sanders (V) bortforklaring, når han konfronteres med nedprioriteringen af humaniora og samfundsvidenskabelig forskning, er, at disse fagområder er blevet tilgodeset økonomisk i en årrække. Ja, blandt andet i kraft af et stort ekstraoptag af studerende, som ganske vist har givet flere ressourcer, men ikke til forskningen.

Humaniora er nu i fuld gang med at bevise sit værd, presset af det nogle kalder en humaniorahetz. Det bør regeringen hurtigst muligt honorere. Der er masser af vækstpotentiale i humanistisk forskning, der kan gavne Danmarks udvikling af en ny innovationsøkonomi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her